DSC_0535
DSC_0560
DSC_0944
DSC_7543
DSC02449
DSC02450
DSC02514
DSC02515
P2280005
P5130156
Kirken i landskabet - Moesgård - Aarhus.
Rekonstruktion af trækirken i Hørning fra o. år 1060.
Kirken i landskabet - Ansgars kirke, Ribe - Ribe.
Kirken er en rekonstruktion - år 860.Indviet 2018. Kirkens størrelse og konstruktion er bygget på grundlag af et fund i Tostedt nær Hamborg, hvor Ansgar var biskop.
Kirken i landskabet - Alstrup - Viborg.
Vi er i Himmerland - tæt på Louns Bredning. Fra kirken er der udsigt over bredningen. I 1772 mistede kirken sit tårn, men så sent som i 1946 blev det genopført.
Kirken i landskabet - Vorde - Viborg
Vorde kirke ligger højt i nærheden af Vorde Baunehøj eller Vorde Galgebakke 68 m.o.h.
Kirken i landskabet - Lodbjerg - Aalborg
Kirken ligger ensomt i en klitplantage nord for Agger. Venø kirke og Lodbjerg kirke kappes vist nok om at være landets mindste.
Kirken i landskabet - Råbjerg - Aalborg
Kirken ligger i et øde klitområde syd for Skagen og vest for Ålbæk.
Kirken i landskabet - Vonsbæk - Haderslev
Vonsbæk kirke ligger idyllisk tæt på nordsiden af Haderslev fjord, som ses i forgrunden.
Kirken i landskabet - Randerup - Ribe
I dag ligger Randerup kirke omgivet af frodige marker. Det er svært at forestille sig, at den tidligere var udsat for stormfloder. Der er ca. 5. km ud til digerne ved Vadehavet.
Kirken i landskabetk - Dollerup a - Viborg
Skønt tårnløs hævder kirken sig i landskabet. Få kirker har en smukkere beliggenhed.
Kirken i landskabet - Dollerup b - Viborg
Dollerup kirke ligger i et stærkt kuperet landskab vest for Hald sø. Det er et af vort lands mest spændende istidslandskaber.
Kirken i landskabet - Hjerpsted- Ribe
Kirken markerer sig stærkt i det åbne landskab lige ud til Vadehavet. Kirken ligger på Hjerpsted bakkeø. Her er der ikke diger mod Vadehavet.
Kirken i landskabet - Vestervig a - Aalborg
Klosteret omkring kirken er væk. Kun Skt. Tøger kirke står tilbage i det forblæste landskab i det vestlige Thy.
Kirken i landskabet - Vestervig c - Aalborg
Vestervig kirke set fra nordvest.
Kirken i landskabet - Vennebjerg - Aalborg
Kirken er fotograferet fra den gravhøj, der ligger lige vest for tårne.
Kirken i landskabet - Vinkel - Viborg
Kirken i landskabet - Hjortdal a - Aalborg
Få kirker ligger så malerisk som Hjortdal. Syd for kirken ligger de dyrkede marker, og mod nord ligger Svinkløv Klitplantage. Jammerbugten er kun få kilometer borte.
Kirken i landskabet - Hjortdal b - Aalborg
Kirken i landskabet - Mygdal - Aalborg
Kirken i landskabet - Råby a - Aarhus
Råby kirke ligger lidt ensomt i det stærkt bakkede østjyske morænelandskab.
Kirken i landskabet - Aggersborg - Viborg
Ensomt ligger kirken i Aggersborg. Landets største vikingeborg ligger lige uden for kirkediget, hvorfra der er vid udsigt mod syd og vest over Løgstør Bredning.
Kirken i landskabet - Starup - Haderslev
Der er kun få meter til fjorden. Tidligere var der et overfartssted her - måske er stedet en forløber for købstaden få kilometer længere inde ad fjorden. I sin kerne er Sønderjyllands ældste kirke.
Kirken i landskabet - Særløse - Roskilde
Højt hævet på en bakkeknold på det frodige Midtsjælland, ligger Særløse kirke.
Kirken i landskabet - Ferring a - Viborg
Ferring sø, Bovbjerg Fyr og Vesterhavet er kirkens nærmeste naboer. Kirken ligger tæt på havet. Siden den blev opført, er halvdelen af sognet blevet ædt af havet.
Kirken i landskabet - Ferring b - Viborg
Kirken set fra nord. Det næste billede viser Kresten Bjerres maleri - malet fra samme position.
Kirken i landskabet - Ferring kirke og badehotel.
Maleri af Kresten Bjerre. Fra venstre ses Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Niels Bjerre, Johan Skjoldborg og Kresten Bjerre på bukken.
Kirken i landskabet - Ferring c - Viborg.
Vi er meget tæt på havet. Vestenvinden hersker. Her er der ingen høje træer.
Kirken i landskabet - Trans a - Viborg
Trans kirke ligger meget tæt på havet. Syd for kirken ophører høfterne, og kysten ligger åben for havets nedbrydende kræfter. Billedet er taget mod syd fra Bovbjerg Fyr.
Kirken i landskabet - Trans b - Viborg
Trans kirke ligger lige ud til skrænten mod Vesterhavet - Bovbjerg. Der er en særlig stemning over denne ensomt beliggende kirke. Enkelte grave omgiver kirkebygningen. Hvidmalede træstakitter skærmer gravene mod den sjældent hvilende vind.
Kirken i landskabet - Vester Tørslev - Aarhus
Vi er sydvest for Mariager. Mellem det opdyrkede bakkeland og de lavere engarealer, ligger den lille kirke og kirkegården.
Kirken i landskabet - Horne - Fyns
Der er kun én rundkirke på Fyn - Horne. I dag udgør rundkirken den midterste del af en meget sammensat kirkebygning.
Kirken i landskabet - Pedersborg - Roskilde
Kirken ligger højt og smukt ved nordenden af Pederstrup Sø. Syd for denne sø ligger den større Sorø Sø.
Kirken i bylandskabet - Grundtvigskirken - København
Grundtvigskirken ligger markant i sit helt eget bylandskab på Bispebjerg.
Kirken i landskabet - Øls - Aarhus
Kirken ligger ensomt i det bakkede østjyske morænelandskab vest for Hobro.
Kirken i landskabet - Fur - Viborg
Fur kirke ligger på kystskrænten østligst på øen. Kirken er meget synlig på øen men også fra nordspidsen af Salling.
Kirken i landskabet - Tårnborg - Roskilde
Den store kirke ligger ensomt på nordsiden af Korsør Nor. Fra syd ses den tværs over Noret.
Kirken i landskabet - Ranum - Viborg
Ranum kirke er en af vore nyere kirker. Den blev bygget i to omgange. En korskirke blev indviet i 1909, og i 1931 blev de to vesttårne føjet til.
Kirken i landskabet - Visborg - Aalborg
Den smukke kirke ligger nordligst i landsbyen. Bygningen er præget af en god ballance mellem de forskellige tilbygninger.
Kirken i landskabet - Malle - Viborg
Som nabo til en flot række bronzealderhøje ligger Malle kirke højt i landskabet. Det er mellem Ranum og Løgstør.
Kirken i landskabet - Sem - Aarhus
Sem er en meget lille landsby, og kirken ligger omgivet af de dyrkede marker på alle sider.
Kirken i landskabet - Mårup - Aalborg
Mårup kirke og kirkegård lå meget tæt på skrænten til havet. Som bekendt er kirken i dag borte, og i løbet af få år er også hele kirkegården styrtet i havet. Selve kirken blev gradvist nedtaget i årene 2008 til 2015.
Kirken i landskabet - Gravlev - Aalborg
Gravlev kirke ligger idyllisk i læ for vestenvinden. Den genskabte Gravlev Sø forstærker indtrykket af landskabet i Midthimmerland tæt på Rold Skov - søer, kilder, skove, bakker.
Kirken i landskabet - Kvorning - Viborg
Billedet er taget mod vest ved solnedgangstid. Det ses, hvordan vindmøller kan præge en kirkebygnings nærhed.
Kirken i landskabet - Viskum - Viborg
Kirken er en "herregårdskirke". Der er kun disse to: gården og kirken. Billedet er taget tværs over Nørreådalen - mod nord.
Kirken i landskabet - Asmild, Viborg - Viborg
Kirken ligger på bakkehældet, der skråner ned mod Søndersø. Over søen får man et blik til Domkirken. I Asmild har der ligget kirke fra den første kirkebygningstid - et historisk sted.
Kirken i bylandskabet - Højer - Ribe
Højer kirke ligger midt i bylandskabet. Det er en by med en særlig stemning - tæt på Vadehavet og Højer Sluse.
Kirken i landskabet - Testrup - Viborg
Testrupgård og Testrup kirke er naboer - ellers ingen anden bebyggelse. Kirken lå ved middelalderens hovedvej mellem Viborg og Aalborg. I dag er kirken kun en beskeden rest af en tidligere anseelig kirke.
Kirken i landskabet - Thise - Viborg
Thise kirke ligger i det frodige landskab i Østsalling.
Kirken i landskabet - Tjele - Viborg
Tjele kirke er en herregårdskirke. Kirke, kirkegård og herregård udgør en fin helhed uden anden form for bebyggelse.
Kirken i landskabet - Ulbjerg - Viborg
Det hvide tårn rager op over landsbyens tage. Der er ikke langt til Limfjorden - Louns Bredning.
Kirken i landskabet - Tårup - Viborg
Fra bakkedraget sydvest for kirken ser man kirke og gård med Hjarbæk Fjord i baggrunden.
Kirken i landskabet - Sunds a - Viborg
Kirken i landskabet - Sunds b - Viborg
Kirken i landskabet - Torslev - Aalborg
Torslev kirke ligger på bakkehældet. Terrænnet skråner mod øst ned til den tidligere fjordarm i Østre Hanherred. I dag er fjordbunden tørlagt og landbrugsjord.
Kirken i landskabet - Ørum - Viborg
Ørum kirke ligger ensomt ud til dalstrøget omkring Jordbroi Å.
Kirken i landskabet - Astrup - Aalborg
Vestligst i Astrup by ligger kirken. Tårnet ses viden om. Hele kirken bærer præg af en gennemgribende ombygning i 1542. Det var en "herregårdskirke" knyttet til godset Villestrup.
Kirken i landskabet - Mariager - Aarhus
Det er en stærkt reduceret udgave af cisterciensernes store klosterkirke, der står tilbage. Kirkens indre er lyst, højt og festligt. - et sted, der emmer af historie.
Kirken i landskabet - Nordby, Samsø - Aarhus.
Som navnet siger, ligger kirken som den enestepå den nordlige del af øen. Kirken ligger ensomt i et storbakket landskab.
Kirken i landskabet - Odden - Roskilde.
Mange kender den røde kirke set fra landevejen, når man kører østpå fra Odden færgehavn. Der er ikke langt til vand nord og syd for kirken. På kirkegården findes det smukke og historiske mindesmærke til minde om søslaget ved Sjællands Odde.
Kirken i landskabet - Håsum - Viborg.
Højt og ensomt ligger Håsum kirke midt i Sallings frodige marker.
Kirken i landskabet- Karup - Viborg
I dag er Karup by - og kartoffelmelfabrikken - rykket tæt på kirken. På maleriet ligger kirken stadig ensomt i hedelandskabet.
Kirken i landskabet - Skive gl. kirke - Viborg.
Maleri af Hans Smidth. Kirken er malet set fra vest. Hans Smidth kom til Skive som 15-årig i 1854. Dermed kom han tæt på de hedeegne, hvorfra mange af hans motiver er hentet.
Kirken i landskabet - Resen - Viborg
Vej over heden. Efter regn.Christen Dalsgaard. 1853
Kirken i landskabet - Resen - Viborg.
Resen kirke malet af Christen Dalsgaard, som i 1824 blev født på herregården Krabbesholm, som ligger ved Skive Fjord lige i nærheden af Resen.
Kirken i landskabet - Bøvling - Viborg
I det flade landskab ses tårnet på Bøvling kirke viden om - især fra vest. I forgrunden ses hovedbygningen på herregården Rysensten.
Kirken i landskabet - Lyby - Viborg.
I Sallings bølgende og frugtbare landskab ligger kirkerne tæt. Lyby kirke ligger nord for Skive i det østlige Salling.
Kirken i landskabet - Tilsandede kirke - Aalborg.
Sct. Laurentii kirke var opført i anden halvdel af 1300-tallet. Kirken var den største i Vendsyssel. Den blev lukket i 1795. Kun tårnet står tilbage.
Kirken i landskabet - Lerup - Aalborg.
Det ser frodigt ud, men kirken ligger få kilometer fra Jammerbugten. Omkring kirken er landskabet præget af dybe kløfter i den gamle kystskrænt.
Kirken i landskabet - Ålum - Aarhus.
Ålum kirke ligger markant i landskabet på nordsiden af Nørreådalen. Billedet er taget på lang afstand. I virkeligheden ligger kirken ikke i en skov men i kanten af landsbyen.
Kirken i landskabet - Engbjerg a - Viborg.
I det skovløse landskab syd for Harboøre markerer Engbjerg kirke sig flot i landskabet.
Kirken i landskabet - Engbjerg b - Viborg.
Kirken ligger højt på kanten af morænebakkelandet. Mod vest ligger det flade landskab ud mod Vesterhavet.
Kirken i landskabet - Fjaltring - Viborg.
Der er ikke langt fra kirken før man gennem klitterne når Vesterhavet ved den sydligste høfde.
Kirken i landskabet - Handbjerg - Viborg.
Markvejens svungne linje giver billedet en særlig karakter.
Kirken i landskabet - Asmild og Viborg Domkirke - Viborg.
Asmild kirke er en af landets ældste. Den ligger på bakkehældet ned mod Viborg Søndersø. Lykkeligvis er kirken nogenlunde friholdt for tæt bebyggelse.
Kirken i landskabet - Kobberup - Viborg.
Kirken i landskabet - Fur a - Viborg.
Sundet mellem Fur og Salling skiller kirke og teglværk. Billedet er taget med en kraftig zoom.
Kirken i landskabet - Fur b - Viborg
Kirken i landskabet - Fiskbæk og Vorde - Viborg.
Kirken i landskabet - Kvols b - Viborg
Kirken i landskabet - Aggersborg a- Viborg
Få kirker har en så markant beliggenhed som Aggersborg kirke. Ensomt ligger den. Terrænnet skråner mod syd og vest mod Limfjorden. Nærmeste nabo er den rekonstruerede vold af landets største vikingeborg.
Kirken i landskabet - Tøndering - Viborg
Kirkerne ligger tæt i Salling. Mange af dem markerer sig tydeligt i landskabet.
Kirken i landskabet.
Billede af Alfred Jacobsen i Oldemors dyrebog.
Kirken i landskabet - Louns - Viborg
Stor og imponerende er Louns kirke, men den tårnløse kirke hævder sig alligevel i landskabet. Den ligger på en knold mellem Louns sø og Louns Bredning - en gren af Limfjorden.
Kirken i Vorde ligger højt og er synlig på lang afstand - især fra øst og vest. Vorde Galgehøj ligger lidt nord for kirken, hvorfra der er en flot udsigt.
Kirken i landskabet - Boddum - Aalborg.
I det østlige Thy er landskabet mildt og blidt. Her ligger Boddum kirke ved en lille vig af Limfjorden.
Kirken i landskabet, Ræhr - Aalborg.
Kirken i landskabet - Ballum a - Ribe.
Nogle få hundrede meter vest for kirken ligger Vadehavet. Omkring kirken ligger en særegen bebyggelse. Den store kirke og dens omgivelser er en perle blandt vore landsbykirker.
Kirken i landskabet - Ballum b - Ribe.
Kirken i landskabet - Rinkenæs - Haderslev
Rinkenæs Korskirke er fra 1932. Kirken ligger smukt ved Flensborg Fjord.
Kirken i landskabet - Gl. Rinkenæs - Haderslev.
Den skjuler sig lidt mellem kirkegårdens træer - den ensomt beliggende kirke. Den nye kirke ligger i byen Rinkenæs - den gamle kirke ligger i landskabet, omgivet som den er af en stemningsfuld kirkegård.
Kirken i landskabet - Lindum - Viborg.
Lindum ligger mellem Hobro og Viborg tæt på Tjele Langsø. Det er en bakket og skovrig egn.
Kirken i landskabet - Karlby - Aarhus.
Kirken i landskabet - Jannerup - Ribe.
Kirken ligger næsten alene ud til Varde å - en markant beliggenhed. Der er et fint samspil mellem det flade landskab, den brede å og den store kirke.
Kirken i landskabet - Lønborg - Ribe.
Få kirker har en så markant beliggenhed i landskabet som Lønborg kirke. Højt ligger den, og fra Skjern Enge ses den på lang afstand.
Kirken i landskabet - Tamdrup - Aarhus
Den store treskibede kirke ligger ensomt og markant i det østjyske landskab.
Kirken i landskabet- Endelave - Haderslev
Øens kirke ligger smukt ved vandet nær øens havn.
Kirken i landskabet - Bjernede - Roskilde
Kirken i landskabet - Karrebæk - Roskilde
Kirken i landskabet - Hørsholm - Helsingør
Kirkerummet - Moesgård - Aarhus.
Trækirken er en rekonstruktion af den forsvundne trækirke i Hørning fra o. 1060.
Kirkerummet - Vor Frue - Aarhus
Denne krypt under Vor Frue Kirke er det ældste delvist bevarede kirkerum i Danmark. Det er opført af frådsten o. år 1060.
Kirkerummet - Fjenneslev - Roskilde
Man bemærker det usædvanligt høje kirkerum i forhold til den lille kirke.
Foto fra stormandens plads i kirkerummets vestlige ende.
Kirkerummet - Jelling - Haderslev
For at markere årtusindskiftet, blev Jelling kirke restaureret. Det skete fra april til december år 2000. Vægge, gulve, ruder, bænke og belysning er et resultat af arbejdet.
Kirkerummet - Virring - Aarhus
Kirken rummer engelsk-normanniske stiltræk. Det er en af vore ældste kirker - o. år 1100. - et besøg værd. Se også på hjemmesiden under "stilarter".
Kirkerummet - Asfærg - Aarhus
De flagrende fugle over alteret skal symbolisere menneskesjælen. Erik Heide har skabt det.
Kirkerummet Starup a - Haderslev
Frådstenskirke. Den ældste i Sønderjylland - fra slutningen af 1000-årene. Kraftigt restaureret 1908 - 1918.
Kirkerummet - Starup b - Haderslev
Sideskibene blev rekonstrueret i de sidste år af "den tyske tid" lige før Genforeningen i 1920. Næst efter træ var frådsten det materiale, som vore ældste kirker blev bygget af.
Kirkerummet - Skarp Salling - Viborg
Kirken er fra o. 1150. Det er en basilika beslægtet med Tamdrup og Starup.. Selv om kirken blev hårdt restaureret i 1890-erne giver den et godt udtryk for en romansk kirkebygning.
Kirkerummet - Råsted - Aarhus
Kirkerummet - Brøns - Ribe
Brøns kirke er lang. Det er en af landets største landsbykirker.
Kirkerummet - Veng - Aarhus
Kirken er vores ældste klosterkirke - måske påbegyndt o. år 1100. Den er bygget af frådsten, og den har engelsk-normanniske stiltræk. Det store kirkerum fremstår i dag smukt, lyst og enkelt.
Kirkerummet - Løjt - Haderslev
Den anseelige kirke ligger på en halvø - Løjtland. Det er en frodig østjysk egn. Kirken er især kendt for sin store og smukke sengotiske altertavle.
Kirkerummet - Refs Vindinge - Fyns
Kirkerummet - Hvidding - Ribe
Hvidding var i middelalderen en betydelig handelsplads, og der blev opført en stor kirke af tuf. I dag står der kun en rest tilbage af den store kirke. Et katolsk sidealter er bevaret. Jo længere væk man kom fra hovedstaden, jo flere minder fra den katolske tid er der bevaret.
Kirkerummet - Gl. Skørping - Aalborg
Gennem århundreder søgte mennesker til den hellige kilde ved Gl. Skørping kirke. Kirkerummet er farvesat smukt og harmonisk.
Kirkerummet - Stadil - Viborg
Kirkerummet præges af det usædvanligt rige inventar.
Kirkerummet - Horne a - Fyns
En rundkirke udgør den midterste del af kirkerummet. Det giver et helt usædvanligt rum med mange vinkler.
Kirkerummet - Horne b - Fyns
Horne kirke har et alterbillede malet og signeret af Eckersberg i 1812.
Kirkerummet - Udbyneder - Aarhus
Kirkens hvælv er dækket af interessante kalkmalerier fra tiden 1500 - 1525. Det er en stor kirke - virkelig et besøg værd.
Kirkerummet - Tyrstrup - Haderslev
Tyrstrup kirke er blandt de nyere - den er fra 1863. Det er et stort kirkerum - bredt og lyst.
Kirkerummet - Vejrum - Viborg
Vejrum kirke har harmoniske proportioner mellem apsis, kor, skib og tårn. I det indre drages blikket mod den sammensatte og spændende altertavle.
Kirkerummet - Ryslinge Valgmenighedskirke - Fyns
Kirken er opført 1866 og hedder Nazarethkirken. Træhvælvingerne giver kirkerummet en varm atmosfære.
Kirkerummet - Slangerup - Roskilde
Ikke mange kirker er opført på samme tid som Slangerup kirke. Den er fra 1588.
Kirkerummet - Holmens Kirke - København
Det er ikke let at se i dag, men Holmens kirke er en tidligere ankersmedie. Den blev taget i brug som kirke i 1619.
Kirkerummet - Hornbæk - Helsingør
Kirken er fra 1737. Bjælkeloftet giver rummet en hyggelig intim atmosfære. Der er 4 kirkeskibe under loftet.
Kirkerummet - Middelfart - Fyns
Kirkerummet - Jørlunde - Roskilde
Kirken er opført i romansk tid af frådsen. Som det gælder for mange andre kirker, er de oprindelige detaljer efterhånden udviskede. Kalkmalerierne stammer fra kirkens opførelsestid.
Kirkerummet - Gjellerup - Viborg
Gjellerup kirkel har et højt og stort kirkerum. Den høje korbue er markant. Altertavlen fra 2007 er af Maja Lisa Engelhardt.
Kirkerummet - Osted - Roskilde
Maleren Ole Søndergaard har i 1923 dekoreret triumfvæggen og skibets sydvæg.
Kirkerummet - Grundtvigskirken a - København
Grundtvigskirken blev opført i gule mursten fra 1921 TIL 1940. Kirken er 70 meter lang. Højden til midterskibets hvælving er 22 meter. I europæisk sammenhæng er det et usædvanlig smukt og "rent" kirkerum.
Kirkerummet - Grundtvigskirken b - København
Det høje lyse kor bringer mindelser om det gotiske kor i Haderslev Domkirke. Begge kor er lyse og himmelstræbende.
Kirkerummet - Thorsager - Aarhus
Ikke alle restaureringer er lige vellykkede. Thorsagers ydre fik en hård behandling i 1877-78. I det indre fremstår kirken i dag virkelig smukt og enkelt med de 4 piller, som bærer overetagen. Det er Jyllands eneste gamle rundkirke.
Kirkerummet - Sødring - Aarhus
Sødring kirkel ligger afsides og ensomt ved udmundingen af Randers Fjord, men få kirker har så spændende en samling af kalkmalerier. De er fra 1491.
Kirkerummet - Nr. Herlev - Helsingør
I dag fremstår den lange kirke i granit og tegl. Det prægtige kirkerum er fyldt med Isefjordmesterens malerier. De er fra årene 1450 - 1475.
Kirkerummet - Nykøbing Mors - Aalborg
Den gamle Sankt Clemens kirke blev lukket i 1884 og nedrevet. Den nuværende kirke er fra 1891.
Kirkerummet - Herslev - Haderslev
Usædvanlig er triumfvæggen i Herslev kirke. Her står granitkvadrene uden puds og kalk.
Kirkerummet - Sahl - Viborg
I kirkerummet fanges øjet straks af "det gyldne alter" fra o. år 1200. I detaljen et fantastisk rigt alter. På afstand lidt specielt, da både antemensale og retabel er anbragt over hinanden på selve alterbordet.
Kirkerummet - Ø. Jølby frimenighedskirke - Viborg
Ansgarkirken er navnet på Morsø frimenigheds kirke. Den store kirke er opført i 1872. Fra året efter stammer alterbilledet af Christen Dalsgaards hånd. Font fra 1960 af Erik Heide.
Kirkerummet - Billum - Ribe
Det høje og lange kirkerum har bjælkeloft og rigt inventar. Kirken er et smukt eksempel på Ribe-egnens tufstenskirker.
Kirkerummet - Burkal - Ribe
Rummet præges af det rige inventar.. Det gælder både det dekorerede loft, prædikestolen samt renæssancealtertavlen fra 1622.
Kirkerummet - Daler - Ribe
I Daler var man langt væk fra de toneangivende kredse på reformationstiden. Mariaalteret fra 1400-tallet overlevede og hænger stadig på sin plads i nordsiden.
Kirkerummet - Døstrup - Ribe
Bjælkeloft er fælles for de kirkerum, der er anbragt her. Fælles for dem er også, at de ligger i det vestlige Danmark.
Kirkerummet - Henne - Ribe
I meget store træk kan det siges, at kirkerummene mod vest har bjælkeloft i en kirke bygget af tilhugne kvadre. Længere mod øst og på øerne har kirkerne ofte hvælv, og de er bygget af rå eller kløvet kamp.
Kirkerummet - Nr. Farup - Ribe
Kirkerummet - Hee - Ribe
Kirkerummet - Ulfborg - Viborg
Tværs over kirkerummet har Ulfborg kirke en lektorieprædikestol, som helt dominerer rummet. Kun 3 kirker i landet har et lignende arrangement: Tønder, Thise og Ulfborg.
Kirkerummet - Mandø - Ribe
Bjælkeloftet i Mandø kirke hænger lavt, men det giver rummet en hyggelig og intim atmosfære.
Kirkerummet - Vilslev - Ribe
Kirkerummet er højt i denne af tuf i romansk tid opførte kirke. På triumfvæggen ses senromanske kalkmalerier.
Kirkerummet - Fjaltring - Viborg
Kirkerummet - Råbjerg - Aalborg.
Den lavloftede kirke ligger på kanten til klitområderne. nordligst i Vendsyssel. - et hyggeligt kirkerum.
Kirkerummet - St. Darum - Ribe.
Kirkerummet - Stauning - Ribe.
Kirkerummet - Børglum a - Aalborg
I 1200-tallet blev kirken påbegyndt som domkirke i Børglum stift. Den blev aldrig fuldført efter planen. I dag fremstår kirkerummet højt og lyst. Her ses orglet i rokokostil. Det er skænket af Laurids de Thurah, som også stod for ombygning af kirken.
Kirkerummet - Børglum b - Aalborg.
Altertavlen dominerer rummet og dækker hele østvæggen - 12 meter høj.
Kirkerummet - Løgumkloster - Ribe
Klosterkirken er opført fra begyndelsen af 1200-tallet og fuldført ca. 100 år senere. Kirkerummet bærer præg af overgangen fra den romanske stils runde buer til gotikkens spidsbuer. Det er et smukt og harmonisk rum og flot restaureret senest i 2014-15.
Kirkerummet - Vestervig - Aalborg
Kirkerummet i landets største landsbykirke er stort og lyst. I dag fremstår både bygningen og rummet som en helstøbt helhed, men kirken har gennemgået mange forandringer og restaureringer gennem tiden. Altertavlen var oprindelig tiltænkt Viborg Domkirke.
Kirkerummet - Selde - Viborg
De stærke farver giver kirkerummet et festligt præg. Farvesætningen stammer fra en restaurering i 2005.
Kirkerummet - Tårup - Viborg
Hvælvene i Tårup kirke er fra 1550-erne. Det er grathvælv. Kirken er en "herregårdskirke" tæt på Tårupgård. Inventaret er rigt og smukt. Tilsammen giver det et intimt og hyggeligt kirkerum.
Kirkerummet - Stadil - Ribe
Kirkerummet i Stadil er noget særligt. Stolestaderne markerer sig stærkt. I en renæssancetavle har man indsat frontalet fra et "gyldent alter". Det er værd at se!
Kirkerummet - Astrup - Aalborg.
Kirkerummet - Årestrup - Aalborg
Kirkerummet - Hjerm Østre - Viborg.
Rummet er lyst, enkelt og nærmest fersk. På den baggrund står Haugen Sørensens altertavle stærkt i rummet.
Kirkerummet - Kastbjerg - Aarhus.
Rummet præges af Peter Brandes altertavle, der har julen som tema. Tavlen er fra 2018.
Kirkerummet - Voldby - Aarhus.
Kirkerummet består af et romansk skib og et gotisk langhuskor. Det giver et harmonisk rum - en åbenbaring af lys og spændende kalkmalerier.
Kirkerummet - Gjerrild - Aarhus.
Gjerrild kirke er flot og festlig. De mange kalkmalerier er et studium værd.
Kirkerummet - Dråby - Roskilde.
Kirken er den nordligste i Horns herred, og den er fyldt med spændende kalkmalerier fra omkring 1450. De er malet af "Isefjords-mesteren".
Kirkerummet - Skagen - Aalborg
Rummet er stort, lyst og venligt. Gammelt er det ikke. Skagen kirke er fra 1841, men den blev ændret og kraftig udvidet i 1910.
Kirkerummet - Alsted - Roskilde
Hvælvene står helt hvide - uden udsmykning. Derfor står det romanske apsisbillede stærkt i rummet. Majestas-fremstillingen er fra o. år 1200 og hører altså til blandt vort lands ældste kalkmalerier.
Kirkerummet - Vester Broby - Roskilde
Mørkt er der i apsishvælvet, men når man kommer tæt på, opdager man, at Vester Broby kirke ejer en sjælden skat. Den tronende Kristus er malet o. år 1175. Få kalkmalerier i landet er ældre.
Kirkerummet - Højbjerg - Viborg
Kirkerummet får en særlig karakter med Erik Heides Kristusfigur fra 1992. Den udgør altermotivet. Kristusfiguren er både enkel og markant.
Kirkerummet - Tamdrup - Aarhus
Der er 3 hvælvede skibe i den store kirke. Det giver nogle spændende vinkler og smukke lys- og skyggevirkninger.
Kirkerummet - Hatting - Aarhus
Vi har ikke mange kirker fra 1700-tallet. Hatting er fra 1786 - 87. Kirkerummets inventar er overraskende - Louis Seize - stil. - et anderledes kirkerum.
Kirkerummet - Hedensted - Haderslev
I apsis ses Kristus stående i mandorla. Det er fra 1175 - 1225. Her ses et eksempel på, at et kalkmaleri kan restaureres "lidt for meget".
Kirkerummet - Engum - Haderslev
Det rige rokokoinventar er fra o. 1760. Det er helstøbt og farverigt.
Kirkerummet - Kliplev - Haderslev
Rummet er specielt. Man står under skibets hvælv og ser mod det store høje og lyse korrum. Det store kor fik aldrig et tilsvarende stort kirkeskib. Tavlen er kopieret efter tavlen i Sankt Nicolai i Flensborg.
Kirkerummet - Foulum - Viborg
Kirkerummet - Vorde - Viborg
Kirkerummet - Baunekirken - Viborg
Kirkerummet - Søborg - Helsingør
Søjler deler kirkerummet i to skibe i Søborg.. Der er en del kirker, hvor søjler eller piller på denne måde opdeler kirkerummet.
Kirkerummet - Bjernede - Roskilde
Kirkerummet - Karrebæk - Roskilde
Kirkerummet - Hørsholm - Helsingør
Kirkerummet - Møgeltønder - Ribe
Kirkerummet - Tønder - Ribe
Kirkerummet - Hjerting - Ribe
Kirkerummet - Nordby - Ribe
Portaler
Maleri af Agnes Slott-Møller."Ved kirken" 1918. Forbilledet for portalen på maleriet er fra Rimsø kirke på Djursland.
Portaler - Ribe Domkirke a - Ribe
Det trekantede sandstensrelief er fra første halvdel af 1200-tallet. Den kronede mand, der rækker et kors til Jomfru Maria kan være Valdemar Sejr - konge 1202 - 1241. Måske har kongen skænket relieffet til kirken:
Portaler - Ribe Domkirke b - Ribe
H. C. Amberg - kirkens arkitekt - bestiller i 1904 ved restaureringsarbejdets afslutning 3 bronzedøre. Kunstneren var Anne Marie Carl-Nielsen. Her ses et løvehoved med ring.
Portaler - Ribe Domkirke c - Ribe
Dette charmerende dørhåndtag skabte Anne Marie Carl-Nielsen til vestportalen.
Portaler - Foulum a - Viborg
Foulum kirke er en af landets ældste stenkirker - fra slutningen af 1100-tallet.
Portaler - Foulum b - Viborg
Over den tilmurede portal ses forkroppen af et vilddyr flankeret af 2 bevæbnede mænd.
Portaler - Ålum - Aarhus
Denne fornemme portal har 3 frisøjler på hver side. På tympanonen ses De hellige 3 Konger samt Flugten til Ægypten.
Portaler - Tapdrup - Viborg
Portalen er romansk - fra 1200-tallet. Den overlevede forskellige "angreb". I bogen "Kampen om portalen" af Paul Ørberg kan man læse mere om det.
Portaler - Vorning - Viborg
Flot portal med 6 frisøjler. Der er mange portaler på Viborg-egnens kirker. Kan de være inspireret fra Viborg Domkirke - og bygget af stenmestre herfra?
Vorning kirkes nordportal har 6 frisøjler. Blandt andre portaler på Viborgegnen er den måske blevet til under inspiration af en portal fra den nu nedrevne domkirke i Viborg.
Portaler - Vinderslev a - Viborg
Vinderslev har 2 fornemme søjleportaler. Her sydportalen med 4 frisøjler og 2 halvsøjler.
Portaler - Viborg Domkirke - Viborg
Denne vestportal er ret ny. Den er et resultat af kirkens genrejsning - afsluttet 1876. Bronzeporten er skabt af Maja Lisa Engelhardt 2012.
Portaler - Rybjerg - Viborg
Rybjerg og Vinkel har begge portaler med 2 x 3 frisøjler. En sammenligning viser, at Rybjergs portal er lidt lavere end Vinkels. Den virker lidt mere tung og knap så elegant som Vinkels.
Portaler - Vinkel - Viborg
Vinkel ligger i kort afstand øst for Viborg. Den smukke sydportal har 6 frisøjler. Måske er den blevet til under inspiration fra en nu forsvundet portal på Viborg Domkirke.
Portaler - Sejling a - Aarhus
Portalen er flyttet og er nu indmuret i tårnet på vestsiden.
Portaler - Sejling b - Aarhus
Portaler - Rimsø a - Aarhus
Portalen er skabt af Horder, som virkede i 1100-tallets sidste del. Tympanon: Løve. Venstre: Kristus med velsignende gestus og livets bog - altså tidlig middelalder. Senere blev Jesu lidelse hovedtemaet. Jomfru Maria nederst. Højre: Bebudelsen nederst og Johs. Døberen øverst. Fuglene kan være pelikaner - symbolet på Kristi opofrelse for menneskeheden.
Portaler - Gjellerup - Viborg
Vore landsbykirker er ikke daterede, og vi kender ikke bygmestrene. Derfor er Gjellerup kirkes tympanon noget helt særligt. Indskriptionen lyder oversat fra latin: "I år 1140 efter Herrens inkarnation er her grundlagt til Guds ære dette hus." Det giver sandsynligvis et fingerpeg om andre kirkers alder.
Portaler - Gjøl - Aalborg
Portalen er fra midten af 1100-tallet. Den viser Syndefaldet, stenhuggeren som arbejder med sin spidshammer, Maria med barnet, en engel, et korslam og en biskop. Som noget særligt kender vi stenhuggerens navn: Mester Goti.
Portaler - Vejerslev - Aarhus
- en portal med et usædvanligt smukt farvespil.
Portaler - Nr. Tranders - Aalborg
Portaler - Højer - Ribe
Højer kirkes nordportal kaldes "Brudedøren". Den åbnes ved bryllupper og begravelser. De mange søm i døren repræsenterer donationer til fordel for krigsenker under Første Verdenskrig. Mod et passende beløb kunne man få "sit" søm i døren. Det samme kendes fra figuren "Landsturmmann".
Portaler - Rom - Viborg
Omkring den tilmurede syddør ses løvefigurer og stiliserede træer. På overliggeren den korsfæstede.
Portaler - Sjørring - Aalborg
Sjørring kirke har bevaret 2 søjleportaler. Den nordlige er i dag inde i våbenhuset. Her ses den sydlige søjleportal.
Portaler - Lihme - Viborg
Lihme kirke er en af landets ældste. Billedet viser norddøren med kraftig rundstav samt rundstavsstumper og hulstave (rullefrise)(roll-billets). Dette tyder på engelsk-normannisk påvirkning. På sydsiden findes sildebensmuring - opus spicatum. Dette tyder også på høj alder.
Portaler - Astrup - Aalborg
Astrup kirke blev ombygget i renæssancestil i 1542.. Denne norddør må stamme fra denne ombygning.
Portaler - Lindum - Viborg
Norddøren har slanke rundstave. Det giver mindelser om de første kirkebygninger i landet - trækirkerne.
Portaler - Lindum b - Viborg
Ansigter afslutter rundstavene for oven. Træansigter hugget i sten.....?
Portaler - Ulbjerg - Viborg
Kirkernes portaler symboliserer Kristus. Det er med henvisning til Johannes Evangeliet kap. 10 v. 9, hvor der står: "Jeg er døren." Det læses i linje 1 og 2 i Ulbjerg kirke.
Portaler - Ørum Sdl. a - Viborg
Flot portal på skibets nordside.
Portaler - Ørum Sdl. b - Viborg
Ørumportalen med fugl, som desværre har mistet sit hoved.
Worms - Mittelrhein - Tyskland
Sydportal med fugl fra katedralen. Ligheden mellem Ørum og Worms er slående.
- en anden og mere medgørlig sten, men ligheden med mange portaler i Danmark er tydelig.
Portaler - Ørum Sdl. c - Viborg
Detalje af jernbunden dør i Ørum kirke.
Portaler - Føvling - Ribe
Portaler - Råsted- Aarhus
Råsted kirke er især kendt for sine kalkmalerier fra romansk tid. Her er det sydportalen, vi ser. Meget af kirken er opført af kridtsten.
Portaler - Sdr. Onsild - Aarhus
Portaler - Sønderholm a - Aalborg
Låsebeslaget er i romansk stil. Det stammer fra midten af 1200-tallet.
Portaler - Sønderholm b - Aalborg
På denne detalje ses en bygning - af træ ? - med 3 rundbuede arkader. Der er dragehoveder på gavlene. Det giver mindelser om de norske stavkirker.
Portaler - Asferg - Aarhus
"Fugledøren" er skabt af Erik Heide.
Portaler - Vamdrup - Haderslev
Man ser Kristus mellem Peter og Paulus. Apostlene får overrakt deres myndighedstegn: Peter nøglen og Paulus bogen. Kristus har en bog i venstre hånd og den højre er hævet til velsignelse.
Portaler - Vesterbølle - Viborg
Dette "levende" murværk er på kirkens nordside. Det fortæller om mange generationers arbejde med kirkebygningen.
Portaler - Fårup - Ribe.
- med slibemærker. Stenen er indmuret ret tæt på kirkens alter. Når man sleb et våben eller et redskab på stenen tæt på det hellige alter, overførtes noget af alterets kraft - hellighed, velsignelse og beskyttelse.
Portaler - Hammelev - Aarhus
Hammelev er opført af kridtsten. Der er mange detaljer. En rullefrise tyder på engelsk-normannisk påvirkning.
Portaler - Skallerup - Aalborg
Bemærk skaktavlkvaderen til højre for portalen.
Portaler - Kousted a - Aarhus
Sløjfeportal - mest udbredt på Randersegnen. Trækirkernes ormeslyng er måske overført til sløjfemotivet i granit... ?
Portaler - Kousted b - Aarhus
Portaler - Sct. Bendts, Ringsted - Roskilde
Kirken er påbegyndt i 1161 og indviet i 1170. Sammen med Sorø Klosterkirke er det Nordens ældste teglstenskirke.
Portaler - Visborg - Aalborg.
Ikke alle tilmurede kirkedøre er lige vellykkede. Her i Visborg er det gjort, så tegl og granit klæder hinanden.
Portaler - Vor Frue, Aalborg by - Aalborg.
En tidlig romansk portal er flyttet til vestsiden af tårnet i kirken fra 1878. Reliefferne er i engelsk-normannisk stil med chevroner og roll-billets.
Portaler - Hersom - Viborg
Portaler - Vinderslev b - Viborg.
Portaler - Grønbæk - Viborg.
Portaler - Linå - Aarhus.
Portaler - Sinding - Aarhus.
Portaler - Kastbjerg - Aarhus.
Tovstavene, tympanonen med løverne, teglstenene med de indmurede kvadre - det hele udgør en smuk helhed her på nordsiden af Kastbjerg kirke.
Portaler - Ørsted - Aarhus.
Horder er mester for sydportalen på Ørsted kirke. Billedstenene viser kong Saul, syndefaldet, Kristus samt et stifterbillede. De kæmpende vilddyr i tympanonfeltet er næppe af Horder. De står i et meget højt relief i modsætning til Horders lavere.
Portaler - Rimsø - Aarhus.
I den sene aftensols skrålys fremstår Horders lave relief ualmindeligt smukt og tydeligt.
Portaler - Rimsø b - Aarhus.
Portaler - Jannerup - Ribe.
Portaler - Vejlby a - Aarhus.
Vejlby kirke har gennemgået store bygningsmæssige forandringer og tilbygninger, men portalen er heldigvis bevaret, selv om den er gjort bredere.
Portaler - Vejlby b - Aarhus.
Portaler - Vejlby c - Aarhus.
Portaler - Velling - Ribe
Portaler - Vindblæs - Aarhus
Dette er præstedøren. På den halvrunde dæksten ses en løve og en drage på hver side af Livstræet.
Portaler - Falslev - Aarhus
De to løver står i lavt relief. Billedet er taget i kraftigt sidelys. Yderst en forvitret tovsnoning. Løverne løfter henholdsvis højre og venstre pote. Det er en tilbedende gestus, men genstanden mangler! Noget hænger ud af gabet på den højre løve. Der er flere enkeltheder. Fortolkning??
Portaler - Haraldsted - Roskilde.
Der er ikke tale om en portal - snarere en tilmuret dør. Murværket er levende - bærer præg af århundreder - 3 stenmaterialer.
Portaler - Bjerring - Viborg
Portalen er i våbenhuset. Lysforholdene er dårlige. Billedbehandlingen fremhæver portalen med "Flugten til Ægypten".
Apsider - Nr. Snede - Viborg
Apsider - Grønbæk - Viborg
Den flotte apsis på Grønbæk kirke har fire frisøjler. Ikke andre apsider i landet har det.
Apsider - Vindum - Viborg
Apsider - Jernved - Ribe
Jernved kirke er en af Ribeegnens tufstenskirker. Selv om apsis er ombygget har den bevaret de oprindelige detaljer med arkader og søjler. Kirken er fra o. 1150.
Apsider - Ballum - Ribe
Apsider - Roager - Ribe
Apsider - Billum - Ribe
Apsider - Sønderholm - Aalborg
Apsider - Mjolden - Ribe
Apsider - Lem - Viborg
Apsider - Lihme - Viborg
Apsider - Ravnkilde - Aalborg
Apsider - Skovby - Fyns
Apsider - Ingstrup - Aalborg
Apsider - Grinderslev - Viborg
Apsider - Starup - Haderslev
Apsider - Tveje Merløse - Roskilde
Apsider - Uvelse - Roskilde
Apsider - Sjørring m. "bispegraven" - Aalborg
Apsider - Spandet - Ribe
Apsider - Veng - Aarhus
Apsider - Staby a - Viborg
Apsider - Staby b - Viborg
Apsider - Grinderslev b - Viborg
Apsider - Hygum - Ribe
Apsider - Varde - Ribe
Denne apsis er karakteristisk ved brugen af jernal i den nederste halvdel.
Apsider - Vestervig - Aalborg
Apsider - Brøns - Ribe
Apsider - Ølgod - Ribe.
Absider - Ballum b - Ribe.
Apsider - Billum - Ribe.
Apsider - Hedensted - Haderslev
Apsider - Foulum - Viborg
Apsider - Hald - Viborg
Apsider - Tapdrup - Viborg
Apsider - Valsølille - Roskilde
Apsider - Sanderum a - Fyns.
Apsider - Sanderum b - Fyns.
På apsis ses et fabeldyr. -en mellemting mellem en slange og en hane - med krone på hovedet. Det er altså en basiliks.
Apsider - Vitskøl - Viborg
Apsider - Fur b - Viborg
Apsider- Bjerring - Viborg
Altre - Sahl a - Viborg - romansk "gyldent alter" - omkring år 1200
Altre - Sahl b - Viborg.
Kobberplader drevet op i relieffer er fæstet på egeplanker. Derefter forgyldt med en blanding af guld og kviksølv.
Altre - Stadil - Ribe. "Gyldent alter" fra begynd. af 1200-tallet.
Oprindeligt er det en alterbordsforside, som nu er anbragt i en renæssancetavle. Var placeret mellem gulvfladen og alterbordets kant. (alterbordsforside, frontale og antemensale er 3 betegnelser for det samme).
Altre - Tamdrup a - Aarhus
Pladerne, der er hæftet på frontalet, er kopier. De originale plader stammer sandsynligvis fra begyndelsen af 1100-tallet.
Altre - Tamdrup b - Aarhus
Disse 2 plader er også kopier. De viser Popos jernbyrd samt Harald Blåtands dåb. Harald blev sandsynligvis døbt o. år 965.
Altre - Råsted a - Aarhus
Råsted kirke er kendt for sine kalkmalerier fra omkring år 1125. Her danner de baggrund for alteret.
Altre - Råsted b - Aahus
Et senmiddelalderligt krucifiks står på alterbordet. Det nordlige lys repræsenterer Det Nye Testamente (Joh. 12,46) og det sydlige lys Det Gamle Testamente (Es. 60,1)
Altre - Jelling - Haderslev
Altre - Højer - Ribe - gotisk
Fløjaltertavle fra o. år 1425. Måske fremstillet i Lübeck. Gotisk.
Altre - Højer b - Ribe
Højer kirke er indviet til Skt. Peter. Ifølge overleveringen blev Peter korsfæstet med hovedet nedad.
Altre - Løjt - Haderslev .
Tavlen er fra 1520. Gotisk. Jesu lidelseshistorie er temaet. Tavlens værnehelgener ses ved siderne: Johannes Døber og biskop Erasmus..
Altre - Daler - Ribe
Stammer fra slutningen af 1400-tallet. Sengotisk. Ændret 1776, hvor Maria himmelkroning udskiftes med en krucifiksgruppe.
Altre - Hesselager - Fyns - Nederlandsk fra o. år 1500.
Sidefløje fra o. 1700. Bl.a. med sct. Laurentius, Sct. Barbara og Christoforus.
Altre - Tårnborg - Roskilde
Kricifikset er skåret i eg mellem 1350 og 1400. Gotisk. Knopperne på korset symboliserer, at Livets Træ skyder friske skud - billede på opstandelse.
Altre - Slangerup - Roskilde.
Tavlen er fra 1612. Renæssance. I nord ses apostlen Peter, og i syd ses Paulus. Under topstykkes en latinsk inskription: "Ego sum resurrectio et vita. " Jeg er opstandelsen og livet.
Altre - Hundborg - Aalborg.
Tavlen er fra 1691. Barok. Skåret af Søren Pedersen, Horsens. Det er en gengivelse/kopi af tavlen i nabokirken, Jannerup.
Altre - Bryndum - Ribe.
Altertavlen er opsat i 1638. Renæssance. Snedker i Varde Jens Olufsen har lavet den. Malerier fra 1959 af Paul Høm.
Altre - Hvidding - Ribe.
Tavlen er sengotisk - fra 1520-erne, og den er inspireret fra det sydvestlige Tyskland. Det er en såkaldt "Rosenkranstavle," fremstillet lige før Reformationen.
Altre - Hvidding b - Ribe.
Tavlen indeholder 50 små og 5 store roser - de 5 symboliserer Fadervor eller Ave Maria samt trosbekendelsen. Den korsfæstede er omgivet af talrige hellige personer. Over Kristi hoved ses Gud Fader med verdenskuglen.
Altre - Nørholm - Aalborg .
Tavlen er fra begyndelsen af 1500-tallet. Gotisk. Hovedfelt med Golgatascene. I sidefløjene kong Knud d. Hellige - død 1086 og Skt. Dominicus. Biskop over Fyns stift Jens Andersen Beldenak - død 1537 - ses nederst. En vildmand holder biskoppens våbenskjold.
Altre - Nørholm b - Aalborg
Altre - Mou - Aalborg
Mou kirke har en lutheransk fløjaltertavle fra 1582. Nadverordene står på dansk, plattysk og latin. Tavlen er fra tiden kort efter Reformationen, hvor "ordet" var i centrum.
Altre - Randerup - Ribe
Tavlen er fra 1651. Den er fremstillet på Jens Olufsens værksted i Varde. Denne tavle har Hans Adolph Brorson betragtet i sin barndom, og her var han præst fra 1722 - 1729.
Altre - Fly - Viborg.
Tavlen er fra o. år 1600. Renæssance. Tavlen har nogle af renæssancens stiltræk: De lige linjer, lagdelingen og søjlerne.
Altre - Fly b - Viborg.
Hovedfeltet fra 1894 af maleren Johan Rohde: "Den gode hyrde i hedelandskabet." Kristus har efter sigende ansigtstræk efter forfatteren Henrik Pontoppidan.
Altre - Magleby a - Roskilde
Altertavlen i Magleby ved Skælskør er fyldt med udtryksfulde figurer. Tavlen er sengotisk - fra o. år 1500.
Altre - Magleby b - Roskilde
Altre - Magleby c - Roskilde
Altre - Ulkebøl - Haderslev
Tavlen fra beg. af 1500-tallet er et nederlandsk arbejde fra Antwerpen. Gotisk. Hovedmotiverne drejer sig om jomfru Maria: Kongernes tilbedelse og Maria himmelkroning bla.
Altre - Jernved - Ribe.
Sengotisk fløjaltertavle fra 1475 - 1500. I hovedfeltet Maria med barnet. Sankt Vincent i nord og sankt Laurentius i syd.
Altre - Rostrup - Aalborg.
Det store topstykke fra den sammensatte altertavle er fra 1575. Det er en herlig fremstilling - fra Evas skabelse over syndefaldet til uddrivelsen af paradiset.
Altre - Sortebrødre a , Viborg - Viborg.
Denne skabsaltertavle er fremstillet i Antwerpen i beg. af 1500-tallet. Gotisk. Indtil 1728 stod den i slotskirken på Københavns Slot.
Altre - Sortebrødre b, Viborg - Viborg
Tavlen består bl.a. af 89 farvelagte og forgyldte egetræsfigurer.
Altre - Sortebrødre c, Viborg - Viborg
Her er ypperstepræsten - med briller på næsen - igang med omskærelsen, som ifølge Moseloven skulle ske 8 dage efter fødslen.
Altre - Burkal - Ribe.
Tavlen er fra 1622. Renæssance. Den er fremstillet i Flensborg på det Ringerinckske værksted.
Altre - Burkal c - Ribe.
I stedet for malerier består tavlen af skårne relieffer.
Altre - Tvilum - Aarhus.
Fløjaltertavle fra o. år 1500. Gotisk. I midterskabet Johannes apostel, Gud Fader med sønnen samt Maria med barnet.
Altre - Bislev - Aalborg.
Luthersk fløjaltertavle med meget skrift fra slutningen af 1500-tallet. Alterbillede fra 1686: Jesu gravlæggelse.
Altre - Torslev - Aalborg
Figurer fra en sengotisk altertavle er indsat i en tavle fra 1634. Våbenskjoldene fortæller om forbindelsen til herregården Kokkedal.
Altre - Børglum - Aalborg.
Østvæggen er dækket med malede draperinger - før 1734. Alterbillede: Kopi efter Rubens af M.Chr. Thrane i 1727: Nadveren.
Altre - Bjergby - Aalborg.
Sammensat tavle fra 1782. I nordsiden ses Moses med Lovens tavler - i syd Johannes Døber.
Altre - Tvis - Viborg.
Tavlen er fra 1766. I midten et alabastarbejde fra fra o. 1575. I nord ses Moses - i syd Kristus.Trekanten symboliserer Treenigheden. Øverst Jehova på hebraisk.
Altre - Mandø - Ribe.
"Jesus med røveren i paradis" er titlen på det oprindelige alterbillede fra 1890 af Joakim Skovgaard. Det nuværende er en kopi fra 1898 af Johan Rohde.
Altre - Asferg - Aarhus .
Østvindue og alterudsmykning af Erik Heide fra 1991.
Altre - Virring - Aarhus.
Glasmosaik af Sven Havsteen-Mikkelsen fra 1981. På alterbordet et bronzekrucifiks fra 1986 af samme kunstner.
Altre - Svostrup - Aarhus
Altertavlen i Svostrup kirke er fra 2007. Den er malet af Anita Houvenaeghel. Motivet er "Syndfloden" (1. Mos. 6-8)
Altre - Frederiks - Viborgl
I 2003 fik Frederiks kirke et nyt alterbillede. Det er malet af Maja Lisa Engelhardt: "Den nye pagt".
Altre - Thorning - Viborg.
Alterbilledet er fra 1998. Det er malet af Sven Havsten-Mikkelsen. Motivet er den opstandne Kristus, der møder de Emmaus-vandrere.
Altre - Gammelstrup - Viborg.
"Altertavle" udført i keramik af Gerd Hjort Petersen - keramiker. Opsat 1993. Inspireret af salmen "Nu rinder solen op af østerlide."
Altre - Veng - Aarhus.
Mosaikruden og Kristusfiguren af Erik Heide 2005. Kristus fremstillet af støbejern.
Altre - Farsø - Viborg.
Trefløjet tavle fra 2010 af Maja Lisa Engelhardt: "Den opstandne Kristus".
Altre - Sunds - Viborg.
Nuværende alterbillede er fra 2006 malet af den færøske kunstner Thorbjørn Olsen.
Altre - Højbjerg - Viborg
Som altertavle tjener dette krucifiks / kors fra 1992 af Erik Heide.
Altre - Ø. Jølby frimenighed - Aalborg
Altre - Ø. Jølby frimenighedskirke - Aalborg
Frimenighedens kirke hedder Ansgarkirken. Til denne kirke malede Christen Dalsgaard i 1872 et alterbillede: Ansgar døber det første danske barn. (udsnit)
Altre - Bøvling - Viborg
Bøvling Valgmenighedskirke "Mariekirken".Motiv: Den gode Hyrde - af Niels Skovgaard 1907.
Altre - Hvidbjerg, Thyholm - Viborg
Altre - Dalbyneder - Aarhus
Alterbillederne er af Arne Haugen Sørensen - fra 1993.
Altre - Dråby - Aarhus
Altre - Hvidbjerg Vestenå - Aalborg
Altre - Kærby - Aarhus
Altre - Farre - Haderslev.
Altermotiv af Stefan Viggo Pedersen. 1955.
Altre - Lem - Viborg.
Glasmosaikken i østvinduet er fra 1965. Kunstneren er Mogens Jørgensen.
altre kousted aarhus
Altertavlen er fra 1993. Det er patchwork syet af kvinder fra sognet.
Altre - Hvidbjerg Vesten Å kirke - Aalborg.
Fløjaltertavel fra slutningen af 1500-tallet. Malerier fra 1707.
Altre - Hurup - Aalborg.
Tavlen er et renæssancearbejde fra o, år 1600. I tavlen er der i dag indsat 4 billeder af Sven Havsteen-Mikkelsen. 1981..
Altre - Ejsing - Viborg.
Rokokotavle fra 1764. Malerierne er senere - fra 1764.
Altre - Astrup a - Aalborg.
Højst usædvanligt har Astrup kirke en 3-armet stage på alterbordet. Sammen med den hvide forkant på alterbilledets alterbord danner det midterste lys næsten et græsk kors.
Altre - Tårup a - Viborg.
På alterbordets side findes 2 meget små malerier. De fortæller om situationen fra Mattæus kap. 4, hvor Jesus fristes af djævelen. Her ser vi Jesus yderst på templets tinde. Djævelen står i sikkerhed inderst. V. 5.
Altre - Tårup b - Viborg.
I .v 8 har djævelen taget Jesus med op på et højt bjerg. I v. 11 forlader djævelen Jesus, som ikke lader sig friste. Nu er det djævelen, som står yderst! - - to små festlige billeder.
Tårup - prædikestolen - Viborg
Dette sjældne motiv er Esajas kaldelse - Esajas kap. 6. v. 6. Før Esajas kunne forkynde Guds ord, skulle han renses med ild "- jeg er en mand med urene læber - ".
Altre - Grønbæk . Viborg.
Over alterbordet ses de romanske kalkmalerier fra o. 1225.
Altre - Roskilde Domkirke - Roskilde.
Renæssancetavlen er fremstillet i Antwerpen o.. 1520.
Altre - Kastbjerg - Aarhus.
Peter Brandes 2018. En ny udsmykning i en tavle fra 1599. Et jule- og påskemotiv i keramiske tavler af rødler.
Altre - Linå - Aarhus.
Thomas Kluge 2015. Fodvaskningen og Johannes Døbers hoved.
Altre - Sønderbæk - Aarhus.
Altre - Hørup - Viborg.
Billedet er malet af Christen Dalsgaard. Motivet er en af de 10 brudejomfruer.
Altre - Horne - Fyns.
Motivet er Kristus og børnene - "Lad de små børn komme til mig." Billedet er malet i Paris i 1812 af C.W. Eckersberg.
Altre - Kliplev - Haderslev
Altre - Foulum - Viborg
Altre - Engum - Haderslev
Engum kirkes inventar er i rokoko - stil. Det er fra o. 1760.
Altre - Hatting - Aarhus
Ikke mange kirker har inventar i Louis Seize - stil, men det har Hatting Kirke. Det er fra årene 1786 - 87.
Altre - Hersom - Viborg
Alterbilledet er malet af Niels Larsen Stevns. Der er stærkt inspireret af et tilsvarende billede i Viborg Domkirke.
Dette er Martha, sådan som Niels Larsen Stevns har malet det i Hersom Kirke. Lukas evangeliet kap. 10.
Viborg Domkirke - nordre korsarm.
Sådan er Martha fremstillet på fresken i Viborg Domkirke.
Altre - Hvam - Viborg.
Dette er det oprindelige alterbillede fra 1920 af Niels Larsen Stevns. Det hænger nu på skibets sydvæg.
Altre - Vorde - Viborg
Dette alter stod oprindeligt i Gråbrødre Klosterkirke i Viborg. Da denne kirke i begyndelsen af 1800-tallet blev revet ned, kom tavlen til Vorde kirke.
Altre - Viskum - Viborg
Altre - Ørsted - Aarhus
Altre - Baunekirken - Viborg
Altre - Sanderum - Fyns
Altertavlen har fire fløje. Den er sengotisk fra årene o. 1515.
Altre - Jannerup - Aalborg.
Denne altertavle er usædvanlig spændende. Den er udført 1648 af Peder Jensen Kolding. I midterfeltet ses en nadverfremstilling.
Altre - Skærbæk - Ribe
Altre - Hjerting - Ribe
Altre - Kvong - Ribe
Malerier af Paul Høm 1952-53.
Altre - Lunde - Ribe
Sengotisk fløjaltertavle fra o. år 1500. Kirken er indviet til Skt. Stefan. Han ses til højre i midterfeltet med martyrpalmer og de sten, der forvoldte hans død.
Altre - Gullev - Viborg.
Billeder af Sven Havsteen-Mikkelsen 1977.
Fonte - Tamdrup - Aarhus.
Harald Blåtand døbes af Poppo. Gylden plade fra o. år 1200. Harald var konge fra 958 til 986.
Fonte - Dalum - Fyns
Fonte - Lintrup - Ribe
Fonte - Dybbøl - Haderslev
Fonte - Ballum - Ribe
Importeret font fra Namur - Belgien. Sort kalksten.
Fonte - Dalbyneder - Aarhus
Fonte - Grønbæk - Viborg
Importeret font fra Gotland. Kummen: Hoburgmarmor. Foden: kalksten.
Fonte - Vestervig - Aalborg
Importeret font fra Norge. Romansk. Klæbersten.
Fonte - Udbyneder - Aarhus
Fonte - Vester Tørslev - Aarhus
Fonte - Fraugde - Fyns
Fonte - Brøns - Ribe
Fonte - Røgen - Aarhus
Fonte - Stenild - Aalborg
Fonten i Stenild er den største romanske font i Danmark. - fra 1100-tallet.
Fonte - Saltum - Aalborg
Fonte - Hvidding - Ribe
Nordtysk arbejde af Wesersandsten. Hugget af én sten. Senromansk.
Fonte - Sjørslev - Viborg
Fonte - Sjørslev b - Viborg
Fonte - Nr. Snede - Aarhus
Romansk font. Noget nær den mest berejste døbefont fra Danmark. Den har bl.a. været udstillet i Berlin, New York, London, Paris og København. I sit udtryk er den både magtfuld og fornem.
Fonte - Lihme - Viborg
Fonte - Broager - Haderslev
Fonte - Sødring - Aarhus
Fonte - Jernved - Ribe
Fonte - Tikøb - Helsingør
Hugget af skånsk sandsten omkring år 1200. Rester af oprindelige farvespor. Importeret fra Skåne. Oversat fra latin lyder inskriptionen: Alexander gjorde mig.
Fonte - Ulkebøl - Haderslev
Fonte - Ullitz - Viborg
Fad med drueklase. Druesaften = vin - dvs. Kristi blod. Hjerteformet drueklase er symbol på Jesu soningsdød på korset.
Fonte - Burkal - Ribe
Marmoreret træfont. Skåret omkring 1620 af det Ringerinckske værksted.
Fonte - Hjerpsted - Ribe
Fonte - Hostrup - Ribe
Fonte - Mandø - Ribe
Fonte - Skt. Olai - Helsingør.
Døbefont i messing. Skænket til kirken i 1579.
Fonte - Pederstrup - Viborg
Dåbsfad med Treenighedssymbol. "Jeg døber sig i .................. navn."
Fonte - Aars . Viborg.
Fonten er hugget efter romansk forbillede, men den er fra 1937. Stenen er en gammel vejtromle. Kunstneren er lokal: Christian Andersen.
Fonte - Vinderslev - Viborg
Fonte - maleri af Jørgen Roed 1850
"Haven med den gamle døbefont".
Fonte - Ribe Domkirke - Ribe.
Fonte - Kastbjerg - Aarhus
Fonte - Farsø - Viborg.
Fonte - Hammelev - Aarhus.
Stenmesteren - man fristes til at skrive kunstneren - Horder, har efterladt sig fonte og portaler på Djursland. Her er en Horder-font fra Hammelev østligst på Djursland.
Fonte - Karlby - Aarhus.
Horder er især kendt for sine tovsnoninger. Han arbejdede i et lavt relief. Her er hans font i Karlby kirke.
Fonte - Vejlby - Aarhus.
Fonten i Vejlby er en af de 15 fonte, som Horder har efterladt sig i Djurslands kirker.
Fonte - Vester Broby - Roskilde
Fonte -
Fonte - Slesvig
Denne romanske font står syd for grænsen i Munkbrarup. Den er imponerende flot.
Fonte - Sanderum - Fyns
Fonten er fra Gotland. Den er fra omkring 1350, og den er opdelt i 17 arkader.
Fonte - Birkerød - Helsingør
Fonten i sandsten er fra 1944 og skabt af Axel Poulsen. Kummen har relieffer med scener fra Kristi liv, og på skaftet ses trosbekendelsen.
Fonte - Vonsild - Haderslev
Marmorkopi af Bertel Thorvaldsens originale font i Reykjavik Domkirke.
Fonte - Sct. Morten, Randers - Aarhus
Jais Nielsen, 1951.
Fonte. "Fædrelandets Vaar" - a.
Maleri af Agnes Slott-Møller."Fædrelandets Vaar" fra 1913.Detalje. Med de tre løver fra rigsvåbenet forbinder kunstneren dåben med det nationale.
Fonte. "Fædrelandets Vaar" - b.
Maleriets scenerum er hentet fra Bjernede rundkirke ved Sorø. I de smalle felter ses lindetræer i udspring. De gamle trækirker danner inspiration for rammen.
Fonte - Bjernede - Roskilde.
Fonte - Skærbæk - Ribe
Fonte - Fur - Viborg
Fonte - Munk Brarup - Slesvig - Tyskland
Fonte - Nordby - Ribe
Font af malm fra midten af 1400-tallet.
Fonte - Vellev - Viborg
Fonte - Gullev - Viborg.
DSC_5216
Kalkmalerier - Fjenneslev a - Roskilde.
Malet på triumfvæggen o. år 1200.
Kalkmalerier b - Asser Rig og fru Inge rækker kirken til Gud
Kalkmalerier - Fjenneslev c - Roskilde - Guds hånd modtager kirken
Kalkmalerier - Fjenneslev d - Roskilde - de hellige 3 konger
Kalkmalerier - Fjenneslev e - Roskilde - flugten til Egypten
Kalkmalerier - Grønbæk - Viborg.
Malerierne er romanske - fra o. 1225. Kristus i mandorla mellem evangelistsymbolerne samt Maria og Peter.
Kalkmalerier - V. Broby a - Roskilde .
Hvis man er interesseret i kalkmalerier, er kirken i Vester Broby et "must". Billederne i apsishvælvet er fra o. 1175 - altså blandt de ældste i vort land. Det er en majestas-fremstilling. Kristus troner i en regnbueoval med den ene hånd løftet til velsignelse og den anden hånd holder en bog med ordene: Ego sum via veritas et vita - Jeg er vejen, sandheden og livet.
Kalkmalerier - Vester Broby b - Roskilde
Kalkmalerier - Alsted - Roskilde
Majestasbillede fra tiden 1175 - 1200. Alsted og Vester Broby er nabokirker.
Kalkmalerier - Jelling - Haderslev
De oprindelige kalkmalerier i Jelling var formentlig landets ældste - fra o. år 1100. De nuværende malerier er kopier.
Kalkmalerier Råsted a - Aarhus
Råsted kirke har landets største udsmykning af romanske kalkmalerier. De er fra det 12. århundrede. Krucifikset er fra senmiddelalderen dvs. mellem 1340 og 1523.
Kalkmalerier - Råsted b - Aarhus
Syndefaldet ses under korbuen.
Kalkmalerier - Råsted c - Aarhus
Kalkmalerier - Spentrup a - Aarhus
Gudslammet under triumfbuen er fra romansk tid - o. år 1200.
Kalkmalerier - Spentrup b - Aarhus
Kalkmalerier - Jørlunde - Roskilde
Jørlunde kirke er interessant - opført i romansk tid af frådsten og kendt for sine kalkmalerier fra slutningen af 1100-tallet. Her ses bl.a. Lazarus' opvækkelse samt gæstebudet hos ham.
Kalkmalerier - Brøns - Ribe.
Christoffer bærer Jesus som barn. Han kaldes Kristusbærer. Hans billede er ofte malet ved kirkernes udgange. At se hans billede beskyttede mod en brat død. Malet 1530 - 1540.
Kalkmalerier - Saltum a - Aalborg.
1520 - 1530.To børn skændes om en gryde.
Kalkmalerier - Saltum b - Aalborg
En mand sidder skrævende og brækker sig. 1520 - 1530.
Kalkmalerier - Sæby - Aalborg
Vor Frue i Sæby. Gud fører Adam og Eva sammen i ægteskabets indstiftelse. 1513 - 1523.
Kalkmalerier - Rynkeby - Fyns
Engle spiller på forskellige instrumenter. 1566 - 1570.
Kalkmalerier - Bryndum - Ribe.
Fremstilling fra 1250 - 1275: Sct. Laurentii martyrium. Han var diakon på pave Sixtus tid. Laurentius led martyrdøden på en rist, hvor han blev bagt og ristet. Død år 258.
Kalkmalerier - Sødring a - Aarhus - Kr. dommens sværd - nådens lilje
Kalkmalerier - Sødring b - Aarhus - Evas skabelse
Kalkmalerier - Elmelunde a - Roskilde
Kalkmalerier - Elmelunde c - Roskilde - enhjørning
Kalkmalerier - Elmelunde b - Roskilde
Adam og Eva i fortvivlelse over uddrivelsen af Paradiset. Adam igang med at pløje.Malet 1475 - 1500.
Kalkmalerier - Elmelunde d - Roskilde.
Syndefaldet og uddrivelsen af Paradiset. Malet 1475 - 1500.
Kalkmalerier - Hvidding - Ribe.
Billede fra nordvæggen af et skib - en kogge. Malet o. år 1500.
Kalkmalerier - Grinderslev - Viborg - Jonas og hvalfisken
Kalkmalerier - Udbyneder a - Aarhus
Satans håndlanger har fugleklo på det ene ben og træsko på det andet. - en uhyggelig karl på Dommedag.
Kalkmalerier - Udbyneder b - Aarhus - Anna selvtredje
Anna Selvtredje. Marias moder Anna med barnet Jesus på armen og datteren ved siden. 1520 - 1523.
Kalkmalerier - Ørslev a - Roskilde
Dansefrisen er fra o. 1325. Man ser elegante damer og herrer i kædedans. Det er overklassen, der muntrer sig.
Kalkmalerier - Ørslev b - Roskilde.
Flugten til Ægypten er også fra 1325-årene.
Kalkmalerier - Nr. Herlev - Roskilde
Den lange kirke er fyldt med kalkmalerier fra Isefjordmesterens værksted. De er malet mellem 1450 og 1475. Her ser vi en fremstilling af de fordømtes skæbne.
Kalkmalerier - Vrå a - Aalborg
korhvælvets malerier er fra o. 1500. De skildrer dommedag. Her ser vi djævle, der driver de fortabte herunder en biskop og hans elskerinde. Hvor de skal hen, er der ingen tvivl om.
Kalkmalerier - Vrå b - Aalborg
Sct. Peter åbner døren til himmelborgen for de salige.
Kalkmalerier - Vester Broby c - Roskilde
Kalkmalerier - Vester Broby d - Roskilde
Kalkmalerier - Vesterbølle - Viborg.
Samson med sin friske æselkæbe.Dommerbogen 15, 15-16.
Kalkmalerier - Nibe
Kalkmalerier - Dråby a - Roskilde.
Dråby kirkes hvælv er dækket med malerier. Her ser vi fristelsen i paradiset.
Kalkmalerier - Dråby b - Roskilde
Malerierne er malet af Isefjordsmesteren o. 1460 - 80.Gud formaner Adam og Eva.
Kalkmalerier - Dråby c - Roskilde.
Adam og Eva er igang med at spise af træets frugt.
Kalkmalerier - Dråby d - Roskilde.
Uddrivelsen af Paradiset. De har nu erkendt, at de er nøgne.
Kalkmalerier - Dråby e - Roskilde.
Her det en fremstilling af Skt. Laurentii legende. Han delte ud af kirkens skatte til de fattige og blev straffet ved at blive stegt levende på en rist. Det klarede han ikke. Ifølge legenden døde han år 258.
Kalkmalerier - Ejsing a - Viborg.
Billede fra 1475 - 1525: Fristelsen på Bjerget. Matt. 4, 1 - 11.
Kalkmalerier - Ejsing b - Viborg
Skabelsen af Eva.
Kalkmalerier - Ejsing c - Viborg.
Jesu dåb.
Kalkmalerier - Tuse - Roskilde.
Billederne er malet af "Isefjordsmesteren" mellem 1460 og 1480.Billedet viser Jesu skolegang. Læreren står klar med ris og ferle.
Kalkmalerier - Tuse b - Roskilde.
Situationen er flugten til Ægypten..
Kalkmalerier - Tuse c - Roskilde.
Det hastigt voksende sædekorn.
Kalkmalerier - Tuse d - Roskilde.
Sankt Erasmii martyrium. Erasmus levede under kejser Deocletian (284 - 305). Han blev "aflivet" ved at hans tarme blev vundet op på en vinde. Helgendag 3. juni.
Kalkmalerier - Tuse e - Roskilde.
Sankt Laurentius var født o. kår 230 og døde 10. august 258 i Rom. Han blev henrettet, fordi han gav kirkens skatte til de fattige. Han blev stegt til døde på en rist.
Kalkmalerier - Aarhus Domkirke.
Skt. Jørgen og dragen. Kleodolinde ser til med sit kid. Til venstre ligger dragens unge og sprutter af arrigskab. 1497.
Et herligt billede fra en korsskæringspille. Manden har tranehals. Disse mænd med tranehals er måske en karrikatur af forfængelige - og lidet elskede - landsknægte.
Dommedagsscene. Kristus sidder på en regnbue og har fødderne på en anden regnbue. Herunder en jordklode - tredelt - altså de 3 kendte verdensdele: Europa, Afrika og Asien. Nådens Lilje og Dommens Sværd ud fra ansigtet. Foran menneskehedens forbedere: Maria og Johannes.
Kalkmalerier - Vigersted a - Roskilde
Malerierne er sengotiske - fra o. 1450. Her ses brodermordet. Kain bruger noget, der ligner en hestekæbe.
Kalkmalerier - Vigersted b - Roskilde.
Fisken er et Kristussymbol. Tre sammenslyngede fisk - Treenigheden.
Kalkmalerier - Vigersted c - Roskilde.
Havfrue. Hun skal måske repræsentere fristelsen. (se også under "mærkværdigheder")
Kalkmalerier - Vinderslev a - Viborg.
Kristus i dommersædet med nådens lilje og dommens sværd. Over hans hoved: Helligåndsduen.Til højre og venstre ses menneskehedens to forbedere: Maria og Johannes. Es. 66,1 - 1. Mos. 9,16 - Hebr. 4,12.
Kalkmalerier - Vinderslev b - Viborg.
Sankt Peter - med nøglen - modtager et par frelste. Matt. 16,19. O. år 1500.
Kalkmalerier - Vinderslev c - Viborg.
Kvinde - Karen Krabbe - lægger kabale. Malet ca. 1550.
Kalkmalerier - Vinderslev d - Viborg.
De frelste - yderst til højre - føres gennem en port til Paradis. De modtages med musik. Malet o. 1500 af "Vinderslevmesteren".
Kalkmalerier - Vejlby - Aarhus.
Billedet er fra ca. 1250. Motivet er Sankt Martin, der deler sin kappe med en tigger. Sankt Martin er den samme som Martin af Tours eller Morten Bisp på dansk. Han er skytshelgen for husdyr og tiggere.
Kalkmalerier - Estruplund a - Aarhus.
Kirken ved Estruplund er fuld af kalkmalerier. De er fra 1542. Motivet i apsis er dommedag. Kristus sidder på regnbuen med nådens lilje til venstre og dommens sværd til højre.
Kalkmalerier - Estruplund b - Aarhus.
Syndefaldet.
Kalkmalerier - Estruplund c - Aarhus.
En engel med sværd uddriver Adam og Eva af Paradis.
Kalkmalerier - Estruplund d - Aarhus.
Kain myrder sin broder Abel. Til højre ses Jakobs drøm.
Kalkmalerier - Estruplund e - Aarhus.
En djævel forurener en kones mad og jages ud af køkkenet - - en grotesk scene.
Kalkmalerier - Engum - Haderslev
Kalkmalerier - Højen - Haderslev
Kalkmalerier - Sødring a
Kalkmalerier - Sødring b
Kalkmalerier - V. Tørslev a
Flot 1300-tals billede af Sankt Michael som dragedræber.
Kalkmalerier - Ranum - Viborg.
Fresken fungerer som altermotiv. Det viser Kristi genkomst over Ranum by set fra nord. Malet 1921 af Niels Larsen Stevns.
Kalkmalerier - Svingelbjerg - Viborg.
Fresken er malet af Niels Larsen Stevns i 1911. Over Kristi hoved ses Guds hånd med "Livets Krans" med henvisning til Åb. og 1. Kor. 9,24.De græssende får henviser til Kristus som Den gode Hyrde.
Kalkmalerier - Skivholme - Aarhus
Evas skabelse.
Kalkmalerier - Birkerød a - Helsingør.
Kalkmalerier - Birkerød b - Helsingør.
Ja, det er en elefant. På ryggen bærer den en kurv, hvorfra en dronning og en konge med bue og pil beskyder et vildsvin.
Kalkmalerier - Sanderum - Fyns
Kalkmalerier - Vellev - Viborg.
Maleri fra 1175 - 1200! En konge og en hirdmand. Tidligere opfattet som Herodes og "Barnemordet". Det er snarere en del af en kampscene / rytterfrise.
Billedet er malet før hvælvene blev sat ind. Det er fra mellem 1375 - 1475. Motivet er Sankt Kristoffer, der bærer Kristus - i et barns skikkelse - over floden. Fiskene mellem benene følger nøje med i situationen.
Stilarter - Hee - Ribe - romansk
Stilarter - Tveje Merløse - Roskilde - romansk
Stilarter - Virring a - Aarhus .
I "Orm og tyr" skriver Martin A. Hansen om dette nordvindue i Virring kirke: "Det er måske det bedste af alt, hvad man mindes at have set i danske kirker........ Yderst er der en ramme af gennemlyste smalle glasstykker med gule båndslyng i en stil, som rækker tilbage mod 1000-tallets ornamentik."
Stilarter - Virring b - Aarhus.
Til venstre ses det smalle glasstykke med gule båndslyng, som Martin A. Hansen beskriver.
Stilarter - Vor Frue, Aarhus - Aarhus - romansk
Næst efter træ er frådsten / kildekalk vort ældste byggemateriale i vore kirker. Krypten under Vor Frue kirke i Århus er opført af frådsten (og marksten) omkring år 1060.
Stilarter - Asmild - Viborg
Asmild kirke hører til blandt landets ældste. Den er op ført af frådsten, tuf og granitkvadre omkrig år 1090. På billedet ses arkader opført af frådsten.
Stilarter - Skarp Salling - Viborg - romansk
De fleste jyske landsbykirker er bygget af kvadre - tilhuggede natursten - som oftest granit.
Navnet på de tilhuggede natursten kommer fra latin: Quadrus - dvs. firkantet.
Stilarter - Foulum - Viborg - romansk
En kvader er tilhugget på 5 sider. Den side, som vender indad i muren, er ikke tilhugget.
Stilarter - Nørahå - Aalborg - romansk
Stilarter - Jernved - Ribe - romansk
Apsis og det meste af kirken er opført af tuf, som er et fra Rhinområdet importeret vulkansk stenmateriale. Ca. 55 kirker er helt eller delvis opført af tuf. Kirkerne ligger på Ribe-egnen, langs Kongeåen og Vadehavskysten. Jernved kirke er fra årene omkring 1175.
Stilarter - Haderslev Domkirke - Haderslev - gotik
Stilarter - Haderslev domkirke - Haderslev
Koret med de høje slanke gotiske østvinduer er opført 1420-40.
Stilarter - Elmelunde - Roskilde - gotik
Stilarter - Sct. Mikkels, Slagelse - Roskilde - gotik
Stilarter - Boeslunde - Roskilde
Stilarter - Sct. Mariæ, Helsingør - Helsingør - gotik
Stilarter - Slangerup - Roskilde - renæssance
Stilarter - Visby - Haderslev - Renæssance
Stilarter - Hesselager - Fyns - renæssance
Stilarter - Vallø - Roskilde - renæssance
Stilarter - Ålum - Viborg - renæssance
Stilarter - Visborg - Aalborg - renæssance
DSC02637
Stilarter - Volstrup - Aalborg - barok
Stilarter - Nr. Herlev - Helsingør
Stilarter - Vindum - Viborg - barok
Stilarter - Dybbøl - Haderslev - barok
Stilarter - Sjørslev - Viborg
Stilarter - Sjørslev a - Viborg - rokoko
Stilarter - Sjørslev b - Viborg - rokoko
Stilarter - Sjørslev c - Viborg - rokoko
Stilarter - Engum - Haderslev - rokoko
Stilarter - Maria Magdalene - Aarhus.
Stilarter - Viuf - Haderslev - 1730-erne
Stilarter - Vonsild - Haderslev - klassicisme
Stilarter - Vonsild - Haderslev.
Klassicisme. Indviet 1824.
Stilarter - Hørsholm a - Helsingør.
C. F. Hansen tegnede Hørsholm kirke.
Stilarter - Hørsholm b - Helsingør.
Kirken blev indviet i 1823.
Stilarter - Sjørslev - Viborg - klassicisme
Stilarter - Københavns Domkirke - København - klassicisme
Stilarter - Louis-Seize - Hellebæk
Louis-Seize (1750 - 1775)
Stilarter - Horne a - Fyns.
Empire.
Stilarter - Horne b - Fyns
Stilarter - Hatting - Aarhus - Louis Seize
Stilarter - Isenvad - Viborg
Stilarter - Hobro - Aarhus
Indviet 1852
Stilarter - Tyrstrup - Haderslev.
Indviet 1863.
Stilarter - Obbekjær - Ribe.
Indviet 1885.
Stilarter - Løgstør - Viborg .
Historicisme. Opført 1893.
Stilarter - Børsmose - Ribe.
Indviet 1902.
Stilarter - Gurre - Helsingør - historicisme
Indviet 1918.
Stilarter - Rinkenæs Korskirke - Haderslev.
Indviet 1932.
Stilarter - Farre - Haderslev.
Indviet 1956.
Stilarter - Søndermarkskirken Viborg - Viborg - nyere
Opført 1981.
Stilarter - Houlkær - Viborg.
Stilarter - Baunekirken - Viborg
Baunekirken ligger i Tjørring ved Herning. Den er opført i 1977. Grundplanen danner et kors. Kirkerummets loft er som et telt med lyrehul.
Stilarter - Hjerting - Ribe
Symboler - Keldby - Roskilde.
Enhjørningen er et Kristussymbol. Den symboliserer renhed, uskyld og kyskhed. Den findes ofte på dåbsfade.
Symboler - Sjørslev - Viborg.
Enhjørningen symboliserer renhed, uskyld og kyskhed.
Symboler - Vinderslev - Viborg.
Enhjørning og hjort på dåbsfad. Enhjørningen symboliserer renhed og uskyld. Hjorten symboliserer den efter Gud higende sjæl. (Salme 42,2)
Symboler - Gaurslund - Haderslev.
Fisken er et Kristussymbol. Forbogstaverne af Jesus Kristus Guds Søn Frelseren - på græsk - danner ordet "fisk". (i - ch - th - y - s)
Symboler - Sundby - Aalborg - Fisk
Symboler - Pederstrup - Viborg.
Fisken en et Kristussymbol. 3 fisk sammen i en enhed symboliserer Treenigheden.
Symboler - Sorø - Roskilde
Fisk som dørhåndtag til Sorø klosterkirke.
Symboler - Gl. Rinkenæs - Haderslev.
Hanen symboliserer flere ting: årvågenhed og beskyttelse. Den galer ved daggry og forbindes dermed med solen. Som hanen "forkynder" bragte Kristus den kristne tros "nye dag". (Matt. 26, 74-75)
Symboler - Mandø - Ribe
Symboler - Hammershøj - Viborg.
Jesus Nazarenus Rex Judaeorum. Jesus fra Nazareth jødernes konge.
Symboler - Dybbøl - Haderslev.
Korslam - Agnus Dei - med glorie og sejrsfane. Symbol på Kristi offerdød og opstandelse. (Joh. 1,29) Fanen er en hvid fane med et rødt kors, selv om man ofte kan se det modsatte.
Symboler - Lild - Aalborg.
Agnus Dei - Guds lam. Kristuslam her uden korsglorie men med sejrsfane. Es. 53,7 og Johs. 1,29 og Johs. Åb. 5,12.
Symbolelr - Dybbøl - Haderslev
Kristi monogram. Chi - Rho - symbolet. X og P = KR = de f'ørste bogstaver på græsk i navnet Kristus.
Symboler - Burkal - Ribe.
Jesus Hominum Salvator.Jesus, menneskenes frelser.
Symboler - Jesus Hominum Salvator - Dybbøl - Haderslev
Symboler - Hvidbjerg - Viborg
Jahve-navnet. j h w h på hebraisk. Læses uden vokaler fra højre.
Symboler - Sæby - Aalborg - Helligåndsduen
Symboler - Vejrumbro - Viborg - duen/fred
Symboler - Nordby - Aarhus - egeløv, troens styrke
Symboler - Saltum - Aalborg - "Natten" af Bertel Thorvaldsen.
Tidligst 1815.
Symboler - Kousted - Aarhus - håndtrykket, venskab, troskab, enighed,
Symboler - "Moses med pandestråler" - Viborg Domkirke.
I 2. Mos. 34,29 læses: "- - at hans ansigts hud var kommet til at stråle, - -Det er dette, som ses på Moses ansigt på fresken i Viborg Domkirke, men ofte ses Moses med horn i panden. (se næste)
Symboler - Moses med "horn" - Jannerup - Aalborg
Her har Moses 2 - diskrete - horn i panden. Fejloversættelsen lyder: "facies cornuta"Den rigtige oversættelse: "facies coronata".- - "stråler / corona" bliver til "horn". Moses med horn ses overalt i europæiske kirker.
Symboler - trekant - Viborg Domkirke.
Trekanten er et symbol på Treenigheden. Den ligesidede trekant er den eneste geometriske figur, som er urokkelig i sin konstruktion. Dermed et symbol på guddommelig uforanderlighed.
Symboler - muslingeskal - Viborg Domkirke.
Muslingeskallen har mangetydig symbolik.Den kan symbolisere det kvindelige køn - det livgivende - dermed et opstandelsessymbol. Muslingeskallen er et Maria-symbol. Ifølge traditionen bruge Johannes en muslingeskal, når han døbte. Endelig er det et pilgrimstegn fra Santiago de Compostela.
Symboler - indsamlingsbøsse - Tyregod - Ribe.
Forrest: IHS - Jesus Hominum Salvator.Bagerst: FK - Folkekirken??Siden: Mobilpay.
Symboler - Kollerup - Aalborg
Duen - symbol på Helligånden - svæver over handlingen, hvor Jesus døber Johannes.
Symboler - Borbjerg - Viborg
En legende fortæller, at kundskabens træ i paradiset var et akacietræ - symbol på verdenssjælen.
Symboler - Ejsing - Viborg.
Pelikanen er symbol på Kristi offerdød og den selvopofrende forældrekærlighed. Pelikanen hakker sit bryst til blods og fodrer dermed sine unger. På samme måde ofrede Kristus sig for menneskeheden.
Symboler - Fausing a - Aarhus
Samme symbolik som Ejsing.
Symboler - Hjerm - Viborg.
Symboler - Fausing b - Aarhus.
Fugl Fønix. - et gammelt ægyptisk symbol på "fornyelse". Den bygger sin rede af velduftende urter, brænder sig selv op og løfter sig på den tredje dag af asken. I kristen sammenhæng er den symbol på Kristus - hans død og opstandelse på tredjedagen.
Symboler - Fousing - Aarhus. - her attribut!
En attribut er et karakteriserende kendetegn, som er knyttet til en bestemt person.Den bevingede okse, som er attribut for evangelisten Lukas.
Symboler - Fausing - Aarhus. - her attribut.
Ørnen er attribut for evangelisten Johannes.
Symboler - Emmelev - Ribe.
Kristus opstår af graven med sejrsfanen. Denne er en hvid dug med et rødt kors. Ofte ser man det modsatte, men det er ikke korrekt.
Symboler - Vorde - Viborg.
GT: Salme 42,2. "Som hjorten skriger efter rindende vand, således higer min sjæl efter dig, o Gud." Hjorten symboliserer altså den efter Gud higende sjæl.
Symboler - Sjørslev - Viborg
Den ligesidede trekant - med spidsen opad - er et treenighedssymbol. Øjet er Guds øje, som ser alt.
Symboler - Korslam - Hellebæk.
Symboler - Romlund - Viborg
Helligåndsduen er anbragt under lydhimlen lige over prædikanten hoved. Lydhimlen er fra 1702, og den er skåret af den lokale billedskærer Christen Jacobsen - fra Romlund. Han levede o. 1622 til 1708.
Symboler - Tjørring - Viborg
De to lys symboliserer Det Gamle - og Det Nye Testamente. Mod nord henvises der til Johannes 12.46. Mod syd er henvisningen til Esajas 60.1.
Symboler - Jannerup - Aalborg.
Dåbsfad med enhjørning.
Kirkegårde - Asmild a - Viborg.
Kirkegården ligger lige øst for Søndersø i Viborg og omgiver en af landets ældste kirkebygninger.
Kirkegårde - Asmild b - Viborg
Kirkegårde - Asmild c - Viborg
Kirkegårde - Ferring - Viborg
Kirkegården ligger meget tæt på kystskrænten til Vesterhavet. I baggrunden ses Bovbjerg Fyr.
Kirkegårde - Alstrup - Viborg
Kirkegårde - Vilslev - Ribe
Kirkegårde - Vejrum a - Viborg
Vejrum kirkegård ligger højt med udsigt over Nørreådalen. Der er gravhøje på kirkegården.
Kirkegårde - Vejrum b - Viborg
Kirkegårde - Vestervig - Aalborg
Kirkegårde - Bislev - Aalborg
Kirkegårde - Vorde a - Viborg
Kirkegården ligger højt med udsigt over Hjarbæk Fjord mod både vest og nord.
Kirkegårde - Vorde b - Viborg
Kirkegårde - Vorde c - Viborg
Kirkegårde - Rimsø - Aarhus.
Kirkegårde - Haderslev - Haderslev
Kirkegården ligger lige ud til Haderslev Dam. Der er mange historiske mindesmærker.
Kirkegårde - Mariager - Aarhus
Kirkegårde - Mårup a - Aalborg
Billedet er allerede historie. Denne del af kirkegården er styrtet i havet - hurtigt følger resten efter.
Kirkegårde - Mårup b - Aalborg
Ankeret på kirkegården lå oprindeligt ved kirkens vestgavl. I dag er ankeret flyttet og kirken blev nedbrudt før den styrtede i havet.
Kirkegårde - Rømø - Ribe
Kirkegårde - Mou - Aalborg
Kirkegårde - Nr. Vinge - Viborg
Kirkegårde - Råbjerg - Aalborg
Kirkegårde - Feldingbjerg - Viborg
Kirkegårde - Lønborg - Ribe
Kirkegårde - Øls - Aarhus
Øls kirke ligger i et åbent storbakket landskab ikke langt fra Onsild ådal.
Kirkegårde Skjern - Viborg
Kirke og kirkegård ligger ensomt ved et gammelt vadested. I baggrunden ses Nørreåen, som løber mod øst - mod Gudenåen og Randers Fjord.
Kirkegårde - Hejls - Haderslev
Kirkegårde - Nordby - Aarhus
Kirkegårde - Magleby - Roskilde
Kirkegårde
Kirkegårde - Vroue - Viborg
Kirkegårde - Støvringgård a - Aarhus
Få kirkegårde gør stærkere indtryk. Det drejer sig om kirkegården fra Støvringgård. I baggrunden anes Randers Fjord.
Kirkegårde - Støvringgård b - Aarhus
Kirkegårde - Christiansfeld "Gudsageren" - Haderslev
Kirkegårde - Aggersborg a - Viborg
Vindblæst og udsat ligger kirke og kirkegård. Nærmeste nabo er ringvolden, som markerer, hvor den store vikingeborg lå.
Kirkegårde - Aggersborg b - Viborg
Kirkegårde - Egvad - Ribe
Kirkegårde - Håsum - Viborg
Kirkegårde - Nr. Lyngby - Aalborg
Kirkegårdsdiget makerer den gamle kirkegård, som langsomt med sikkert forsvinder i havet.
Kirkegårde - Obbekjær - Ribe
Kirkegårde - Randers a - Aarhus
Kirkegårde - Randers b - Aarhus
Kirkegårde - Randers c, jødisk - Aarhus
Kirkegårde - Romlund - Viborg
Kirkegårde - Skast - Ribe
Kirkegårde - Sundby - Aalborg
Landskabet på Nordmors er åbent - et markant bakkelandskab. Her ligger Sundby kirke og kirkegård.
Kirkegårde - Tapdrup - Viborg
Kirkegårde - Tinglev - Haderslev
Kirkegårde - Tjele a - Viborg
Kirkegårde - Tjele b - Viborg
Kirkegårde - Tårup a - Viborg
Kirkegårde - Tårup b - Viborg
Kirkegårde - Ubjerg - Ribe
Kirkegårde - Understed - Aalborg
Kirkegårde - Vejrumbro c - Viborg
Kirkegårde - Virring a - Aarhus
Kirkegårde - Virring b - Aarhus
Kirkegårde - Virring c - Aarhus
Kirkegårde - Virring d - Aarhus
Kirkegårde - Vridsted - Viborg
Kirkegårde - Ørslev - Roskilde
Kirkegårde - Aars - Aalborg
Kirkegårde - Ulkebøl - Haderslev.
Kirkegårde - Børsmose - Ribe.
Midt i det militære øvelsesterræn ved Oksbøl ligger denne lille kirkegård.
Kirkegårde - Ullitz - Viborg.
Ung pige pynter en grav. Christen Dalsgaard 1858. Beskåret
Kirkegårde - Fjaltring a - Viborg.
Kirkegårde - Fjaltring b - Viborg.
Kirkegårde - Løgumkloster a - Ribe.
Kirkegårde - Løgumkloster b - Ribe
Kirkegårde - Karlby - Aarhus.
Kirkegårde - Mandø - Ribe.
På øens vestlige del ligger kirke og kirkegård. Øen er beskyttet af diger, men helt mod vest er der ret høje sandklitter.
Kirkegårde - Hammelev - Aarhus.
Kirkegårde - Pedersborg - Roskilde.
Kirkegårde - Pedersborg - Roskilde
Kirkegårde - Jannerup - Aalborg.
Kirkegårde - Fur - Viborg
Kors - Asmild a - Viborg
Kors - Asmild b - Viborg
Kors - Asmild c - Viborg
Kors - Asmild d- Viborg
Kors - Bigum - Viborg
Kors - Foulum a - Viborg
Kors - Foulum b - Viborg
Kors - Finderup Lade - Viborg
Kors - Ålum - Aarhus
Kors - Bedsted a - Haderslev
Kors - Gl. Rubjerg a - Aalborg
Kors - Gl. Rubjerg b - Aalborg
Kors - Helligsø - Aalborg
Kors - Feldingbjerg - Viborg
Kors - Hjortdal b - Aalborg
Kors - Hjortdal c - Aalborg
Hellig Anders, Slagelse
Kors - Flade - Aalborg
Kors - Louns - Viborg
Kors - Nordby b - Aarhus
Kors - Spandet a - Ribe
Kors - Spandet b - Ribe
Kors - Vor Frue, Aarhus a - Aarhus
Kors - Vor Frue, Aarhus b - Aarhus
Kors - Vridsted - Viborg
Kors - Vroue - Viborg
Kors - Buderup - Aalborg
Kors - Farsø - Viborg
Hellig Anders a
Kors - Hobro - Aarhus
Kors - Bedsted b - Haderslev
Kors - Bislev - Aalborg
Kors - Dollerup a - Viborg
Kors - Dollerup b - Viborg
Kors - Dollerup c - Viborg
Kors - Dollerup d - Viborg
Dybbøl Banke
Kors - Elling - Aalborg
Fjenneslev 7
Kors - Hem b - Aarhus
Kors - Hesselager - Fyns
Kors - Hobro b - Aarhus
Kors - Bjergby - Aalborg
Kors - Grønbæk a - Viborg
Kors - Hald Ege - Viborg
Kors - Ejsing - Viborg
Kors - Grønning - Viborg
Kors - Sct. Bent, Ringsted - Roskilde
Kors - Vedersø - Viborg
Kors - Vrå - Aalborg
Kors - Støvringgård - Aarhus
Kors - Fyrkat - Aarhus
Kors - Alstrup a - Viborg
Kors - Alstrup b - Viborg
Kors - Astrupkorset a - Viborg
Kors - Astrupkorset b - Viborg
Kors - Astrupkorset c - Viborg
Kors - Holsteinborg - Roskilde
Kors - Gl. Svingelbjerg - Viborg
Kors - Vejrumbro a - Viborg
Kors - Vejrumbro b - Viborg
Kors - Vorde - Viborg
Kors - Hansted - Aalborg
Kors - Kvols a - Viborg
Kors - Kvols b - Viborg
Kors - Alstrup c - Viborg
Kors - Tveje Merløse - Roskilde
Kors - Løgumkloster - Ribe
Kors - Helligsø b - Aalborg
Kors - Vejrumbro c - Viborg
Kors - Holsteinborg b - Roskilde
Kors - Vitskøl - Viborg
Kors - Kisserup - Roskilde
Kors - Rømø c - Ribe
Kors - Læsten - Viborg
Kors - Jannerup - Aalborg
Kors - Vindum - Viborg
Kors - Rømø b - Ribe
Kors - Husby - Viborg
Kors - Skats a - Ribe.
Kors - Skats b - Ribe.
Kors - Vestervig - Aalborg.
Kors - Alstrup a - Viborg.
Kors - Skallerup - Aalborg.
Kors - Tårup - Viborg.
Kors - Ulfborg - Viborg.
Kors - Selde - Viborg.
Kors - Juelsminde - Haderslev.
Kors - Alstrup b - Viborg.
Kors - Bjarup ødekirke - Aarhus.
Kors - Hammelev - Aarhus
Kors - Haraldsted Kapel - Roskilde
Kors rejst i nærheden af det kapel, der blev rejst efter mordet på Knud Lavard i Haraldsted Skov i 1131.
Kors - Læsten - Viborg.
Den romanske korsprydede gravsten er indsat i vestgavlen.
Domkirker - Helsingør a - Helsingør
Domkirker - Helsingør c - Helsingør
Domkirker - Helsingør b - Helsingør
Domkirker - Helsingør d - Helsingør
Domkirker - Helsingør e - Helsingør
Domkirker - Helsingør f.
Domkirker - Ribe l - Ribe
Domkirker - Ribe a - Ribe
Domkirker - Ribe b - Ribe
Domkirker - Ribe c - Ribe
Domkirker - Ribe d - Ribe
Domkirker - Ride e - Ribe
Domkirker - Ribe f - Ribe
Domkirker - Ribe g - Ribe
Domkirker - Ribe h - Ribe
Domkirker - Ribe i - Ribe
Domkirker - Ribe j - Ribe
Domkirker - Ribe k - Ribe
Domkirker - Ribe m - Ribe
Domkirker - Ribe n - Ribe
Domkirker - Ribe o - Ribe
Domkirker - Aalborg a - Aalborg
Domkirker - Aalborg b - Aalborg
Domkirker - Aalborg c - Aalborg
Domkirker - Haderslev a - Haderslev
Domkirker - Haderslev b - Haderslev
Domkirker - Haderslev c - Haderslev
Domkirker - København a - København
Domkirker - København b - København
Domkirker - Aarhus b - Aarhus
Domkirker - Roskilde a - Roskilde
Domkirker - Roskilde b - Roskilde
Domkirker - Roskilde c - Roskilde
Domkirker - Roskilde d - Roskilde
Domkirker - Roskilde e - Roskilde
Domkirker -- Viborg a - Viborg
Domkirker - Viborg b - Viborg
Domkirker - Viborg c - Viborg
Domkirker - Viborg d - Viborg
Domkirker Viborg e - Viborg
Domkirker - Viborg f - Viborg
Domkirker - Viborg g - Viborg
Domkirker - Viborg h - Viborg
Købstadskirker - Sct. Bendts a, Ringsted - Roskildeskilde
Kirken blev påbegyndt i 1161 og indviet i 1170. Det er sandsynligvis den ældste teglstenskirke i Norden.
Købstadskirker - Sct. Bendts b, Ringsted - Roskilde
Købstadskirker - Sct. Bendts c, Ringsted - Roskilde
Købstadskirker - Sct. Bents d - Ringsted
Købstadskirker - Assens a - Fyns
Det er den næststørste kirke på Fyn - 60 meter lang. Kirken i stin nuværende gotiske skikkelse er fra 1400-tallet.
Købstadskirker - Assens b - Fyns
Assens lå på den gamle hovedforbindelse mellem hovedstaden og hertugdømmerne. Måske har kongerne ønsket en præsentabel kirke i byen, når de opholdt sig i Assens.
Købstadskirker - Fåborg a - Fyns
Helligåndskirken hørte oprindelig til et Helligåndskloster, som blev stiftet 1477. Kirken er tårnløs.
Købstadskirker - Fåborg b - Fyns
Fåborg kirkes indre. Da en kendt kunstner udstillede sine store fotostater i kirkerummet, blev Fåborg kirke for alvor kendt.
Købstadskirker - Sæby a - Aalborg
Kirken er viet til Vor Frue, og den er det eneste, der er tilbage af et karmeliterkloster.Kirken stammer fra 1450-erne.
Købstadskirker - Sæby b- Aalborg
Vor Frue i Sæby er kendt for sit rige inventar og sine spændende kalkmalerier.
Købstadskirker - Sæby c - Aalborg
Købstadskirker - Bogense - Fyns
Nogen stor købstad blev Bogense aldrig, og byens kirke er nærmest at sammenligne med en stor landsbykirke. Kirken - viet til de søfarenes helgen St. Nicolaus - ligger smukt på en skrænt ud til farvandet nord for Fyn.
Købstadskirker - Vor Frue, Aarhus - Aarhus
Vor Frue er den ældste kirke i Aarhus. Det var stiftets hovedkirke indtil o. 1200. Over krypten fremstår kirken i munkesten fra forskellige byggeperioder.
Købstadskirker - Vor Frue Aarhus b - Aarhus
Frådstenskrypten daterer sig tilbage til slutningen af 1000-årene. Det er Danmarks ældste kirkerum.
Købstadskirker - Sct. Morten, Slagelse - Roskilde
Kirkerummet i Sct. Morten er præget af de høje gotiske vinduer i den tresidede korafslutning. Kirken er opført i 1300-tallet.
Købstadskirker - Løgstør - Viborg
Kirken er fra 1893. Den er opført i nygotisk stil.
Købstadkirker - Løgstør b - Viborg
På nordsiden af Løgstør kirke er der tilføjet en meget vellykket moderne tilbygning men diverse lokaler.
Købstadskirker - Skive a - Viborg
Skive nye kirke er fra 1896 - 98.
Købstadskirker - Skive b - Viborg.
Købstadskirker - Skive Gl. a - Viborg
Skive gamle kirke ligger umiddelbart ved siden af den nye. Den helstøbte udsmykning med kalkmalerier gjorde, at kirken blev forskånet for nedrivning, da den nye stod færdig.
Købstadkirker - Skive Gl. b - Viborg
Købstadskirker - Skt. Katarina, Ribe - Ribe
Købstadskirker - Skt. Katarina b, Ribe - Ribe
Købstadskirker - Nibe a - Aalborg
Købstadskirker - Nibe b - Aalborg
Købstadskirker - Mariager a - Aarhus
Købstadskirker - Mariager b - Aarhus
Købstadskirker - Middelfart - Fyns
Købstadskirker - Hobro - Aarhus
Købstadskirker - Hobro b - Aarhus
Købstadskirker - Tønder - Ribe
Købstadskirker - Christianskirken, Sønderborg - Haderslev
Købstadskiraker - Grundtvigskirken a - København
Kirkens arkitekt var Peder Jensen Klint (1853 - 1954).Det færdigopførte tårn blev indviet som midlertidig kirke i 1924.
Købstadskirker - Grundtvigskirken b - København
Midterskibet har en højde på 22 meter.
Købstadskirker - Grundtrvigskirken - København.
Kirkens samlede længde er 76 meter. Den blev indviet i 1940.
Købstadskirker - Sct. Morten a, Randers - Aarhus
Købstadskirker - Sct. Morten b, Randers - Aarhus
Købstadskirker - Sorø a - Roskilde.
Købstadskirker - Sorø b - Roskilde.
Købstadskirker - Sct. Mariæ - Helsingør.
Købstadskirker - Sortebrødre - Viborg
Danmarks hist. - Jelling kgh. - store Jellingesten a
Danmarks hist. - Jelling kgh. - store Jellingesten b
Danmarks hist. - Store Jellingesten c
Danmarks hist. - Store Jellingesten d
Danmarks hist. - Roskilde Dom - Dr. Margrethe a
Danmarks hist. - Dr. Margrethe b - Roskilde Dom
Danmarks hist. - Danmarks 3 løver - Kronborg Slotskirke
Danmarks hist. - Slesvigs 2 løver - Kronborg Slotskirke
Danmarks hist. - Asser Rig Hvide rider mod Fjenneslev kirke m 2 tårne
Danmarks hist. - de 2 tårne på Fjenneslev kirke - sagnet om Asser Rig
Danmarks hist. - Sct. Bendts og Valdemar d. Store - Ringsted
Danmarks hist. - Sct. Bendts kirke, Ringsted.
Maleriet af dronning Dagmar er fra 1916. Joakim Skovgaard har malet det, og Thor Lange har bekostet det.
Danmarks hist. - Erik Menved og Dr. Ingeborg - Sct. Bendts, Ringsted
Danmarks hist. - Korsskæringen 1275-1300 - Sct. Bendts, Ringsted
Danmarks hist. - drabet på Erik Plovpenning 1240 på Slien - Ringsted
Danmarks hist. - dronning Agnes - gift med Erik Klipping - Ringsted
Danmarks hist. - Sct. Bents - Roskilde.
Mordet på kong Erik Plovpenning d. 10. august 1250. Liget nedsænkes i Slien.
Danmarks hist. - Vestervig - prins Buris og Liden Kirsten
Danmarks hist. - Nørholm - nord Knud den Hellige - syd St. Dominicus
Danmarks hist. - Nørholm - biskop Niels Andersen Beldenak
Danmarks hist. - Holmens kirke - Peter Wessel / Tordenskiold
Danmarks hist. - Holmens kirke - Niels W Gade
Danmarks historie i kirker og kgh. - Sorø - Ludvig Holberg
Danmarks hist. - Odden - minde faldne på linieskibet Prinds Chr. 1808
Danmarks hist. - Odden - Peter Willemoes og 29 faldne
Danmarks hist. - Slangerup - Helligåndsdue og navnetræk
Danmarks hist. - Burkal - Ribe
Danmarks hist. - Skrave - Ribe - minde om kongebesøg Christian . d. 8.
Danmarks hist. - Chr. d. 10. havnetræk - Tønder kirke
Danmarks hist. - Roskilde Dom - Helligtrekongers kapel med Kongesøjlen
Danmarks hist. - Kongesøjlen - Chr. d. 10. målt 199,5 cm - Roskilde
Danmarks hist. - mindekors for faldne på Dybbøl Banke
Danmarks hist. - Bov kgh. - en falden officer fra 1848
Danmarks hist. - Frederik Bülow - Dybbøl kgh. - Fredericia 1849
Danmarks hist. - Dybbøl kgh. - en falden fra 1. verdenskrig
Danmarks hist. - mindesten for faldne i 1. v.k. - Løgumkloster Kgh.
Stenen har sin egen historie. Oprindeligt bar den inskription om Kejser Vilhelm d. 2. Denne tekst blev borthugget, og tjener stenen som mindesmærke for de faldne sønderjyder under 1. verdenskrig.
Danmarks hist. - Løgumkloster kirke .
Mindetavlen inde i kirken er sat for både dansk- og tysksindede. Teksten er på begge sprog, men der er en afvigelse mellem danske og den tyske opfattelse af krigen.
Danmarks hist. - Egen - Haderslev - mindehøj for faldne i 1.v..k
Danmarks hist. - mindetavle for faldne i 1. v.k. - Agerskov kirke.
Danmarks hist. - Rømø - Ribe.
Rømø var tysk fra 1864 til 1920. De tyske myndigheder forlangte, at Dannebrog på tårnet blev overkalket/skjult. De var malet i 1854. Det skete, men da flagenes underlag forinden var smurt med olie, regnede kalken hurtigt af, og flagene var igen synlige.
Danmarks hist. - Hee - Viborg - mindetavle
Danmarks hist. - Skrave - Ribe - nationale forkæmpere
Danmarks hist. - Ribe Domkirke.
I middelalderen var der meget få havne på Jyllands vestkyst. En af dem var Ribe, hvor Ribe å skabte forbindelse til havet. Stude blev eksporteret og bl.a. sten blev importeret. Ribe Domkirke er bygget af tuf-sten, importeret fra Rhinområdet.
Danmarks hist. - Dybbøl kirke - kongeskibet "Dannebrog" 1879 - 1932
Danmarks hist. - Tyrstrup kirke.
10. juli 1920 red Chr. d. 10. ind i det genvundne land. Denne dag deltog han i en kort andagt i Tyrstrup kirke. Her knælede han. Det er denne handling, som stenen viser.
Danmarks hist. - Roskilde Dom.
Det ottekantede begravelsesanlæg for Dronning Ingrid og Kong Frederik d. 9., stod færdigt i 1985 ved kirkens nordvestlige hjørne.
Danmarks hist. - Roskilde Domkirke.
Gravstenen (243x182 cm) er lys, grønlandsk granit udført af Erik Heide. Bølgelinjer danner baggrund for et kombineret kors og anker. Under den ene korsarm et hjerte omgivet af blade.
Danmarks hist. - Viborg Domkirke.
Erik Glipping blev myrdet 22. november 1286 i Finderup Lade. Hans sakrofag stod indtil 1726 foran alteret i kirken. På stedet er nedlagt en mindesten: "Her hviler Erik danernes konge, Christophers søn, som døde i Herrens år 1286".
Danmarks hist. - Frederiks kgh.
I tiden omkring 1760 kom der tyske indvandrere til hedeegnene omkring Frederiks. De kom fra Pfalz og Hessen. De fik tilnavnet "Kartoffeltyskerne". Stenen på kirkegården bærer navnene på de tyske slægter.
Danmarks hist. - Tapdrup kirke.
På altertavlens bagside læser men navnet Corfitz Ulfeldt (1606-1664). Han mindes som en stor landsforrædder. Endte han sine dage i en landsbykirke på Viborgegnen?
Danmarks hist. - Tapdrup kirke b.
I virkeligheden er der tale om en anden person med samme navn. Teksten afslører mange unøjagtigheder og fejl. Det omtalte søslag fandt ikke sted ved Lister Dyb men derimod på Kolberger Heide.
Danmarks hist. - Roskilde Dom
Søslaget på Kolberger Heide fandt sted 1. juli 1644. Chr. d. 4. deltog ombord på sit flagskib "Trefoldigheden". Han blev ramt af sprængstykker og mistede synet på højre øje. Det er denne situation man ser på Vilhelm Marstrands billede fra 1866.
Danmarks hist. - Den sårede Christian d. 4.
- fra et forarbejde.
Danmarks hist. Ribe Domkirke b.
Dette trekantfelt sidder over Kathoveddøren på kirkens søndre korsarm. Maria ses til venstre og Kristus til højre. Nedefra rækker en konge et kors op til Maria. Det er Valdemar Sejr (1201-41). Scenen er Dommedag. Foroven læses "Det himmelske Jerusalem". Her skulle man være efter Dommedag.
Danmarks hist. - Bedsted a - Haderslev
Gravsted for maleren Johan Thomas Lundbye, som døde ved et vådeskud under første slesvigske krig - 1848. Til højre hans mor.
Danmarks hist. - Bedsted b - Haderslev.
Buste af Johan Thomas Lundbye. Model for "Den tapre Landsoldat" i Fredericia.
Danmarks hist. - sydvest for Christiansfeld - Haderslev.
Christinero. Kapel og gravsted for Christina Friederica von Holstein.
Danmarks hist. - Sortebrødre kirke - Viborg
Finderup-korset malet i Sortebrødre kirke af Mogens Christian Thrane. Han malede emblemmalerier i kirken fra 1734 og derefter. Korset er rejst på det sted - formodentlig - hvor Erik Glipping blev dræbt 1286.
Danmarks hist. - Ulkebøl - Haderslev.
Genforeningssten på kirkegården.
Danmarks hist. - Vigersted - Roskilde.
Til venstre ses dragedræberen Mikael. Til højre noget mere sjældent: Hertughelgenen Skt. Knud. "Canutus dux" - hertug Knud (Lavard). Vigersted kirke ligger ikke langt fra mordstedet i Haraldsted Skov!
Danmarks hist. - Langå - Aarhus
Disse to sten stod gennem mange år i "det sønderjyske hjørne" af Inges have i Langå. Grundet vejregulering måtte de flyttes. Nu står de på kirkegården ved Langå kirke.
Danmarks hist. - Vesterbølle - Viborg..
Mange adelsslægter har sat deres præg på vore kirker. Her har Wulf Caspar von Lüttichau (1704-1765) sat sig et varigt minde. Han var ejer af Lerkenfeld, Hessel og Mølgård i Vesthimmerland.
Danmarks hist. - Ålum - Aarhus.
Egnen mellem Aarhus, Viborg, Hobro og Randers er kendt for sine mange runesten - ca. 50. Ved Ålum kirke er der 4. De er fra tiden 975 - 1025. Fra det gamle danske område kendes ca. 260 runesten.
Danmarks hist. - biskop Absalons gravsten.
Biskop Absalon levede fra 1128 til 1201. Gravstenen i Sorø kirke er fra 1537.
Danmarks hist. - Sorø kirke.
Tumba over Christoffer d. 2. (1276 - 1332) og dronning Eufemia.
Danmarks hist. - Hygym
Denne sten står nord for Hygum kirke. Den er usædvanlig ved, at den nævner afstemningsresultatet nøjagtigt. 96 % stemte for Danmark.
Danmarks hist. - Linå kirke.
Danmarks hist. - Ulkebøl kirkegård.
Danmarks hist. - ved Ullerup kirke på Sundeved.
Et mindesmærke der afspejler de stærke følelser - og modsætninger - der prægede tiden under og efter 1. verdenskrig. "Den store krig", som den omtales i Sønderjylland.
Danmarks hist. - Holmen - København
Danmarks hist. - Sct. Bendts - kongevåben for Chr. 1. og dr. Dorothea
Våbenskjold for Chr. d.1.: 3 løver - Danmark.. Løve og 9 hjerter - de Gothers. Løve med økse - Norge. Lindorm - de Venders. Hjerteskjoldet. 2 hjerter - Slesvig. Nældeblad - Holsten. Kronet svane - Stormarn. Bjælker - Oldenborgerne.
Danmarks hist. - Søborg - Helsingør
Norske løve er med. Færøerne og Island - - og Grønland mangler. Dette er kongevåbenet, som førtes af Fr. 2. (1559-1588). Billedet er fra prædikestolen, som er fra o. år 1600. Den er opsat under Chr. 4. men altså før denne optog Island og Gotland og Øsel. Norske løve blev fjernet 1819. Grønland kom med under Fr. 3.
Danmarks hist. - Sønderborg Slot - våbenskjold - Christian d. 3.
Danmarks hist. - Skt. Olai - Helsingør..
Våbenskjold fra prædikestolen - 1567. Frederik d. 2. (konge 1559 - 1588). Øverst fra v til h: Danmark, Norge, de goters, de venders, Ditmarsken i hjerteskjoldet, Sverige, Gotland, Slesvig, Island, Holsten, Stormarn, Oldenborg og Delmenhorst.
Danmarks hist. - Sct. Morten, Randers - Aarhus.
Mindetavle for danske mænd af St. Mortens Sogn i Randers faldet under Krigene 1848 - 50 og 1864.
Portrætter - Stadil a - Viborg.
Kristusfigur fra "gyldent alter." - alterfrontale. Fra begyndelsen af 1200-tallet.
Portrætter - Lundø - Viborg.
Lundøkorset er fra 1100 - 1150. Kristus med 3-delt glorie.
Portrætter - Sahl - Viborg.
Kristus fra "Det gyldne Alter". Begyndelsen af 1200-tallet.
Portrætter - Stenild - Aalborg.
1100-tallet.
Portrætter - Rødding - Viborg
Sidefigur fra altertavlen - på sydsiden. Apostlen Paulus ....... med nedadbøjet mundvige -------- måske har han haft en dårlig dag.......
Detalje fra epitafium.
Portrætter - Ejsing a - Viborg.
Portræt fra prædikestolen. Skåret af Christen Jacobsen ( o. 1622 - 1708) fra Romlund.
Portrætter - Ejsing b - Viborg
Portræt fra prædikestolen.
Portrætter - Ejsing c - Viborg.
Skt. Dionysios-figur. Han led martyrdøden o. år 258.
Portrætter - Asmild - Viborg
Evangelisten Markus. Detalje fra prædikestolen. Første fjerdedel af 1600-tallet. Skåret efter nederlandsk forlæg fra 1607.
Portrætter - Jørlunde - Roskilde
Helgenbiskop ----- måske Sankt Nikolaus? Nikolaus var biskop i Myra - nuværende Tyrkiet. Han døde omkring år 345. Han har særlig tilknytning til søfolk og kirker i havnebyer.
Portrætter - Nibe a - Aalborg
Ursula - helgeninde og prinsesse. Kendt fra legenden om de 11.000 jomfruer. Dræbt af pil år 383 i Köln. Billede fra 1505 - 1555.
Portrætter - Nibe b - Aalborg
Sankt Jørgen. Helgen og ridder.
Portrætter - Nibe c - Aalborg
Dragen, som måtte lade livet for Sankt Jørgens lanse.
Portrætter - Skive gl. kirke - Viborg
Sankt Kjeld - provst i Viborg - døde 1150 og blev kanoniseret 1189. Billedet malet mellem 1522 og 1555.
Portrætter - Skads - Ribe
Portræt.
Portrætter - Staby - Viborg.
Portrætter - Oddense a - Viborg.
Kristus med den latinske velsignelse - Benedictio latina.
Portrætter - Oddense b - Viborg.
Apostlen Johannes.
Portrætter - Oddense c - Viborg.
Apostlen Peter.
Portrætter - Skjern a - Viborg
Portrætter - Skjern b - Viborg
Portrætter - Pederstrup a - Viborg.
Portrætter - Pederstrup b - Viborg.
Portrætter - Løgumkloster a.
Portrætter - Maria - Løgumkloster b.
Maria.
Portrætter - Estvad - Viborg.
Vrængemaske. Disse masker er blevet til i en tid, hvor trolddom og onde magter var en levende realitet. Hvad er deres funktion eksempelvis på prædikestole? - fortsættes på næste billede.
Portrætter - Jannerup - Aalborg.
Måske skal disse vrængemasker skræmme de onde magter væk fra det sted, hvorfra den lyse og opbyggelige tale lyder - prædikestol og alter.
Portrætter - Jannerup - Aalborg
Evangelisten Johannes.
Portrætter - Roskilde Domkirke.
Portrætter - Dråby - Roskilde.
- fra nadverbillede. Kristus med velsignende gestus og Peter tv. og Johannes th.
Portrætter - Tapdrup.
Ligefrem verdenskunst er det vel ikke..... Vi ser Kristus med Peter til venstre og Johannes til højre. Peter afbildes som regel med krøllet hår, kort tæt skæg og tonsur. Johannes afbildels normalt som en skægløs yngling.
Portrætter - Nr. Onsild - Aarhus
Evangelisten Johannes.- ligefrem verdenskunst er det vel ikke.Det er Johannes som skægløs yngling!!!
Portrætter - Årestrup - Aalborg
Portrætter - Agerskov - Haderslev.
Maria med krone uden takker.
Portrætter - Mandø - Ribe.
En kerub med flammesværd vogter adgangen til Paradiset (l. Mos. 3, 24). Kopi fra 1898 efter Joakim Skovgaards "Jesus med røveren i Paradis" fra 1890. --- en kæk pige, denne kerub!!
Portrætter - Romlund - Viborg.
Frisk pige bærer et epitafium. At et menneske - her en pige? - bærer et epitafium på sine skuldre er et særkende for Christen Jacobsen fra Romlund. Motivet ses også på epitafier i Holstebro og Thisted skåret af samme billedskærer.
Kristi tornekronede hoved. Skåret af Christen Jacobsen i 1704. Krucifikset var en gave til kirken - en gave, der sikrede Christen Jacobsen en begravelsesplads på Romlund kirkegård.
Portrætter - Hjerm - Viborg.
Portrætter - Odby a - Aalborg.
Portrætter - Odby b - Aalborg.
Portrætter - Ølgod - Ribe.
portrætter - Kastbjerg - Aarhus.
Portrætter - Stauning - Ribe.
Portrættler - Voldby a - Aarhus.
Portrætter - Voldby b - Aarhus
Portrætter - Ørsted - Aarhus.
Portrætter - Moses - Gjerrild.
En tilfreds evangelist - Markus - med attribut: en glad løve.
Portrætter - Hygum kirke - Ribe.
Portrætter - Aal a - Ribe
Portrætter - Aal b - Ribe
Portrætter - Aal c - Ribe
Portrætter - Vorde - Viborg
Caritas - barmhjertighed, kærlighed, næstekærlighed.
Fides - tro, troskab og tillid.
Øverst oppe på et epitafium - på kirkens nordvæg - ses dette portræt. Har hun lidt "glimt" i øjnene? Epitalium skåret af den lokale Christen Jacobsen.
Portrætter - Stadil b - Viborg
Portrætter - Stadil c - Viborg.
Portrætter - Sønderup - Aalborg
Johannes
Moses
Portrætter - Viborg Domkirke
-fra museet i Viborg Domkirke.
-fra Domkirkens museum. Moses bærer to tavler med de 10 bud.
-fra Domkirkens museum. Denne engel sad på det loft, som var i den genrejste kirke fra 1876. I 1912 blev loftet dækket af det nuværende loft. Det er malet på mahogniplader af Joakim Skovgaard.
Portrætter - Fiskbæk - Viborg
Detalje fra prædikestolen
Portrætter - Vinkel - Viborg
Paulus
Portrætter - Fly - Viborg
Kristi ansigt. Det skal være inspireret af forfatteren Henrik Pontoppidans ansigt.
Evangelisten Markus.
Portrætter - Skivholme - Aarhus
Madonna fra omkring år 1300.
Portrætter - Søborg - Helsingør
Portrætter - Birkerød - Helsingør.
Kopi af Åbykrucifikset fra o. år 1100.
Portrætter - Rostrup - Aalborg
Portrætter - Bjernede - Roskilde
Portrætter - Søborg - Helsingør.
Evangelisten Lukas.
P8130134
Portrætter - Bartolomæus - Fur
Portrætter - Møgeltønder - Ribe
Portrætter - Kvong - Ribe
Maria. Paul Høm 1952-53.
Portrætter - Lunde a - Ribe
Portrætter - Lunde b - Ribe
Portrætter - Lunde c - Ribe
Portrætter - Lunde d - Ribe
Portrætter - Ålum - Aarhus.
Apostlen Johannes fremstillet - som normalt - som en skægløs yngling. - et markant portræt!
Viborg Domkirke a - fra Klosterskoven.
Hvornår blev den første domkirke opført? Krypten er sandsynligvis påbegyndt i 1130-erne. Hvornår var kirken fuldført? Ud over granitkvadre, blev der brugt teglsten til kirkebyggeriet. At bygge med brændte sten i Danmark kender vi fra omkring 1160-erne. Sct. Bents kirke i Ringsted og Valdemarsmuren / Dannevirke er vore ældste teglstensbyggerier. Viborg Domkirke er måske fuldført i begyndelsen af 1200-tallet, men det er usikkert.
Viborg Domkirke b - fra Peak 12.
Til højre for kirkes ses Søndersø, som ligger ca. 11 meter (10,7 m.) over havets overflade.Domkirken ligger 37 m.o.h. Der er altså ca. 26 meters højdeforskel mellem søen og bakken, hvorpå kirken ligger.
Viborg Domkirke c
På en kort afstand falder terrænet 26 meter fra Domkirkens plateau til søernes overflade. Set fra øst får kirken dermed en markant synlighed, idet kirken er bygget lige på bakkehældet. De to vesttårne er 42 meter høje.
Viborg Domkirke d
Kirkerummet fik sit endelige udtryk med fuldførelsen af hovedskibets loft i 1913.
Viborg Domkirke e
I 1888 blev der indlagt varme i kirken, og i 1906 kom elektriciteten til Viborg. Joakim Skovgaard gik i gang med forslag til kirkens belysning. Det blev til de lysbærende engle, hvor lyspærerne hænger i kæder.
Viborg Domkirke f
Hovedskibet set mod vest - mod orglet. Det blev taget i brug d. 26. juni 1966 og er på 64 stemmer. Det er bygget af Marcussen og Søn.
Viborg Domkirke g
Freskernes mange farver gør kirkerummet levende og varmt, men også i sort/hvid er det et smukt rum.
Viborg Domkirke h
Viborg Domkirke.
Det er sandsynligt, at den nuværende domkirke har en forgænger - en lille stenkirke, men har der også stået en trækirke på stedet? Et askelag - markeret med røde prikker - udelukker det i hvert faald ikke!
Viborg domkirke
Sådan antages det, at kirken har set ud efter 1501 og før 1726.
Model i domkirkens museum af kirken mellem 1501 og 1726.
Viborg Domkirke
Centrum af byen med domkirken efter branden i 1726 tegnet af Christen Sørensen Testrup.
Udsnit af Testrups kort. Herredsfoged Christen Sørensen Testrup levede fra 1685 til 1761.
Viborg Domkirke i
Denne skikkelse havde domkirken fra ca. 1730 til den trinvist blev nedrevet og rekonstrueret efter år 1863.
Model af barokkirken i domkirkens museum.
Dette er barokkirken, som den blev genopført af Claus Stallknecht efter branden i 1726.
Barokkirken set fra vest. Markant er dronning Margrethes kapel på kirkens sydside.
Udsnit af akvarel malet af murermester Christian Gullev 1864.
Tegning fra 1836 af Johan Thomas Lundbye. Til venstre for domkirken ses bispegården. Det store hus ved nordsiden af domkirken er Stænderhuset.
Tegning af Christen Dalsgaard. Genremaler fra Krabbesholm ved Skive. Tegningen er fra 1856.
Viborg by med Domkirken - Vor Frue på bjerget - samt Sortebrødre klosterkirke.
Viborg Domkirke m
Nattebillede taget i VNV retning.
Viborg Domkirke o
Vinternat fra Latinerhaven.
Billede taget fra en af hospitalets balkoner.
Viborg Domkirke p
- fra Latinerhaven en efterårsdag.
Viborg Domkirke r
Domkirken set fra sydøst med biskop Gunner i forgrunden. Skulpturen er skabt af Erik Heide.
Billede fra en gammel turistbrochure.
-et gammelt postkort. Kirken set fra sydvest.
Viborg Domkirke l
Tegning af østpartiet af den genopførte domkirke - genindviet 1876.
Viborg Domkirkel - avisartikel.
Artiklen er fra Viborg Stifts Folkeblad og skrevet af denne hjemmesides indehaver.
Domkirken i Speyer ved Rhinen.
Apsis er fra o. 1030 og lidt senere.
Viborg Domkirke s
Apsis har store ligheder med apsider ved Mittelrhein og Norditalien samt Lund og Ribe. Der er ingen vandrette gesimser. Apsis er tidligst fra o. 1130.
Mainzer Dom ved Rhinen.
Ligesom apsis på Viborg Domkirke har domkirken i Mainz ingen vandre gesimser. De to asider i Viborg og Mainz har mange lighedspunkter - bortset fra byggematerialet.
Lund Domkirke
Det sidste alter i krypten indvies 1131. Krypten er altså påbegyndt nogle år før, og apsis må være fra 1130-erne.
Ribe Domkirke
Apsis er fra o. 1130 - med vandrette gesimser.
Köln - St. Gereon.
Apsiderne på Ribe Domkirke, Lund Domkirke og St. Gereon i Köln har begge vandrette gesimser.
På dette gamle foto af apsis ses det, at den øverste del af apsis er opført i tegl. Måske er dette et resultat af genopbygningen efter branden i 1501?
Foto af kirkemodel i domkirkens museum. Den øverste halvdel af apsis er opført i tegn. Omkring år 1160 begynder man at bygge med tegl - St. Bents i Ringsted, Sorø og Dannevirke bl.a. Måske har den øverste halvdel af apsis altid været opført af tegl???
Viborg Domkirke - apsis
Farvelagt tegning af apsis før restaureringen / genopførelsen. Bemærk, at kortårnene er opført af tegl. Kortårnene halverer de de yderste blændarkader. Måske har de ikke været planlagte fra begyndelsen??
Det øverste af apsis med det "genskabte" måske rekonstruerede kolonette / dværggalleri. - opført efter forbilleder fra katedraler ved Mittelrhein, Tyskland.
På den gennemskårede model fornemmer man forholdene mellem krypt og hovedkirken samt kapellerne under kortårnene.
Krypten er sandsynligvis fra 1130-erne. De to midterste søjler i krypten er måske porfyrsøjler.
Nærbillede af en af de midterste søjler i krypten. Der er forskellige meninger om, hvad det er for en porfyr. Jeg tror, at det er øjegnejs.
Speyer ved Rhinen i Tyskland.
Krypt o. 1030. Det er en meget stor romansk krypt.
Lunds Domkirke.
Krypt o. 1130. Krypten strækker sig under både kor og tværskibe.
Tegning af krypten - tegneren har "ikke gjort krypten mindre" end virkeligheden. Det ser ud til, at tegneren har tilføjet to ekstra søjler.
De to løver er placeret på hver side af østvinduet i krypten. De beskytter kirken - og lyset - mod de onde magter.
Billede fra krypten. Der er tydeligvis brugt frådsten som kilesten over vinduesåbningerne.
Blik fra rummet under nordre kortårn mod krypten. I dette lille rum fornemmer man noget af den oprindelige kirkes atmosfære.
På et foto fra 1868 står denne sydportal stadig, men den må være nedrevet umiddelbart efter. Baser og kapitæler er bevarede.
Foto Sahl kirkegård.
Ifølge traditionen stammer denne søjle fra Viborg Domkirke - måske fra den nedrevne sydportal?
Hovedskibets sydvæg kort før nedrivningen i 1862/63.
Tegning fra umiddelbart før nedrivningen.Man ser tværs over hovedskibet til nordre sideskib med indgangsdøren til Sankt Kjelds kapel.
Litografi af den genrejste kirke efter tegning af Julius Tholle.
Viborg Domkirke - ar
Kirkerummet efter genindvielsen i 1876. Jeg tror, at man har været lidt tidlig ude. Mig bekendt blev et alter med denne ud-formning aldrig realiseret. - og har prædikestolen været anbragt i nordsiden??
Maleri af Poul Christiansen fra 1904. Det er hovedskibet set mod vest med "det gamle loft".
Farvelagt postkort fra før 1912. Man ser Skovgaards fresker men "det gamle loft" i hovedskibet er der stadig.
Foto fra o. 1890. Dette foto viser kirkens udsmykning før 1899, hvor Joakim Skovgard begyndte sit arbejde. Malermester Weber fra København stod for kirkens første dekoration, og Skovgaard var ansat på hans værksted.
Sengotisk krucifiks på hovedskibets nordside. Det stammer fra årene mellem 1400 og 1550.
Gammelt foto af kirkens alterparti m.m.
Foto af kirkens alter. Det er forgyldte metalplader. Udkast af H.B. Storck og udført af C.C. Peters. Udformningen er inspireret af "De gyldne Altre" fra Middelalderen - først og fremmest af alteret i Sahl kirke ved Vinderup.
Kristus på korset med Maria i nordsiden og Johannes i sydsiden.
Nærbillede af Maria.
Kristus på korset.
Helt øverst ses Gud Herren i "Det himmelske Jerusalem".
Engel i apsisrundingen bærende på en lyskrans. Bronzeenglene er udformet af Skovgaard og Thorvald Bindesbøll.
De 3 vinduer i apsis er smykket med glasmosaikker af Thorvald Bindesbøll.
Viborg Domkirke - Erik Glipping myrdet 22.11. 1286
Stenen markerer stedet hvor kong Erik Glippings grav befaldt sig, indtil den blev ødelagt ved branden i 1726. Latinsk indskription. Dansk: "Her ligger Erik, Danmarks konge, Kristoffers søn, som døde i det Herrens år 1286."
Rester af korstolene. De har overlevet branden i 1726 og sidder i dag på hovedskibets vestvæg.
Detalje fra korstolene. Kristus bærer sit kors.
Foto fra Firenze.
Det er prædikestolen i kirken S. Maria del Monte. Det er denne, der er forbillede for prædikestolen i Viborg Domkirke.
Prædikestolen af sandsten fra Bremenområdet.
Prædikestolens vestside. Inspirationen fra Tirstrup kirke er tydelig.
Prædikestolen i Tirstrup kirke på Djursland.
Det er måske landets ældste prædikestol. Den er fra 1300-tallet lavet af gotlandsk kalksten.
Timeglas fra prædikestolen.
Fabeldyr under det første trin på prædikestolens trappe. Jeg tror, det er en aspis. Under alle omstændigheder symboliserer den "det - eller den onde".
Døbefonten. Hvorfra stammer den? Ingen kilder nævner dens oprindelse. Den er meget glat og bærer ikke spor af en lang historie. Er den i virkeligheden skabt til kirken i årene omkring 1870??? Det kunne også være en gammel font, der er blevet stærkt tilhugget??
Dåbsfadet. Den hvide lilje er symbol på renhed og uskyld - Marias ubesmittede undfangelse. Derudover englen Gabriel og en Helligåndsdue.
Lyskloven. Den er fra 1494. "Denne lysestage har Dirch Rop i Lübeck gjort", lyder den plattyske indskription.
3 løver bærer Lyskloven.
Detalje fra Lyskloven. Branden i 1726 tilintetgjorde det meste af kirkens gamle inventar, men Lyskloven "overlevede".
Detalje fra lyskloven.
Nogle af stenhuggerne som arbejdede ved kirkens genrejsning.
-en stenhuggerlærling
Granitkvadre var og er kendetegnende for Viborg Domkirke. Granit er et hårdt og "utaknemmeligt" byggemateriale. Det har taget lang tid at tilhugge hver enkelt kvader. Disse tal fra 1800-tallet kan måske give en fornemmelse af arbejdets omfang og tidsforbrug.
Gammelt foto af en stentransport.
Eksempel på transport af en granitsten. Jernbanen kom til Viborg i 1863. Det betød, at banen kunne benyttes til transport af sten - herunder den importerede svenske granit.
Gammelt foto
Manuel tilvirkning af granit.
Svastika er et ældgammelt symbol. Antageligt symboliserer det solens gang over himlen, men det symboliserer også "god skæbne" eller "det, som bringer lykke".
Viborg Domkirke - triforie nord
De syngende engle på vestfacaden kom op i 1907. Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll udformede "De syngende Engle". I dag kan de kun iagttages udefra, da orglet dækker dem set inde fra kirkerummet.
foto - bearbejdet
Billedet vi forbindelsen mellem Asmild kirke og Viborg Domkirke. Kirken i Asmild er byens ældste. I Asmild boede biskoppen. Måske har Asmild kirke været den første domkirke, før man begyndte byggeriet af en ny domkirke på den anden side af søen?
Høyen projekterede rekonstruktionen af den romanske basilika. Nebelong var arkitekten, som skulle virkeliggøre projektet. Han døde 1871. Han kendte til arbejdet, idet han havde restaureret Ribe Domkirke 1843-45.
Tholle var konduktør hos Nebelong. Tholle døde også i 1871. Han tegnede bl.a. exercerhuset i Viborg. Storck fuldførte genopførelsesprojektet. Han tegnede også en del af inventaret bl.a. alteret.
Kirkens vestfacade kan bruges til leg med lys.
Fra kirkens forhal er der et smukt perspektiv op gennem hovedskibet til kor og apsis-hvælv med Joakim Skovgaards fresker.
Freskernes placering i kirkerummet.
Forslag fra 1898 af Joakim Skovgaard. Gamle Testamente i hovedskib, sideskibe og triforier. Det nye Testamente med Jesu gerning i korsarmene. I koret og apsis "den kommende verden", som det skildres i Johannes Åbenbaring.
Maleri af Poul S. Christiansen fra 1902
Forgrund; Svend Bird. Bagerst fra venstre: Arne Lofthus, Johan Mielche, Niels Larsen Stevns, Joakim Skovgaard og murersvend Søren Nielsen. Længst til højre: murermester Chr. F. Jensen.
foto fra avisartikel
Dette foto er uden navne, men det er Joakim Skovgaard til højre, og til venstre må det være murersvend Søren Nielsen. Kasketten er vist den samme som på Poul S. Christiansens maleri.
Maleri af Poul S. Christiansen
Joakim Skovgaard med hjælpere arbejder på korets nordvæg. Billedet er malet i 1906. Det ser ud til, at Skovgaard er igang med den opstandne Kristus, og Arne Lofthus maler på den engel, der væltede stenen fra graven. Den tredje kunne være Niels Larsen Stevns.
Foto fra 1903
Fra venstre: Arne Lofthus, Johannes Hohlenberg, Niels Larsen Stevns, Valdemar Jørgensen og Viggo Madsen. De sidder på den sten, der afskærmer nedgangen til krypten.
nordre sideskib
Adam giver dyrene navne. Detalje.Malet af Skovgaard.
Fra billedet, hvor Adam giver dyrene navne.
Isaks ofring på Morija Bjerg. Abraham og Isak er på vej op ad bjerget. Isak bærer brændet, og Abraham bærer ilden - og offerkniven. Detalje. 1. Mosebog kap. 22.
Isaks ofring på Morija Bjerg. Hjemkomsten. Sara tager imod med et knus. Denne situation omtales ikke i Gamle Testamente. Detalje.
Syndfloden. Detalje. Malet af Arne Lofthus. Det fortælles, at Skovgaard bad Lofthus male denne situation, fordi han kom fra Bergen, hvor det altid regner.
Moses med Lovens tavler. Detalje. Fra Moses' pande udgår der nogle diskrete stråler. Ofte nærmest normalt ses Moses med horn. Det beror på en oversætterfejl fra den latinske Bibel - Vulgata. Her blev coronatus (kronet) fejlagtigt oversat til cornatus (behornet). Skovgaard henholder sig vist til 2. Mosebog kap. 34 v.29.
Moses bringer de nye tavler. - mange udtryksfulde hænder.
triforier nord
I dit ansigts sved. Dette felt er malet af Niels Larsen Stevns.
Gravlæggelsen af Abel. Malet af Stevns og Skovgaard. Denne situation omtales ikke i Bibelen.
Faraos datter finder Moses i Nilen. Detalje af en af kvinderne.
søndre sideskib
Adam og Eva.
Brodermordet. Situationen er skildret i 1. Mosebog kap. 4 v. 8. Bruger Kain en æselkæbe som mordvåben?? Det står der ikke i Bibelens tekst. - men fra 800-tallet blev det almindeligt af vise en æselkæbe som mordvåben, idet man refererede til Samson, der i Dommerbogen kap.15 v. 15 - 16 bruger en æselkæbe.
Kain og Abel. Flere situationer ses indenfor den samme ramme.
Kain. Detalje. Her har kunstneren skabt et ansigtsudtryk, der siger mere end mange ord.
Johannes Døberen. Ifølge traditionen døbte han med en muslingeskal. Detalje. Muslingeskallen går igen på hovedskibets loft - Jesu dåb.
Jøderne ved Babylons floder.
triforier syd
Eva med Kain og Abel. Malet af Niels Larsen Stevns. Denne situation omtales ikke i Bibelen.
Kvindens afkom. Se 1. Mosebog kap. 3. Malet af Viggo Madsen - slangen af Joakim Skovgaard.
nordre korsarm
Jesus hos Martha og Maria. Malet af Skovgaard.
foto af altertavlen i Hersom kirke.
Dette alterbillede er malet af Niels Larsen Stevns. i 1905. Forbilledet er der ingen tvivl om. Stevns arbejdede i Viborg domkirke i disse år.
Portræt af Martha.
Portræt af Maria.
Herrens stridsengle.
nordre og søndre korsarm - udkast
Man bemærker båden og bølgerne over "Indtoget i Jerusalem". Lavpraktisk må Skovgaard have resoneret, at det ikke var heldigt med vand øverst i et billede.På korsfæstelsesbilledet er "drengen" ikke kommet med i højre side.
Indtoget i Jesusalem.
Udkast til Indtoget i Jerusalem.
Nadverens indstiftelse.
Udkast til Nadverens indstiftelse.
Romerske soldater rykker ud til Gethsemane have. Detalje.
nordre korsarms hvælv
Portræt af en af Herrens stridsengle.
Udkast.
søndre korsarm
Korsfæstelsen.
Korsfæstelsen. Detelje med hestehoved.
Detalje med farvestærk krukke.
Detalje med en romersk soldats ansigt. Korsfæstelsesbilledet.
En dreng følger sceneriet ved korsfæstelsen. En lokal dreng sad model - Kristian Stærk.
foto
Kristian Stærk med mor og søskende.
Korsfæstelsen. Soldaterne kaster lod. Detalje.
Jesu fristelse.
Jesus velsigner de små børn.
Indbydelsen til Det store Gæstebud. Joakim Skovgaard har malet det meste. Kvæget og studeprangeren samt alle indbudte i billedets midte er malet af Niels Larsen Stevns.
foto fra søndre korsarm
Der arbejdes med Det store Gæstebud. Joakim Skovgaard står foran den endnu ufærdige studepranger.
foto af maleri
Niels Skovgaard: Kopi af Det store Gæstebud. Hænger i Sinding kirke.
Portræt af den tjener, der indbyder til fest.
Det store Gæstebud: detalje fra kornmarken - kornblomst.
Det store Gæstebud: - et bæger med vin fra det dækkede bord.
sammenligning
Det store Gæstebud. Samme motiv i første og anden udgave - Christianskirken i Klaksvig og Viborg Domkirke.
Det store gæstebud - de nygifte. Øverst udgaven i Viborg Domkirke. Nederst - Klaksvig.
Det store Gæstebud. De nygiftes fødder. Øverst Viborg Domkirke-
Det store Gæstebud: portræt af studeprangeren.
Det store Gæstebud: portræt af bruden.
Tjeneren indbyder.
korets nordvæg
På udkastet sker Kristi opstandelse fra en kiste. Det var inspireret af den næste billede. Skovgaard måtte ændre dette, da de kirkelige myndigheder fastslog, at der ikke var belæg for denne udlægning i Bibelen.
inspiration / forbillede
Dette billede af Piero della Francesca (1450-erne) inspirerede Skovgaard. Denne fremstilling stemmer ikke med teksten i Matthæusevangeliet kap. 28, 1 - 10.
korets nordvæg - endelige udgave
Jesu tilbagekomst fra De dødes Rige. De fleste opstandne er malet af Niels Larsen Stevns - Kristus af Joakim Skovgaard, englene og portene er malet af Arne Lofthus.
Korets nordvæg.
Detalje. To engle åbner portene til Paradiset.
skitse til korets nordvæg
To engle åbner portene til Paradiset. - stor afvigelse i forhold til det endelige resultat.
Fra 1891 - 94 malede Joakim Skovgaard et stort maleri: Kristus i De dødes Rige. Billedet er 351 x 489 cm.
Som repræsentanter for den afdøde menneskehed føres Adam og Eva ind i Paradiset af Kristus..
En engel fra Jesu opstandelse. Englen er maletl af Lofthus.
skitse til korets sydvæg
korets sydvæg
Himmelfarten. Kristus er malet af Skovgaard. Englene og mandorlaaen af Lofthus. Oliventræerne og apostlenes hoveder af Stevns.
Himmelfarten. Desværre blev der ikke plads til den gravende mand og den fløjtespillende mand i den endelige udgave. De skulle have siddet nederst til højre og venstre.
Himmelfarten. En dreng spejder efter Kristus.
apsishvælvet
Den velsignende Kristus omgivet af de saliges skarer.
hvælvet over korsskæringen - udkast
Fra et brev dateret januar 1896 skriver Skovgaard, at alle disciple skal sidde på tronstole undtaget Paulus, som ikke var til stede i pinsen. Han skulle afbildes sådan, at det var lige før han satte sig. Denne situation ses på dette udkast.
hvælvet over korsskæringen
Dette blev ændret. I den endelige "udgave" ses Paulus siddende i sin stol.
Pinsedag. De 12 apostle og de 4 evangelister. Man ser, at Paulus i modsætning til udkastet nu har fået en ligeværdig plads blandt disciplene. Fra Helligåndsduen breder den hellige ånd sig til hver enkel discipel. Stevns har malet alle 12 apostles hoveder.
Kuppelhvælvet i det Arianske dåbskapel.
Fremstillingen i Ravenna i Italien er fra slutningen af 500-tallet. Denne fremstilling har Skovgaard set. Måske har det inspireret ham til "Pinseunderet" - se foregående - og til Kristi stol i apsis. I Ravenna ses et kors på tronstolen - i 500-tallet var man endnu "forsigtig" med afbildninger af Kristus. Joakim Skovgaard var i Ravenna i oktober år 1900.
Pomposa Abbey ved Adriaterhavet.
Fra Skovgaards skitseblok kan vi se, at han har været her og set denne Kristusfremstilling i apsishvælvet.Majestas Domini - Kristus som herre.
Den velsignende Kristus - udsnit. Mod sædvane er Kristus anbragt i en cirkelrund mandorla. En mandorla er en tilspidset oval og betegner, at personen er i himlen. Har Skovgaard ønsket at gennemføre den romanske stil med de helt runde former også her i apsis - et visuelt hensyn --- antagelse for egen regning! Se også korets nord- og sydvæg.
apsishvælvet - udkast
Der er langt fra udkastet til den endelige fremstilling. Forsigtigt kan det måske siges, at Kristusfigurens proportioner er bedre på skitsen end på det endelige resultat?
Gud Faders hånd med sejrskransen over Kristi hoved.
Evangelisten Matthæus med hans attribut - et vinget menneske.
Matthæus' vingede menneske synes at tænke: Hvad er det egentlig, du er igang med at skrive....?? Hvordan synes du, det går???
Evangelisten Johannes med hans attribus - en ørn. Mod sædvane er han ikke afbildet som en skægløs yngling.
Evangelisten Markus med hans attribut - en løve.
søndre korsarms hvælv
portræt af et af Herrens sendebud.
korets hvælv
Den ligesidede trekant er den eneste geometriske figur der ikke kan ændres uden at ændre på sidernes længde. Der er uforanderlig og dermed et symbol på Guds uforanderlighed. Trekanten kan også være symbol på Treenigheden.
hovedskibets loft
Mødet mellem Maria og Elisabeth.
billede af Benozzo Gozzoli (o. 1420 - 1497)
Joakim Skovgaard har været i Firenze. Her har han set billeder fra renæssancetiden, hvor personerne har ligesom en strålende aura om ansigtet - en dramatisk lyskilde. Dette var en stilretning i Italien fra o. 1520-erne og fremefter. Det har gjort indtryk på ham, og det har han bragt med til loftet i Viborg Domkirke.
Kristi ansigt på altertavlen i Mandø kirke.
Joakim Skovgaard malede i 1890 dette alterbillede. Grundet det fugtige vejrlig måtte det i 1898 erstattes af en kopi malet af Johan Rohde. Motiv: Kristus fører røveren ind i Paradis.
Jesu fødsel.
hovedskibets loft set mod øst
Loftet blev malet på mahogniplader i 1912.
Skjult over den nuværende loft ligger domkirkens første loft. Det var inspireret af loftet i St. Michaelis kirken i Hildesheim ved Hannover. Det er malet af C.F. Lund.
Hildesheim - Niedersachsen.
Det stadig bestående loft i St. Michaelis kirken.
Fra nederst: Kobberslangen i ørkenen, Marias bebudelse samt Fremstillingen i templet.
Jesu dåb. Johannes Døberen har en muslingeskal i sin højre hånd, hvorfra vandet løber og rammer Kristi hoved.
foto - altertavlen i Skagen kirke.
Tavlen er malet af Joakim Skovgaard. Den udvidede Skagen kirke blev taget i brug i 1910, så alterbilledet må være malet nogenlunde samtidigt med billedet på loftet i Viborg Domkirke.
foto fra domkirkens sydside - fra 1905.
Bagerst i billedet sidder i midten Joakim Skovgaard med hustruen Agnete til venstre og maleren Poul Jerndorff til højre. Forrest i græsset ligger fra venstre Niels Larsen Stevns, Arne Lofthus og Viggo Madsen.
foto foran domkirkens sydportal
Joakim Skovgaard (1856 - 1933). Hvis dette foto er fra o. år 1900 er kunstneren altså midt i fyrrene.
foto fra 1926
Joakim Skovgaard og kong Christian d. 10.
Kunstneren ved arbejdsbordet.
apsishvælvet - nordsiden
Her ses initialerne for nogle af de medvirkende kunstnere: Joakim Skovgaard, Niels Larsen Stevns, Arne Lofthus, Viggo Madsen, Johan Mielche samt murersvend Søren Nielsen. - meget beskedent og næsten skjult set fra gulvet.
Viborg set fra øst i 1700-tallet.
Fra Domkirken falder terrænet temmelig brat mod syd og øst. Højdeforskellen mellem bycentrum og sø er små 30 meter. Det betød, at der var flere regnvandskløfter. I tidens løb er der sket en udjævning af terrænet, og terrænet er langt mere jævnt i dag.
Nytorv 1829.
På Nytorv ligger 0-kilometerstenen, hvorfra afstande til omegnen regnes. Torvet var kirkegård fra o. 1040 til 1584. Sct. Hans kirke lå her. Sct. Kjelds brønd ligger på torvet. Sct. Keld blev kanoniseret i 1189. Han er Viborgs skytshelgen.
Jyske Lov - fortalen: "Med lov skal land bygges."
Jyske Lov blev givet af Valdemar 2. Sejr i Vordingborg 1241 med samtykke af rigets stormænd og biskopper. Biskop Gunner var medforfatter af loven.
Biskop Gunner af Erik Heide.
Skulpturen af biskop Gunner blev rejst år 2000. Kunstneren er Erik Heide. Biskop Gunner levede fra 1152 til 1251, og han var biskop i Viborg i næsten 30 år.. Han blev begravet i Sct. Kjelds Kapel, som lå på nordsiden af Domkirken. Kapellet blev nedrevet 1862/1863.
Viborgkort fra 1878.
Jernbanestationen ligger stadig på den vestlige side af Søndersø. Jernbanen kom til Viborg d. 20. juli 1863 - indvielsesdagen. I 1896 blev linjeføringen ændret, og stationen blev flyttet til den nuværende placering.
Banegården ved Søndersøs vestside.
Jernbanen fra Langå til Viborg blev indviet d. 20. juli 1863. I 1896 blev banens linjeføring ændret til den nuværende, og d. 1. december 1896 blev den nye banegård indviet.
Viborg o. år 1800.
Bemærk at nord peger nærmest sydøst. På dette kort får man en fornemmelse af de regnvandskløfter er omgav byens centrum. Se syd for byen samt langs østsiden af den nuværende Nørresø.
Viborg Nørresø
Søen er på 124 ha, og den ligger 10,7 m.o.h. Største dybde er 12,2 meter og gennemsnitsdybden er 7,0 meter. Turen rundt om søen er på ca. 5,4 km.
Viborg - Søndersø
Søen er på 145 ha, og den ligger 10.7 m.o.h. Største dybde er 7,o meter, og gennemsnitsdybden er 3,6, meter. Turen rundt om søen er på ca. 5,6 km.
Nørremølle nord for Nørresø.
Hestekøretøjet må køre på den nuværende Nørremøllevej.
Stænderhuset. Nedrevet 1871.
Dette hus lå umiddelbart nord for domkirken. Det var her, at den rådgivende stænderforsamling for Nørrejylland hvert andet år mødtes fra 1836 til 1848. Der var 55 deputerede: 14 fra købstæderne, 12 godsejere, 22 mindre jordbesiddere og 7 kongevalgte.
Den nedrevne Gråbrødre Klosterkirke.
Sidste gudstjeneste blev holdt i 1812. Kirken forfaldt og i årene efter 1830 forsvandt det sidste af kirkebygningen.
- det lå på vestsiden af Søndersø
Viborg Tugt- og Forbedringshus var navnet fra 1822. I 1877 blev det nedlagt og derefter nedrevet/ombygget til "sindsygeanstalt".
- fra Peak 12 i sydøstlig retning.
Mellem Domkirken og Sortebrødre Kirke ses Idrætshøjskolen på østsiden af Søndersø.
- fra Peak 12 i østlig retning over Nørresø.
- fra hotellet "Peak 12" i nordøstlig retning.
Til højre i billedet ses Viborg Katedralskole. Bygningen er tegnet af Hack Kampmann, og den stod færdig i 1926.
"Kringlen" i Sct. Mogens Gade
Sct. Mogens kirke lå i gaden. Kirken lå mellem Gråbrødre Kloster, Sct. Mogens Gade og Rosenstræde. Som flere andre blev kirken blev nedrevet i 1529.
Udsigt over Søndersø mod Domkirken og Sortebrødre Kirke.
Gyden til Viborg Gråbrødre Kloster.
Klosteret af grundlagt i 1235 af Frenciskanermunke - Gråbrødre.
På en bænk ved Kloster Allé.
- fra Sct. Mathias Gade a
Sct. Mathiasgade har navn efter evangelisten Matthæus. Hjultorvet ligger ved Sct. Mathias Gade og her lå Sct. Mathias kirke. En anden mulighed er apostlen Mathias. Han blev valgt som discipel efter Judas' selvmord.
- fra Sct. Mogens Gade
Mange gadenavne i centrum har navne efter katolske helgener. Det gælder ikke Sct. Mogens Gade. Der er uklarhed om, hvem "Mogens" er. I 1313 hæves vandstanden i søerne med ca. 2 meter. Trafikalt betyder det, at Sct. Mogens Gade bliver byens vigtigste vej.
- langs østsiden af Søndersø.
- østsiden af Sct. Mogens Gade.
- mod huse i Sct. Mogens Gade.
Mageløs.
Gadens navn kommer fra en nu nedrevet gård, som blev opført i 1700-tallet. Gårdens farve var spanskgrøn - den var "mageløs". Tidligere hed gaden/strædet "Kirkestræde".
Vestergade.
I 1800-tallet havde gaden et andet navn - Brændevinsgade.
Sct. Hans aften ved Nørresø.
Huse i Sct. Mogens Gade 4. maj.
- et hjørne af Latinerhaven.
Sommer i Latinerhaven.
Den østre halvdel af Viborg by brænder d. 25. juli 1726. På det sted, hvor Latinerhaven er i dag, lå der 3 adelsgårde, som aldrig blev genopbygget efter branden. Fra 1772 holdt Latinskolen til i huset, som ligger lige nord for haven.
Buste af St. St. Blicher i Latinerhaven.
Blicher levede fra 1882 - 1848. Han er Midtjyllands og hedens store digter, men han har ingen direkte tilknytning til byen.
Bispegården.
Huset var været bispebolig siden 1558. Under huset er der kældre fra det gamle Mariakloster. Ved vestsiden står to gamle lindetræer. De er sandsynligvis plantet i 1729 som lynafledere.
Middelalderhvælv under Bispegården.
Domprovstens bolig.
Huset i baggrunden er byens ældste verdslige hus. Det er en gammel adelsgård fra ca. 1450. Det overlevede branden i 1726.
Port til Domprovsteboligen.
- fra sygehuset i nordvestlig retning.
- fra sygehuset over Søndersø.
- fra sygehuset med Domkirken og Sortebrødre kirke.
- fra Sct. Mathias Gade
Rådhuset i Viborg Kommune.
Huset er tegnet af Henning Larsen Architects og taget i brug i 2011.
Landsretten.
I dette hus, som blev taget i brug i 1919, havde Vestre Landsret til huse indtil 2014, hvor en ny bygning øst for Nørresø blev taget i brug. "Museum Wibergis" skal have til huse i denne bygning. - et museum om konge, kirke og retsvæsen.
Landsrettens nye bygning fra 2014.
Huset er tegnet af KPF Arkitekterne, som i dag hedder Erik Arkitekter.
- fra Stænderpladsen.
Retfærdighedens gudinde af Anker Hoffmann fra 1954. - bornholmsk rødgranit. Hun står passende placeret i nærheden af den nu tidligere retsbygning.
- ved Kloster Allé.
Gaden i baggrunden er Kloster Allé, som går langs nordøstsiden af Søndersø.
Tårnet på Sortebrødre Kirke.
Tårnet blev opført omkring år 1700. Den nuværende udformning blev skabt ved en ombygning i 1876.
- udsigt fra øst over byen - i forgrunden Asmild Kirke.
Maleri af Poul Christiansen.
Motiv fra Klosterskoven. Måske kan billedet anspore til at læse "Danskere" fra 1896 af Johs. V. Jensen. Det første kapitel foregår i Viborg. Johs.. V. har vandret her i Klosterskoven.
- fra Viborg teater.
Viborg teater blev indviet i 1909.
Viborgs værnehelgen - Sankt Kjeld.
Død 1150. Kanoniseret 1189. Kalkmaleri fra Skive gl. kirke. Ved domkirkens nordside lå Sankt Kjelds kapel. Her hængte hans "ark", og her var biskop Gunner begravet.
Tidligere hed gaden "Brændevinsgade".
- fra Gravene
- et herligt foto. Tidligere var navnet "Graven". Det henviste til byens gamle befæstning. Gaden fulgte statsgraven.
- idyl gennem en port
Fra St. Sct. Peder Stræde.
Tåge i Sct. Mogens Gade
- over Søndersø mod byen.
Søndersø er ca. 2,2 km lang. På det dybeste sted er den 6,5 meter dyb. Søen afvandes gennem Søndermølle Å og Nørreåen. Sluttelig ender vandet i Gudenåen ved Fladbro. Herfra løber vandet gennem Randers Fjord og ud i Kattegat.
Skovgaardmuseet i vinterdragt
Huset er opført som rådhus i 1728 af Claus Stallknecht.
- fest på Sønæs
- ved Kloster Allé og Søndersø.
Stien i Klosterskoven
- løb langs Søndersø ved solnedgang
- gammel turistbrochure
Koncert på Stænderpladsen
Vindfløj på Generalkommandoen
Løve med 9 hjerter på Generalkommandoen
Generalkommandoen er opført i 1913 af arkitekt Søren Vig-Nielsen.
Træning på Nørresø
Nytorv.
På Nytorv ligger 0-km stenen. Herfra regnedes afstandene til nabobyerne. På det nuværende torv lå Sct. Hans kirke. Den blev nedrevet i 1529. Der var kirkegård på stedet fra 1040 til 1550. 1584 bliver området indrettet til kongehyldningsplads.
Nytorv i december.
Vinterdag: Bispegård og Domkirke.
Domkirkestræde.
- lad os springe ud i det. - ved Nørresø.
Forår på Borgvold.
- også forår på Borgvold.
Aftensol i Vestergade.
-fra Kompagnistræde.
December på Hjultorvet
På det nuværende torv lå middelalderkirken Sct. Mathias med kirkegård omkring. Christian d. 3. skænkede kirkegårdens område til byen.
- flot murværk.
Sankt Mogens Gade.
Gaden har navn efter Sct. Mogens kirke. Selve navnet er ikke helt éntydigt. Enten har gaden navn efter den hellige Magnus, der led martyrdøden under kejser Diokletian, eller efter den hellige Magnus / Mogens, som var biskop, jarl og martyr på Orkneyøerne.
- ved Søndersø.
Skilt i St. Sct. Mikkels Gade.
- ved Sortebrødre Kirke.
I forgrunden "Rævekrukken" af Erik Heide. 1989.
Indgang til Latinerhaven
Latinerhavens område var oprindeligt bebygget med 4 gårde. De brændte i 1726 og blev ikke genopført. Brandtomten blev efterhånden til haver for latinskolens lærere - deraf navnet.
- fra Navnløs
Navnløs har sit navn fra 1824. Tidligere har gyden heddet både Anders Gefreiters Gyde og Jens Friis' Gyde.
Gråbrødre Kloster 4. maj.
I klosterets østlige fløj blev der i 1949 indviet en lille kirkesal i et tidligere hvælvet kælderrum. Ovenover kirkerummet findes Kongens Kammer. Der er 7 mindre lejligheder i klosteret.
Mindesten for Hans Tausen.
Skabt af H. E. Freund. Opsat 1836. Hans Tavessøn må have været en mand med stor gennemslagskraft. Han boede kun i Viborg i 3 år - fra 1526 til 1529.
Gråbrødre Kloster og Hans Tausen.
I 2004 fejrede byen 475-året for gennemførelsen af Reformationen i Viborg - 1529. I den anledning blev Bjørn Nørgaards fremstilling af Hans Tausen opstillet nær det sted, hvor Gråbrødre Kirke lå, og hvor Hans Tausen prædikede. Materialerne er granit, stål, bronze og terrakotta.
Detalje fra en forsvundet kirke.
Kong Frederik d. 1. gav tilladelse til, at byens borgere havde ret til at bruge Sortebrødre- og Gråbrødre kirker som sognekirker. De øvrige kirker og kapeller måtte nedrives. Tilladelsen var fra 23. februar 1529, og en halv snes kirker blev nedrevet.
Havet.
Sigrid Lütken har skabt denne skulptur af svensk Halmstad-granit. Erhvervet i 1988.
Udsigt til Katedralskolen over Nørresø.
Viborg Katedralskole stod færdig i 1926. Arkitekt: Hack Kampman. Han tegnede også statsskolen i Randers.
Byvåben i Sankt Mathias Gade.
Byvåbnet er placeret i gavlen på den tidligere sparekassebygning. Overraskende nok ser det ud til, at "rådmanden" til højre viser en særlig gestus: Den latinske velsignelse (Benedictio latina).
Byvåben.
På Viborgs segl fra 1200-tallet ses 2 "senatorer eller oldermænd". Her ses de i en lidt speciel udgave. De to mænd pryder stadig Viborgs byvåben - eller myndighedslogo, som det vist hedder.
Bysegl
På dette bysegl ser man Adam og Eva. De er afbildet på en genstand fra Viborgs Borgervæbning i 1787. Seglet må altså være brugt i 1700-tallet. En anden variation fra 1700-tallet er Adam, Eva og Livstræet fra Viborg Bys rådstuesegl.
Adam, Eva og slangen i Nytorvgyde.
Mindesten for Erik Ejegod.
Stenen er rejst 1915 - finansieret af forfatteren Thor Lange.
Borgvold. Erik Ejegod-stenen.
Thor Lange (1851 - 1915) boede i mange år i det nuværende Ukraine, og her er han begravet.
Borgvold.
"Skytale" fra 1968 af Peter Stuhr.
Pige med blomster.
Pigen er skabt af Gerhard Henning (1880 - 1967) og står på Borgvold. Oprindelig opstillet foran Asani o. 1955.
Siddende pige. Alle 3 piger er skabt af Gerhard Henning.
Liggende pige af Gerhard Henning.
Viborgs omegn. Louns Bredning mod Virksund dæmningen..
Viborgs omegn. Kobjælder ved Ulbjerg Klint.
Viborgs omegn. Bruunshåb Papfabrik.
I 1821 grundlagde Bertel Bruun en klædefabrik på dette sted. Vandføringen var stabil, så stedet var velegnet for vandkraft. De nuværende bygninger er fra 1909.
Viborgs omegn. Forår i Sødal Skov.
Viborgs omegn. - ved Hald sø.
Viborgs omegn. - ved Vinkel.
Viborgs omegn. - fra Ø Bakker.
Strømpille i Skals å - middelalder.
Vindumstenen.
Daugbjerg Dås
Lynderupgård.
Den 3-fløjede bindingsværksbygning ligget på et firkantet voldsted omgivet af grave. Hovedfløjen er fra 1556.
- fra Skern Voldsted.
Kvols havn.
Gammel tjæregryde i Kvols.
Hjarbæk havn.
- fra Knudby landingssted.
Kongenshus Hede a
Kongenshus Hede b
Den gamle Holstebrovej vest for Finderup.
Det var vejen til Holstebro over Vedhoved.
mindesten for kronprins Frederik ved Hotel Egeskoven.
Her stod kronprinsens telt under Lejrene ved Hald, som eksisterede fra 1868 - 1880.
Kronprins Frederik var den senere konge Frederik d. 8.
Frederik d. 8. Konge fra 1906 - 1912.
Hald sø og Hald Hovedgård set fra sydøst.
På søens vestbred ses Hald Hovedgård. Bag gården ses teltene fra militærlejren - tegningen er altså lavet mellem 1868 og 1880. I det fjerne anes Viborg by og Domkirken.
Mindesten - ikke gravsten - på Finderup kirkegård.gård.
Man kender ikke det nøjagtige sted, hvor Ove Høegh Guldberg er begravet. Han spillede under Enevælden en afgørende politisk rolle fra 1772 - 1784. Fra 1798 til sin død i 1808 ejede han Hald Hovedgård.
Viborgs omegn. Hald Hovedgård.
Hald ejes af Naturstyrelsen. Stedet rummer Det danske forfatter- og oversættercenter.
Viborgs omegn. - ved Troldeslugten.
Ruinen Hald Slot - a
Ruinen Hald Slot - b
Ruinen Hald Slot - c
Hald Slot - d
- fra Naturskolen på Hald.
Egeskov ved Hald Ege.
Inderøen a
Inderøen b
-ved Hald sø a
Viborgs omegn. Hald sø.
Hald Sø ligger 9 meter over havet, og den er 3,3 km/2 stor. Søen er 31 meter dyb på det dybeste sted. Den afvandes gennem Nørre-åen til Randers Fjord og Kattegat. Hele området blev fredet i 1942.
Mindesten i Dollerup Bakker.
-ved Hald sø b
-ved Hald sø c
- ved Vedsø.
Simested å.
Simested Å udspringer midt i Himmerland ved landsbyen Ravnkilde. Billedet er tæt på udløbet i Hjarbæk Fjord. Vorde Baunehøj ses i baggrunden.
- over Borup Hede - ikke langt fra Simested å.
Langdyssen kaldes Jens Langknivs Hule.
Dyssen ligger i Ulvedal Plantage øst for Karup.
Høj Stene ved Kongensbro.
Nørrejyllands midtpunkt.
Stenen markerer, at her mødtes 18 skel: 3 stifter, 3 sysler, 3 amter, 3 herreder, 3 sogne og 3 bymarker.Stenen står ved åen lige vest for Karup. Stenen markerer således det historiske midtpunkt - ikke det geografiske.
Grathe Hede.
Her stod "slaget" d. 23. oktober 1157. To bejlede til kongeværdigheden i Danmark: Svend og Valdemar. Valdemar sejrede.
Mindesmærket i Dalgas Plantage.
Mindesmærket er rejst i 1892 i anledning af Hedeselskabets 25-års jubilæum. Det står på Risbanke 32 m.o.h.
Herredssten for Rinds herred.
Stenen står på det sted, hvor tinget blev holdt. Det er tæt ved Simested Å mellem Vester Tostrup og Ulbjerg.
Mindesten på Vorde Baunehøj.
Erik Klipping-korset i Finderup.
Rejst af Thor Lange i 1891.
Sundstrup.
Forrest ligger Tanghuset. Bagerst siluetten af 2 bronzealderhøje. I den folkelige overlevering forbindes de med en kvinde - Maren.
Hjarbæk Fjord
Syd for havnen i Hjarbæk.
Sjægte i Hjarbæk Havn.
Trængsel i havnen i Hjarbæk.
- mastespejling..... i Hjarbæk havn.
Den islagte Hjarbæk Fjord. Det var i 2021.
Aftenhygge på havnen i Hjarbæk.
- over Hjarbæk Fjord mod nordvest.
Den islagte Hjarbæk Fjord.
Fra Hjarbæk kro.
Gudenåcentralen.
Vandkraftværket ligger ved Tange og kaldes ofte for Tangeværket. Vandkraftværket blev indviet i januar 1921, og det kunne levere 22,5 % af Jyllands samlede energibehov. Faldhøjden er mellem 8,5 og 10 meter.
Fiskbæk Å.
Åen udspringer ved Ravnstrup, og det er én af de fire åer, der løber ud i Hjarbæk Fjord.
Tjele.
Navnet vækker mange mindelser om Danmarks historie og litteratur. Godset ligger øst-nord-øst for Viborg. Godsets historie går tilbage til 1380-erne.
Tårupgård ligger på vestsiden af Hjarbæk Fjord.
Gården nævnes første gang i 1422, men dens historie rækker længere tilbage i tiden.
Ørslevkloster.
Det gamle kloster med kirke ligger på en halvø mellem Hjarbæk Fjord og Skive Fjord. Det er et gammelt nonnekloster grundlagt i begyndelsen af 1200-tallet.
Grønhøj Kro.
Da kroen blev kgl. privilegeret i 1848, lå den ude på lynghederne nordvest for Frederiks. I dag er hederne delvist opdyrkede, men et stort areal ligger urørt - Kongenshus Hede.
Tange Sø set fra Gudenåcentralen.
Tange Sø er Danmarks største kunstige sø - 540 ha. I december 1920 var Gudenåens dalføre blevet til en sø, og produktionen af elektricitet kunne begynde.
- ved Dollerup Mølle.
Den sydligste vig af Hjarbæk fjord.
Den isbelagte Hjarbæk Fjord.
Gammelt hus i Nr. Vinge.
- ved Papfabrikken i Bruunshåb.
Bænk på den tidligere jernbanedæmning ved Skals.
Fra 1893 kørte toget fra Viborg til Aalestrup og videre til Løgstør på denne jernbanedæmning. I dag er der cykelsti.
Skals enge.
Udsigt over Tjele Langsø fra Nr. Vinge kirkegård.
Vinter ved Vedsø..
Gamle vejspor på Normans Hede.
Fra papfabrikken i Bruunshåb.
Udsigt fra Vorde kirke.
-ved Skarsholmen.
Vintervandrere ved Vedsø.
Skarsholmen.
Forår i Vindum skov.
Ved vejen til Herning.
Storke i Skelhøje.
Heste græsser ved Dollerup Mølle.
Kornmøllen i Dollerup grundlagdes i 1587. Fra 1851 blev vandkraften udnyttet i en spindefabrik. Den fungerede til 1956, hvor den brændte, og de sidste arbejdere blev opsagt få år efter.
Mellem Hjarbæk og Vorde.
Skarv ved Vinkel Vase.
Ved Niels Bugges Kro og Troldeslugten.
Dollerup bakker.
Ved Nabe.
Ved foden af Drost Peders Høj.
Mønsted kalkværk.
-ved Niels Bugges Kro.
Motorveje er der ikke på Viborgegnen, men der er så mange andre veje.
Mellem Sødal skov og Rødsø.
Sødal skov.
Kongenshus a
Herredssten og sognesten i Mindedalen.
Kongenshus b
Mødepladsen afslutter slugten med herreds- og sognesten.
Moin eller mojn
Moin bruges i Nordtyskland og Sønderjylland. Normalt bruges ordet som en "farvelhilsen". Ordet kommer fra tysk "Morgen", og det kom ind i det sønderjyske dagligsprog omkring år 1900.
Kongeriget Danmark.
Kort over kongeriget fra før år 1920, hvor Sønderjylland / Nordslesvig kom til Danmark ved "Genforeningen".
Slesvig
Oprindelig udgjorde området mellem Ejderen og Kongeåen hertugdømmet Slesvig. Dette landområde blev delt i 1920. Nu tales der normalt om Sønderjylland og Sydslesvig om områderne nord og syd for den nuværende grænse.
krudttønde
Hertugdømmet Slesvig er vist som en krudttønde. Der er fare! Tændstikkerne er klar fra både tysk og dansk side. Det blev sørgeligt aktuelt med 1. og 2. slesvigske krig. De udkæmpedes 1848 - 50 og i 1864.
Landskabskort.
Mod øst findes morænelandet. I midten gesten med bakkeøerne. Gesten er ikke dannet af tidevandet, men er en istidsdannelse. Helt mod vest findes marsken med de inddigede områder.
Skamlingsbanken a
Skamlingsbanken var stedet for de store folkelige og nationale møder fra 1843 til 1863. I dag er der opført et besøgscenter på stedet. Her fortælles der om bankens historie og identitet. Skamlingsbanken er de dansksindedes samlingssted.
Skamlingsbanken b
Udsigt fra banken mod Hejlsminde - nærmest mod syd. Hejls Nor ses til højre.
Skamlingsbanken c
Skamlingsbanken ligger i Nordslesvig - altså i hertugdømmet. Under forhandlingerne i 1864 kom banken til kongeriget, da banken ligger i et af de 8 sogne, der kom til Danmark i bytte for de kongeriske enklaver.
Skamlingsbanken d
Knivsbjerg a
Foto mod Genner bugt / Lillebælt. Hvor Skamlingsbanken var samlingssted for de dansksindede, var og er Knivsbjerg samlingssted for de tysksindede.
Knivsbjerg b
Knivsbjerg c
Efter nogle drøftelser i det tyske mindretal, er navnet "Ehrenhain" skiftet ud med "Gedenkstätte" - dog ikke konsekvent. Uddybende forklaring ville fylde for meget på denne plads.....
Knivsbjerg d
Det tyske ord kan vel bedst oversættes med "æreslund".
Frederikshøj a
Stenen markerer stedet, hvor Christian d. 10. red ind i det genvundne land d. 10. juli 1920. Vejen er den gamle hovedvej 10 - set mod syd.
Frederikshøj c
I 2020 - 100 år efter Genforeningen - blev "Kongeå-grænsen" (1864-1920) markeret med et bronzebånd tværs over vejen.
Christiansfeld a
I dette værelse på brødremenighedens hotel blev våbenhvilen mellem Danmark og Preussen underskrevet natten mellem d. 17. og 18. juli 1864.
Christiansfeld b
Våbenhvilen trådte i kraft d. 20. juli kl. 12.00. Her ses den grænse, der blev resultatet af den tabte krig. Den kaldes "Kongeå-grænsen", men den fulgte kun Kongeåen på ca. 1/3 del af grænseforløbet.
Fra Kongeågrænsen 1864 - 1920
Møllehus
Grænsen ved Møllehus blev midlertidigt spærret under Corona-epidemien.
Skomagerhus.
Grænsesten nummer 1 skyllede næsten i Flensborg Fjord under stormen i 2023. Det var 20. - 21. oktober. Tyskland i baggrunden.
Kobbermølle.
Få meter fra denne beskedne bro går grænsen mellem Tyskland og Danmark.
Fjællebroen.
Ved denne bæk gik grænsen fra 1864 til 1920 mellem Preussen og Danmark. Nordslesvig / Sønderjylland overgik til dansk suverænitet d. 15. juni 1920.
Christiansminde teglværk a
Teglværket er i dag museum. Det ligger i Iller ud til Flensborg Fjord. Der var rigtig mange teglværker i dette område.
Christiansminde teglværk b
Ringovnen.
Gråsten Slot a
Slottet har ført en omtumlet ejerhistorie. Det har bl.a. været købt 2 gange af den danske stat. I dag står det til rådighed for kongefamilien. Slotskirken er sognekirke.
Gråsten Slot b
Gram hovedgård / Gram Slot.
Sandbjerg
Sandbjerg ligger ud til Alssund - på vestsiden. I dag er det en kursusejendom ejet af Aarhus universitet.
Sønderborg Slot.
Rødding Højskole.
Rødding Højskole regnes for landets ældste. Den er oprettet i 1844. Her med en gammel grænsesten.
Bennetgård i Københoved.
På denne gård kan ældre fra Sydslesvig komme på ferie- og rekreationsophold. Stedet ligger lige syd for Kongeåen.
Restaurant Knap a.
Stedet ligger i skoven nordøst for Aabenraa - tæt på by og fjord.
Knap b
Interiøre.
Højkro a
Højkro ligger nord for Højer - lige ved siden af Emmerlev kirke.
Højkro b.
I dag - 2024 - er den lukkede kro et sørgeligt syn.
Wellings landsbymuseum a
Det private museum blev oprettet mellem 1973 og 1996 af Søren Welling.
Wellings landsbymuseum b
Museet ligger i Mejlby i Lintrup sogn.
Wellings landsbymuseum c
Museet er et af de mest særprægede i landet. Her ses kirkesalen.
Gejlå Bro a
Denne smukke bro er fra 1818. Den ligger på Hærvejen NNV for Aabenraa.
Gejlå Bro b
Bommerlund Kro lå 200 meter syd for broen. Kroen har givet navn til en kendt snaps.
Skærbæk.
Eksempel på Vestslesvigsk byggeskik. Gården ligger i Hjemsted.
Tønder
Denne helstøbte ejendom ligger øst for Ubjerg lige nord for grænsen.
Rømø.
Kommandørgården ligger på den nordlige del af øen. Den er smukt istandsat med midler fra A.P.Møllers fond og hører under Nationalmuseet.
Byggeskik
Ballum a
Den smukke firlængede stråtækte gård ligger øst for Ballum kirke. Klægager, er navnet.
Ballum b
Klægager ligger på bakkeøens kant (Hjerpsted Bakkeø). Foto taget mod nord over Ballum Enge.
Tøndermarsken.
Gården Vester Anflod. Den blev opført af den kendte "folkeforfører" Cornelius Petersen. Den er opført som en haubarg fra Eidersted, hvorfra han stammede. Desværre eksisterer bygningen ikke længere.
Frøslevlejren a.
Lejrens historie er lang. Den blev oprettet i 1944. Efter 1945 omdøbt til Fårhuslejren. Siden 1969 museum under Nationalmuseet.
Frøslevlejren b.
Dybbøl Mølle.
Gammelmark a.
Gammelmark b.
Fra Gammelmark kunne de preussiske kanoner skyde direkte ind i de danske skansker tværs over Vemmingbund.
Gammelmark c.
Med kanonernes placering her, kunne man så at sige skyde ind i de danske skanser fra siden, hvor de var nærmest ubeskyttede.
Dybbøl d
Angrebet på de danske skanser kom fra vest . Gennem løbegrave kunne preusserne komme helt tæt på, da de angreb.
Dybbøl e
Dybbøl f
Dybbøl g
Dybbøl h
Dybbøl i
Dybbøl j
Alssund a
Over dette smalle sund angreb preusserne natten til d. 29. juni 1864 kl. 02.00.
Alssund b
Tegning af en preussisk pontonflåde. Der var 20 af denne slags pontonflåder.
Alssund c
I Sottrup Skov kan man stadig se rester af de slisker (render), hvorigennem preusserne trak deres både ved det natlige angreb d. 29. juni 1864.
Alssund d
Preusserne angreb med 2500 mand, og man brugte 166 både.
Alssund e
Det nu bortsprængte mindesmærke ved Alssund til minde om angrebet.
Kær halvøen.
På halvøen er der mange mindesmærker over faldne danske soldater fra slaget om Als i juni 1864.
Rømødæmningen.
Dæmningen blev bygget mellem 1939 og 1948. Den er godt 9 km lang.
Jordsand
Jordsand var Danmarks sidste hallig. Den forsvandt endeligt i 2001. Den lå i Vadehavet sydøst for Rømø.
Låningsvejen a.
Vejen til Mandø. Den kan befærdes, når det er ebbe.
Ebbevejen.
Vejen benyttes af traktorbusserne, når de kører til Mandø.
Mandø.
Bortset fra et lille stykke mod vest er Mandø omgivet af diger.
Ballum a.
Ballum b.
Brøns kirke
Haderslev Domkirke a.
Det bedste eksempel på et gotisk kirkerum i danmark.
Haderslev Domkirke b.
Hansborg
Slottet lå ved havnen i den østlige del af byen. I dag er der intet spor af slottet.
Starup kirke.
Starup kirke er den ældste i Sønderjylland. Den er opført af frådsten. Den blev kraftigt restaureret, mens området hørte under Tyskland. Kirken ligger lige ud til Haderslev fjord.
Møgeltønder kirke.
Ballum kirke
Løgumkloster klosterkirke.
Sønderborg.
Christianskirken blev indviet i 1957. Den er tegnet af Kåre Klint.
Christiansfeld a.
Christiansfeld b.
Christiansfeld c.
Tysk byggestil mellem Høm og Spandet
Dansk byggestil mellem Høm og Spandet.
Højer Sluse.
Slusen er fra 1861. Tidligere kunne man sejle hertil, og der var overfart til øen Sild. i 1981 kom Vidåslusen, som ligger i diget længere mod vest.
Tønder.
Uldgade.
Højer.
Udsigt fra vandtårnet.
Haderslev
Årøsund
Årøsund Badehotel
Sønderborg
Augustenborg Slot
Bulladen ved Tyrstrup gl. præstegård.
Vildsvinehegnet a
Hegnet blev vedtaget d. 4. juli 2018.
Vildsvinehegnet b
Hegnet er etableret for at forebygge smitte sydfra af afrikansk svinepest.
Vindsvinehegnet c
Hegnet går fra Kobbermølle i øst til Siltoft i vest - ca. 68 km.
Slesvig - Dannevirke
Gammelt udgravningsbillede.
"Valdemarsmuren" er godt 3 km lang og 6 meter høj. Den er bygget under Valdemar d. Store i anden halvdel af 1100-tallet, og det er det ældste bygningsværk af tegl i Danmark.
Vagter foran volden i 1864. Det er før Dannevirke blev rømmet af de danske tropper d. 5. februar 1864.
I begyndelsen af 800-tallet blev porten gennem volden kaldet "Wiglesdor". Det skulle være den eneste port gennem volden. Her gik "Hærvejen" igennem. Det var porten til Norden. - kopi af et udgravningsbillede.
Slesvig - Hedeby
Her ved Haddeby Nor, som er en vig af Slien, lå Danmarks største by i Vikingetiden.
Spor oppe på volden.
Ringvolden rundt om Hedeby.
Slesvig - Dagebøl
Lorebanen til Oland. Sporet begynder i Dagebøl, før det går over diget og fortsætter ud i Vadehavet.
Materiel til Lorebanen. Loren er små lidt primitive vogne, som drives af en "knallertmotor".
Badehuse i Dagebøl.
Slesvig - Flensborg.
Byporten - Nordertor - er fra 1595.
Slesvig - Flensborg
På nordsiden af porten ses Christian d. 4.'s valgsprog: "Regna firmat pietas" - Fromhed styrker rigerne. Under byens våben læses: Freden ernærer, ufreden fortærer.
Helligåndskirken er en dansk kirke i Flensborg. Den ligger på Storegade. Kirken er fra 1386.
På Helligåndskirkens østgavl ses Frederik d. 4.'s monogram.
Helligåndskirkens indre. Siden 1588 er der blevet prædiket på dansk i denne kirke.
Våbenskjolde for Christian d. 4. og hans første hustru: Anna Cathrine af Brandenburg. Skjoldene sidder over "Kompagniporten" i et hus fra 1602-04.
Flonsborghus er opført 1723 - 25. Oprindelig opført som vajsenhus for forældreløse børn. Materialerne kom fra Duborg Slot, som blev nedrevet i 1711.
Flensborghus med Frederik d. 4.'s monogram. Huset er delvis opført af materialer fra Duborg Slot.
Fra en af gyderne, som udmundede ved havnefronten.
-fra Norderstrasse.
Toosbüystrasse
-fra Grosse Strasse.
I dette hus holdt Den internationale Kommission ved de to afstemninger d. 10.02. (Nordslesvig) og d. 14.03. (Mellemslesvig) i 1919 sine møder.
Vintertåge i Museumshavnen.
Slesvig - Nyhus
Denne beskedne træbro over Krusåen danner grænsen mellem Tyskland og Danmark.
Slesvig - Lyksborg Slot.
Slottet er opført mellem 1582 og 1587. Her lå tidligere Ryd Kloster, som var et cistercienserkloster.
I dette værelse døde kong Frederik d. 7. d. 15. november 1863.
Nattebillede.
Et træ med historie.
Slesvig - Husum
Man fornemmer det kraftige tidevand, der er på Slesvigs vestkyst.
Slesvig - Husum.
Mariekirken ligger ved torvet. Kirken er tegnet af C.F. Hansen og opført i 1833.
Slesvig - Slesvig by
Domkirken i siluet. Tårnet er fra 1894, og det er 112 meter højt. Tyskerne havde på denne tid en tendens til at bygge meget dominerende tårne. Gl. Haderslev kirke fik i 1911-12 et stort tårn, og Bov kirke fik et stort tårn i 1905.
Slesvig - Slesvig by - Gottorp Slot a
Den nuværende barokfacade er fra o. år 1700.
Slesvig - Gottorp Slot b
Slesvig - Gottorp Slot
Hjortesalen.
Nydambåden.
Fra det idylliske kvartér - Holmen.
Klosteret på Holmen - Skt. Hans Kloster - fra middelalderen.
Slesvig - Frederiksstad a
Byen er grundlagt i 1600-tallet og kaldes også for "hollænderbyen".
Slesvig - Frederiksstad b
"Alte Münze" er en lagerbygning fra 1626. I dag museum.
Slesvig - Eiderkanalen
Bro over den gamle Eiderkanal ved Kluvensiek. Ejderkanalen blev indviet i 1784. I 1895 blev den afløst af Kielerkanalen.
Frederik d. 7.'s monogram på broen i Kluvensiek.
Slesvig - Holtenau
Pakhus fra Eiderkanalens tid. Huset er fra 1784. Ejderkanalen gik fra Rendsborg til Kielerfjorden ved Holtenå.
Slesvig - Tønning
Til højre pakhuset fra Eiderkanalens tid. Tønning ligger ved Ejderens udløb mod vest i Nordsøen.
Tidligere havde havnen i Tønning stor betydning. Allerede i 1854 fik byen jernbane-forbindelse med Flensborg. Dermed var der skabt forbindelse mellem Østersø og Nordsø.
Slesvig - Kielerkanalen.
Udsigt mod sluseanlægget i Holtenau - kanalens østende ud mod Kiel Fjord.
Kanalen er 99 km lang. Fra indvielsen havde den navn efter den tyske kejser - Wilhelm d. 2. I dag hedder kanalen "Nord-Ostsee-Kanal".
Slesvig - Kielerkanalen
Jernbanebroen over kanalen i Rendsborg.
Slesvig og Holsten.
Rendsborg var efter København rigets stærkeste fæstning. Ejderen løb gennem byen og delte den i to. Den nordlige del lå i Slesvig og den sydlige i Holsten.
Slesvig og Holsten
Sagnet om Uffes kamp mod de to saksere skulle have foregået på en ø midt i Ejderen.
Slesvig - Rendsborg
Vagtposter forud for krigen i 1864 ved den nordlige bro i Rendsborg.
Holsten - Rendsborg
Paradepladsen. I huset til højre døde Christian d. 7. d. 13. marts 1808.
Slesvig - Damp
Eksempel på en herregårdslade.
Slesvig - Altendorf
Eksempel på en hovedbygning til et af de store godser. Her ved Eckernförde.
Slesvig -
Gravsted for lillebroderen til Kejser Vilhelm d. 2. - prins Heinrich. Han døde i 1929. og han blev gravlagt på sit gods "Himmelmark". Her boede han efter kejserrigets fald i 1918.
Slesvig - Pelworm.
Øen Pelworm ligger i Vadehavet og rummer bl.a. en gammel middelalderkirke med et tårn som ruin.
Slesvig - Pelworm
Her ses øens eneste middelalderkirke.
Slesvig - Bustrup
Ved Bustrup Dam er der flere mindesmærker om træfninger under den første slesvigske krig 1848 - 1850.
Mindesten over både danske, slesvigske og holstenske faldne.
Slesvig - Brekendorf
Eksempel på en "fredseg" plantet i 1871 efter den tysk - franske krig.
Mindesten om den Slesvig-Holstenske "rejsning" mod kongeriget Danmark under den første slesvigske krig. - - for retten til landområdet og for tyskhed.
På byens rådhus ses våbenskjoldet for Slesvig og Holsten. To løver for Slesvig og "nældebladet" - eller et takket skjold - for Holsten.
Salen, hvor Slesvigs stænderforsamling holdt møde. Det var i denne sal, at Peter Hiort Lorentzen "vedblev at tale dansk." Her mødtes 44 deputerede hvert andet år fra 1836 - 1846. Forsamlingen var rådgivende.
Holsten - Itzehoe
Salen, hvor Holstens stænderforsamling holdt møde hvert andet år fra 1836 til 1846. Efter en pause blev de genoptaget fra 1853 til 1863. Resten er "historie".
Holsten Itzehoe
Christian d. 5.'s monogram over døren til stændersalen.
Model af fængslet i Rendsborg. Disse bygninger er fra 1875. "Slavekrigen", som aldrig har fundet sted, er knyttet til navnet Rendsborg.
Illustration af en brændemærkning af en "slave" i Rendsborg fængsel. Det var disse undvegne "slaver" der skabte panik i Danmark under første slesvigske krig. Det var i marts-april 1848.
Slesvig - Amrum
Øen Amrum er den vestligste af de frisiske øer. Den brede sandstrand er næsten uendelig. Amrum er virkelig et besøg værd.
Øens vestside er barsk. Østsiden er mild. Ved afstemningen d. 14. marts 1919 var der på Amrum 81 danske og 483 tyske stemmer.
Slesvig - Sild
Østkysten af Sild er mild og idylisk.
Slesvig - Hooge
Hallig Hooge er lav. Den er beskyttet af lave diger. Når halliggen oversvømmes af havet er der "Land unter".
Kirke og præstegård på et værft.
Her ses loorebanen til hallig Nordstrandischmoor.
Slesvig - Klusendorf kirkegård
Prinsen af Nør spillede en central rolle i oprøret mod Danmark. Han var - ligesom sin bror - gift med en grevedatter fra godset Gisselfeld på Sydsjælland.
Slesvig - Scheersberg
Et af de mange Bismarckstårne. Der blev bygget ca. 240 af disse tårne. 173 står stadig. I Slesvig og Holsten står der stadig 8 Bismarckstårne. Tårnet på Scheersberg øst for Flensborg blev indviet d. 5. juni 1903! Ja, på Grundlovsdag.
Slesvig - Aschberg
Tidligere stod denne bronzefigur af Bismarck i Bismarcktårnet på Knivsbjerg nord for Aabenraa. Nu står han længere mod syd på Aschberg - skuende mod nord. Figuren er 7 meter høj.
Eksempel på en gårdtype fra halvøen Eidersted - En haubarg. Denne hedder Roter Haubarg - en af de største.
Slesvig - Arnis
Denne mikrokøbstad ligger ved Slien vest for Kappel
Nordsiden af byens kirke.
Arnis er nærmest helt omgivet af vand - et idyllisk sted.
Holsten
Denne vej fører ud til slagmarken ved Gadebusch. Det var i 1702 mellem svenske og danske styrker.
Slesvig - Knoop
Eksempel på et af de store godser i det østlige Slesvig og Holsten. Knoop ligger ved den gamle Eiderkanal og Kielerkanalen. Huset er tegnet af den danske arkitekt Axel Bundsen.
Slesvig - Ejderkanalen
Med denne "dæmning" kan man regulere vandstanden omkring Ejderens udløb i Vadehavet - Eidersperrwerk.
Holsten - Kiel
Kiel har stadig en stor og trafikeret havn. Stadig - men især tidligere - en stor flådehavn.
Fra denne bygning ud til Kielerfjorden regeres delstaten Slesvig-Holsten.
Slesvig - Kosel
Kosel kirke med det runde tårn. Oversø og Sønder Stabel kirker har også et rundt tårn.
Slesvig - Slien
Den lille kabelfærge over fjorden ved Mysunde.
Istedløven står på byens ældste kirkegård - Marie Kirkegård. Den blev rejst med to formål: Mindesmærke for de faldne i 1. slesvigske krig og som sejrsminde i samme krig.
Istedløven blev rejst i 1862. Den er et ekko af de to løver i det slesvigske våbenskjold. Tyskerne benævner løven som "Flensburgerlöwen".
Istedløven kom tilbage til Flensborg i 2011 - d. 10. september. Dens opholdssteder hedder Flensborg - Berlin - København - Flensborg. -men det er en lang og spændende historie!!
Marie kirkegård i Flensborg - på få kirkegårde taler historien så stærkt og tydeligt som her!
Den danske arkitekt Axel Bundsen har tegnet kapellet på Marie kirkegård.
Slesvig - Klanxbøl
Helt oppe i det nordvestlige hjørne af Slesvig ligger denne kirke - - med stråtag. Hvornår bliver en dansk landsbykirke igen forsynet med stråtag??
Slesvig - Munkbrarup
Denne kirke har en meget smuk og kraftfuld romansk font.
Slesvig - Brodersby
Foto fra kirkegården over Slien i det blide østslesvigske landskab.
Slesvig - Hanved
Da grænsen blev trukket i 1920 blev Hanved sogn delt mellem Tyskland og Danmark. Nord for Hanved kirke rumme kirkegården stadig danske grave.
Slesvig - Koldenbüttel kirkegård
På kirkegården er der bl.a. danske grave. De stammer fra den sidste træfning under 1. slesvigske krig - stormen på Frederiksstad.
- mellem Vorde og Hjarbæk by.
Store Blåkilde mellem Astrup og Skørping.
Lyngklædt høj på Borup Hede nord for Viborg.
- Borup Hede og Simested å.
Hjarbæk fjord set fra Vorde Baunehøj.
Simested å ved Skinders bro.
Vinterlandskab ved Vilsund.
Undallslund a.
Vinter på Stanghede.
Undallslund b.
Udsigt over Tjele Langsø fra Bigum kirke.
Over det inderste af Hjarbæk fjord ved Kvols.
Vejspor ved Rødding.
- ved Spangsdal.
Kreaturer ved Vedsø.
DSC_0184
DSC_0200
DSC_0202
Gravhøj i Sødal Skov.
- mellem Tapdrup og Vejrumbro.
- ved Vinkel Skov.
- fra Haderslev Fjord a
Haderslev Fjord b
Furs nordkyst a
Furs nordkyst b
-fra nordkysten af Fur.
Mariager Fjord i østlig retning.
- Ved Katbjerg Odde, Mariager Fjord
Gul Iris ved Vedsø.
DSC_0247
DSC_0224 - Kopi
- dråbe på æbletræsgren i haven
DSC_4923
- svampe på træstub
Gøgeurt
motiv a
motiv b
motiv c
motiv d
motiv e
motiv f
motiv g
- inærheden af Gammelgab.
Dsc_0053
DSC_0042
DSC_0271
P5290284
DSC_1921
DSC_1939
DSC00252
Sydsiden af Mariager Fjord.
- ved Nymindegab.
Bovbjerg
- fra Fiil Sø.
- langs klitrækken ved Gammelgab.
Gammelgab er det tidligere udløb fra Ringkøbing Fjord til Vesterhavet.
Fra Bisserup - mellem Skælskør og Næstved.
Fyns Hoved a
Fyns Hoved b.
Møns Klint a
Møns Klint b
Bulbjerg klint fra øst.
Udsigt mod vest fra Bulbjerg Klint.
Pinsesolen står op over Jammerbugten - fra Svinkløv.
Rubjerg Knude Fyr a - før det blev flyttet.
Fyret blev bygget i 1899. Det er 23 m højt, og flammehøjden var 90 m.o.h. Fyret blev slukket i 1968 og i 2019 blev det flyttet 70 meter væk fra kystskrænten.
Rubjerg Knude Fyr b - før det blev flyttet.
Svinkløv.
Man ser de karakteristiske kløfter, som er dannet af regnvandets langsomme opløsning af den bløde kridtundergrund. Kløfterne har en vis lighed med svineklove - deraf navnet.
Udsigt mod vest fra Svinklovene.
Svinklovene i retning mod øst.
Udsigt mod syd fra Svinklovene.
Virksund.
Disse to bronzealderhøje dominerer landskabet øst for Virksunddæmningen.Gennem mange år har de haft et folkeligt tilnavn knyttet til pigenavnet Maren.
Syd for Ulbjerg Klint.
Lille Vildmose
Hanklit på nordkysten af Mors.
Jammerbugten
Han Herred.
Udsigt mod vest fra Alsbjerg Bakker. Længst borte anes Aggersundbroen.
Vestsalling
fra Mandø
Mod øst ses Borgertårnet på Ribe Domkirke.
Grenen, Skagen
Grærup
Fra Holmsland ved Bjerregård.
Hvalpsund
Skamling
Kalvø
Borup hede nord for Viborg ved Ulbjerg.
Simested å løber gennem Borup hede.
Fussingsø vest for Randers.
-fra Vestsalling - Kaas Hoved.
Næsten en navnebroder fra Trondhjem.
Norsk tradition om foråret.
- et tilbud langs hovedvejen mod Aalborg.
Nummerplade 1
Nummerplade 2
Nummerplade 3
Nummerplade 4
Nummerplade 5
Fra et fitnesscenter i Viborg - for et par dage siden.
- en gris fra Hallig Langenees, Slesvig.
- dame på hest i de tyske farver: rød, sort og gylden. Angela Merkel.
"- en mand" på en hvid hest.
Det danske sprog 1.
Det danske sprog 2.
En advarsel fra Præstø.
Det danske sprog 3.
Det danske sprog 4.
Det danske sprog 5.
Det danske sprog 6.
Fra torvet i Vesterland, Sild.
Vesterland på Sild - mere fortsat.
Vesterland på Sild ekstra forsats.
Reklare for "Rød Tuborg".
"Zoo" i Vendsyssel.
Vi gør opmærksom på høstdagen på Hessel
Fri fortolkning....
Gammelt skilt ved Grønbæk kirke.
Avisudklip af 2 mænd.
Billedet er fra et nedrevet værksted i Viborg. Manden til venstre virker bekendt......
10 råd fra opslag i samme nedrevne værksted.
- fra samme værksted.
Antennerne ude i Salling.
Flere antenner i Salling.
Et sommerhus i Bjerregård.
Stednavn på Rügen.
Udstilling ved Gjern.
Advarsel.
- en Københavnerko.
3 "patinerede" damer fra en forsvundet ejendom i Viborg.
Galionsfigur fra båd i havnen, Greifswald.
Galionsfigur fra skib i Mariager havn.
Adam og Eva fra kirken i Arnis, Slesvig.
Nimbus med kælenavnet "Kakkelovnsrøret". Produceret fra 1920 - 1928.
Ford Dexta. Produceret fra 1957.
En Volvo på afveje i Løgumkloster.
- "det store maskinhus".....
Godt brugt vogn til salg.
The Morris Minor. 1948 - 1972. 1,6 millioner stk. produceret.
- af naturmaterialer. Neukirchen.
Telefonboks på afveje øst for Viborg.
- fra Hjarbæk.
- fra Sillerup Mølle ved Haderslev.
- ved Hald Sø.
- også ved Hald Sø.
Blåt værelse fra Viborgegnen.
Offentligt toilet i Vammen.
- indefra.
2 "hjertedøre" fra Hessel.
Das 1: Valgrisenche, Aosta Valley.
Das 2: Rovenaud, Valsavarenche, Aosta Valley.
Das 3: Täsch, Zermatt, Schweiz.
Das 4: Cap Palliser, New Zealand.
Das 5: Himmelpfort. Brandenburg.
Das 6: Hule Mølle. - ved Lejre.
Das 7: Vinteridyl ved Vedsø, Viborg.
Das 8: samme dørløse das.
Das 9: Kemp House, Kerikeri, New Zealand.
Das 10: Gran Canaria.
Das 11: Over døren Hule Mølle.
Das 12 - Do på Liomseter. Vestre Gausdal.
Das 13 - Do på Storevatn - - om hjørnet.
Sydnorge - Agder - Sirdal.
Das 14 - Hallig Südfall.
- med "tysk" "N" - ???
- der luftes ud........ fra nedrevet ejendom i Viborg.
Begrænset mobildækning - Liomseter.
Lem kirke i Salling - søndre kapel.
Denne havfrue eller havmand? - stammer fra 1100-tallet, men den oprindelige sammenhæng er gået tabt. Hvad betyder hun? Vi må gætte. Er det noget med at lokke i fordærv? Hvad betyder blomsterrosetten? Er det liljer? --- fortsættes ved næste billede!
-fra Vigersted kirke ved Ringsted.
Måske er det en havjættekvinde. Havet er levested for onde jættevæsener. Måske skal figuren advare og afskrække om det frygtelige, som kommer over den, der giver sig det onde i vold??
- fra Grønbæk kirkegård.
Her er motivet på en gravsten.
Vejle
Denne figur var vartegn for kulturby 96 i Vejle. Kunstneren er Milton Blaanc fra Sydamerika.
Fuglehus.
Europas korteste færgeoverfart.
Fähre Moritzdorf - Rügen, Tyskland.
- herligt badebillede.
Spejling.
- ikke at spøge med. Lübeck.
Sankt Jørgen og dragen.St. Katarina-kirken.Bernd Notke.
Glansbillede 1: En konge til hest......
Glansbillede 2: En lykkelig familie...........
Glansbillede 3: --- de kære børnebørn.
Når mor siger nej, så ring til mormor
Vestervig kirke .............??!
Dybbøl banke
DSC_0023
- alting har sin tid - heldigvis....
fra Stænderpladsen.
Serveringspige med nystrøget forklæde.
- fra Coronatiden på Borgvold....
Halmballesymfoni.
Borgund a Sogn- og Fjordane.
Borgund b
Borgund c
Borgund d
Borgund e
Borgund f
hopperstad a Sogn- og Fjordane.
Hopperstad b
hopperstad c
Hol
Lomen a Oppland.
Lomen b
Rødven a Møre- og Romsdal.
Rødven b
Kaupanger - Sogn- og Fjordane.
Kvernes a - Møre- og Romsdal.
Kvernes b
Nore - Buskerud.
urnes a - Sogn- og Fjordane.
urnes b
Urnes c
Urnes d
Urnes e
Urnes f
Urnes h
uvdal a - Buskerud.
uvdal b
uvdal c
Ringebu - Oppland.
Røldal - Hordaland.
Torpo a
Torpo b
Undredal a
Undredal b
Undredal c
Bykle a - Agder.
bykle b
Røros - Trøndelag.
Gran a - Innlandet
Gran c
Tingelstad a
Tingelstad a - Innlandet.
Tingelstad b
Kongsberg - Viken.
Aurland a - Vestland.
aurland b
Hellig Olav. Agnes Slott-Møller. 1921
Malet på bestilling i 1921 til den danske amerikabåd, som bar den norske helgenkonges navn. Inspireret af Welhavens digt: "En vise om Hellig Olaf".
Nidaros a - Trøndelag.
Nidaros b
Nidaros c
Nidaros d
Nidaros e
Holla ruin a - Vestfold og Telemark.
holla ruin b
Hovin - Vestfold og Telemark.
Romnes - Vestfold og Telemark.
Rauland
Vang
Vik gamle stenkirke
Kinsarvik - Vestland.
Rollag a
Rollag b - Buskerud.
Husaby - Sverige.
Varnhem a - Sverige
Varnhem b - Sverige
Sverige - Forshem
Sverige - Kinne-Vedum
Sverige - Lund a
Sverige - Lund b
Sverige - Dahlby
Sverige - Valleberga a
Sverige - Valleberga b
Sverige - Valleberga c
Sverige - Østre Ingelstad
Sverige - Løderup a
Sverige - Løderup g
Alterbillede af Carl Block 1878
Sverige - Gisløv a
Sverige - Gisløv b
Sverige - Gisløv c
Island - Skutustadir
Island - Skutustaddakirkja
Island - Reykjavik Domkirke
Island - Hofskirkja
Island - Reykjavik Halgrimskirkja
Færøerne - Bøur
Færøerne - Saksun
Færøerne - Klaksvig
Christianskirken a
Christianskirken b
Færøerne - Kirkjubø a
Færøerne - Kirkjubø b
Færøerne - Kirkjubø c
Færøerne - Kirkjubø d
Færøerne - Magnuskatedralen i Kirkjebøur a
Færøerne - Magnuskatedralen b
Færøerne - Magnuskatedralen c
Færøerne - Thorshavn
Færøerne - Hvalvikar
Færøerne - Kunø
Færøerne - Funningur
DSC_0991 copy
Frankrig - Soissons a
Frankrig - Soissons b
Frankrig - Amiens a
Frankrig - Amiens b
Amiens b
Frankrig - Amiens c
Frankrig - Strasburg a
Frankrig -Strasbourg b
Frankrig - Beauvais
Frankrig - Laon a
Frankrig - Laon b
Frankrig - Laon c
Frankrig - Laon d
Frankrig - Rheims a
Frankrig - Rheims b
Frankrig - Rheims - St. Remis
Frankrig - Sens a
Frankrig - Sens b
Frankrig - Nayon a
Frankrig - Nayon b
Frankrig - Nayon c
Frankrig - Saint Gilles a
Frankrig - Saint Gilles b
Frankrig - Saint Gilles c
Frankrig - Abbaye de Montmajour a
Frankrig - Abbaye de Montmajour b
DSC_0287 - Kopi copy
Tyskland - Aachen
Tyskland - Altenkirchen a
Tyskland - Altenkirchen b
Tyskland - Bonn
Tyskland - Andernach a
Tyskland - Bad Doberan Münster a
Tyskland - Bad Doberan b
Tyskland - Bad Doberan c
Margarete Sambiria. Død 1282,
Tyskland - Boordesholm
Tyskland - Corvey
Tyskland - Wismar - St. Georgen
Tyskland - Vietlübbe
Tyskland - Scaprode a
Tyskland - Schaprode b
Tyskland - Hildesheim - St. Michaelis a
Tyskland - Hildesheim - St. Michaelis b
Tyskland - Gernrode
Tyskland - Halberstadt a
Liebfrauenkirche.
Tyskland - Halberstadt b
Tyskland - Halberstadt c
Dom
Tyskland - Halberstadt d
Tyskland - Dänchenburg
Tyskland - Landow a
Tyskland - Landow b
Tyskland - Lübeck a
Tyskland - Lübeck b
Tyskland - Neukloster
Tyskland - Steffenshagen a
Tyskland - Steffenshagen b
Tyskland - Quidlingburg
Tyskland - Maria Laach
Tyskland - Ratzeburg
Tyskland - Mainz a
Tyskland - Mainz b
DSC_0222 - Kopi copy
Italien - Vercelli - Sant' Andrea a
Italien - Vercelli - Sant' Andrea b
Italien - Ravenna - Basilica de San Vitale a
Italien - Ravenna - Basilica de San Vitale b
Italien - Ravenna a - Basilica di Sant' Apollinare a
Italien - Ravenna -Basilica di Sant' Apollinare b
Italien - Ravenna B asilica di Sant'Apollinare in Classe a
Italien - Ravenna - Basilica de Sant' Apollinare in Classe.
Italien - Ravenna
Mausoleo di Galla Placidia
Italien - ved Ivrea - Cheisa de San Secondo.
Italien - Luca
Italien - Como a
ItaLIEN - Como b
Italien - Como c
Italien - Firenze duomo a
Italien - Firenze b
Italien - Firenze - San Miniato a
Italien - Firenze -San Miniato b
Italien - Firenze - San Miniato c
Italien - Galgarno a
Italien - Galgarno b
Italien - Pisa Doumo a
Italien - Pisa Duomo b
Italien - Pisa Duomo c
Italien - Pisa d
Italien - Pistoia Chiesa di Sant' Andrea a
Italien - Pistoia Chiesa de Sant' Andrea b
Italien - Abbazia de Pomposa.
Italien - Sienna a
Italien - Sienna b
Italien - Sienna c
Vinter - Hjarbæk Fjord
Vinter - Hjarbæk Fjord.
Vinter - ved Nabe - Vinkel.
Vinter
Vinter - Undallslund.
Vinter - bronzealderhøje ved Sundstrup.
Vinter - skydepavillionen i Undallslund.
Vinter - Vindum Skov
Vinter - Mariager Fjord.
Vinter - Ulbjerg Klint.
DSC_9691
DSC_5330
Vinter - Salonsøen i Viborg.
Vinter - Mageløs i Viborg.
Forår - anemone.
Forår
Forår - ved Mønsted.
Forår - Vindum Skov.
Forår.
Forår - ved Ejsbøl.
P5250197
DSC_0037
P5250209
DSC_0141
Sommer - solnedgang i Assens.
Sommer - Værnengene.
Sommer - cykler i Værnengene.
DSC_0565
DSC_0812
Sommer - det gamle Svinkløv Badehotel
Sommer - på Nordsamsø.
Sommer - Rømø.
Sommer - Dollerup Bakker.
Sommer - Årøsund havn.
Sommer - Fiil Sø
Sommer - Assens havn.
Sommer - Thorup Strand.
Efterår - Vindum skov.
DSC_0705
DSC_4234
Efterår - ved Troldeslugten i Hald.
Efterår - Troldeslugten.
Efterår - ved Løgstrup.
DSC_0496
Efterår - Ravnkilde a
Efterår - Ravnkilde b
Efterår - Ravnkilde c
Efterår - Sødal Skov
Italien - Alta Via 2- nær Monte Bianco
Fra pasovergang "Col de la Crosalie" 2838 m.o.h.
Italien - Alta Via 2 - mod Testa del Rutor
Italien - Bocconi
To skilte i et vejsving.
Italien - Bologna
Basilica San Petronio.
Firenze
Udsigt fra domkirkens kuppel.
Italien - Vercelli
Vercelli ligger på Posletten. Her ses kontrasterne: Skilteskoven ved udfaldsvejen og Mote Rosa - massivet i baggrunden - på stor afstand en forårsdag, hvor luften var klar.
Italien
Inger i Dolomitterne
Italien - Dolomitterne
Italien - Val Aosta -
Valsavarence - Rovenaud
Italien - Valsavarence
Rovenaud
Italien - Val Aosta
Inger snakker med - i Rovenaud - Val Savarence.
Fra kirkegården i Degioz. Jeg blev lidt berørt, da det blev mit foto af afdøde - det sidste - der kom på hendes gravsten.
Italien - Valsavarence.
Schweiz
Gondo-slugten
Norge - over Auerlandsfjellet.
Norge
Ned ad Auerlandsfjellet midt på sommeren.
Auerlandsfjorden.
Norge - i høst på Blefjell.
Udsigt mod Gausta fra Blefjell.
Norge - Sigridsbu - Telemark
Hytte på Blefjeld.
Aulestad - Bjørnstjerne Bjørnsons hjem i Gausdal.
Fra egnen ved Fjærland.
Den gamle bydel i Stavanger.
Island
Fra Vestmannaøerne med Eyjafjallajökull på fastlandet i baggrunden.
Ved foden af Öræfajökull på sydkysten.
Ved Svinafellsjökull på sydkysten. Dette sted i den halve time var hele turen værd.
Fra "Diamantstranden". - is på sort sand.
Myvatn. Dette er et meget aktivt geotermisk område. Det bobler, syder og lugter- men spændende er det.
Gullfoss.
Frankrig
Den romerske arena i Nimes.
Frankrig - Aution
Stedet for nogle af kampene i slutningen af 2. Verdenskreig. Det er tæt på Italiens grænse i Alpes-Maritimes.
Frankrig - Tende a
Tende ligger helt oppe i NØ-hjørnet mellem Frankrig og Italien. Denne by var italiensk indtil 1947, hvor den kom til Frankrig efter afstemning.
Frankrig - Tende b
Tende har en charmerende gammel historisk bydel.
Frankrig - Tende c
Frankrig - Tende d
Indgangen til museet i Tende.
Frankrig - Tende e
- en drink foran hotellet.
På Col de Tende - Fort Central.
Ruiner af Fort Central. Hvilket kunstværk af selvbærende sten!
Sospel
Frankrig - Roya-dalen
Ved La Brique.
Tyskland - Wismar
Tyskland - mod Stralsund
Tyskland - Stralsund
Tyskland
Slottet Sanssouci i Potsdam. Foto taget sen aften med varmt gyldent lys.
Udsigt fra "Sejrssøjlen" i Berlin.
Gennem Vadehavet til Hallig Südfall.
Den eneste gård på Hallig Südfall / Sydfald.
Fra Zwinger i Dresden.
Tyskland - Rügen
Udsigt fra borgen Arkona. Den blev erobret af danskerne i 1168 under Valdemar d. Store og biskop Absalon. På Arkona "boede" guden Svantevit. Mange husker beretningen fra deres skoletid - og fra Saxo.
Vagttårn fra DDR-tiden på øens nordkyst.
Fra dette tårn kunne kan dag og nat afsøge Østersøen for eventuelle DDR-borgere, der ville flygte til Møn, Gedser Rev Fyrskib eller Bornholm.
Mange slotte og herregårde ligger stadig forfaldne i det tidligere DDR. Dette slot - Bothmer - er under restaurering.
Tyskland - Lauenborg
Hertugdømmet Lauenborg med hovedby af samme navn, var under den danske krone fra 1815 til 1864. Det er øst for Hamborg.
Tyskland - Friedrichruh
Ikke langt fra Lauenborg ligger Frederiksro. Her boede Bismarck efter at han blev fyret i 1890. Sammen med hustruen er han gravlagt i dette kapel. Han døde 1898.
Her ligger Bismarck-museet. Man kan bl.a. se dette maleri. Det fremstiller udråbelsen af det tyske kejserrige i spejlsalen på Versailles i Frankrig. Det var 18. januar 1871. Alle er i sort undtagen Bismarck - og han står forrest!!
Udsigt over Greifswald.
Den gamle bro i Wieck ved Greifswald.
Tyskland - Berlin
På toppen af Brandenburger Tor står denne Quadriga. Det er fire heste i naturlig størrelse samt sejrsgudinden Viktoria på en stridsvogn.
Kongens Hus b
ved Romlund
ved Vorde Baunehøj
DSC_0121
ved Skrødstrup
DSC_0245
ved Bruunshåb
ved Tjele.
ved Sem sø
Bothmar, Klütz, Nordtyskland
DDR grænsevej, Tyskland
ved Vinkel.
ved Gjern.
ved Hvam Kirkeby.
ved Ejsbøl.
ved Ravnkilde.
ved Alstrup.
i Dollerup Bakker.
DSC_7551
Motorvejen ved Onsild ådal.
DSC_9186
ved Pederstrup.
i Blåbjerg Klitplantage.
gl. Randersvej ved Vejrumbro.
ved Tapdrup.
Vved Vorde.
ved Rudbøl.
ved Pederstrup
v Hald Hovedgd.
DSC_8982
Gl. Randersvej ved Vejrumbro
på Stanghede.
ved Hinge
ved Hvalpsund
v Tapdrup a
ved Falslev
ved Fiskbæk
ved Gedsted
ved Skals